‘Greater Adria’ kalder forskerne det 8. kontinent, der ligger skjult mere end 1.600 kilometer under jordens overflade.
Vent, et 8. kontinent?
Ja, du læste rigtigt. Ny forskning viser, at et 8. kontinent - for omkring 120 millioner år siden - er gledet ind under det, vi i dag kender som Sydeuropa, skriver Business Insider.
For hundrede millioner af år siden havde Jorden nemlig bare ét superkontinent ved navn Pangæa. Efterhånden brød Pangæa op i mindre landmasser, som derefter fragmenterede yderligere til de kontinenter, vi kender i dag.
LÆS OGSÅ: 4 scenarier: Sådan vil Jorden se ud, når det næste superkontinent bliver dannet
Greater Adria blev ifølge forskerne mast op under Sydeuropa for omtrent 120 millioner år siden. (Video: Douwe van Hinsbergen)
Undersøgelsen, der i sidste uge blev offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Gondwana Research, viser, at geologiske kræfter langsomt skubbede en grønlandsk landmasse under Sydeuropa for mellem 120 millioner og 100 millioner år siden.
Men om der i virkeligheden der tale om et 8. kontinent - og ikke et 5., 6. eller 7. - det er der nok ikke enighed om.
LÆS OGSÅ: Afrika er langsomt ved at sprække i to dele
De fleste danskere ville nok mene, at der findes syv kontinenter i verden. Hverken mere eller mindre. Men faktisk er alle lande og kulturer ikke enige om, hvor mange kontinenter, der findes.
Hos videnskab.dk har vi tidligere skrevet om, at man i andre dele af verden lærer, at der er seks, fem eller fire kontinenter. Det kan du læse meget mere om i vores artikel ‘Hvor mange kontinenter findes der?’.
LÆS OGSÅ: Geologiens 10 største opdagelser
LÆS OGSÅ: Bornholm har sandsynligvis været en del af Sydamerika
clc