Beboerne i den nordgrønlandske by, Qaanaaq, er vant til, at der kommer forskere på besøg i lokalområdet. Men de undersøgelser, forskerne laver, vækker ikke altid lige stor begejstring.
Forskerne er ofte biologer, der laver tællinger og undersøgelser af de dyr, som udgør de lokales fangst. Optællingerne danner basis for politiske beslutninger om fiske- og fangstkvoter, som skal sikre, at fangsten er bæredygtig. Samtidig er kvoterne også med til at sætte grænser for fangernes levegrundlag.
Men et nyt forskningsprojekt, hvor fangerne selv indsamler forskningsdata, danner nu rammen for et samarbejde mellem forskere og fangere.
»Der er ofte en skepsis blandt fangere over for biologer, der kommer forbi i få uger, tæller dyr og regner sig frem til nogle tal, som bliver brugt af myndighederne. Det, vi laver her, betyder, at man kan få en bedre dialog mellem fangere, biologer og myndigheder,« siger akademisk medarbejder på Aarhus Universitet, Kasper Johansen, om projektet.
GPS-projektet, Piniariarneq (Fangstruter), er en del af det store, tværfaglige NOW-projekt, som både inkluderer biologer, arkæologer og antropologer (se faktaboks).
Det kan du læse mere om her: Oase i Arktis gør forskerne klogere på forholdet mellem menensker og fangstdyr
Fangerne indsamler selv data
De to antropologer, Janne Flora og Astrid Oberborbeck Andersen, udstyrede for omkring 1 år siden knap 20 erhvervsfangere med en GPS. På GPS’erne er der installeret en specialudviklet app, som fangerne kan bruge til at kortlægge deres lange ture over isen eller den dybe isfjord.
Fangerne er selv herre over, hvornår de sætter deres GPS til. Samtidig har de mulighed for at tage billeder og film med app'en af deres oplevelser undervejs og registrere, når de ser eller fanger en hvalros, en hellefisk eller en isbjørn.
»Det er ikke som traditionel forskning, hvor forskerne indsamler data og tager væk, og det næste, der sker, er, at der bliver indført en ny kvote. Her får fangerne ejerskab, og det er dér, forskellen ligger i forhold til anden forskning,« siger postdoc Janne Flora, som til dagligt arbejder på Institut for Antropologi på Københavns Universitet.
Projektet er i første omgang et pilotprojekt og ifølge Janne Flora det første af sin slags i Grønland nogensinde.
Fangerne vil selv dokumentere, hvor de fanger
Formand for fangerforeningen KNAPP, Mads Ole Kristiansen, er en af dem, der var ivrig efter at føre antropologernes idé om et samarbejde ud i livet. Han og de andre fangere føler nemlig ofte, at biologerne ikke lytter til den viden, han og hans kollegaer har om dyrene og området, når de rådgiver det politiske system.
»Vi er ikke gode venner med biologerne. De lytter til os, når de er i området, men når de kommer tilbage til deres egne kontorer, har de glemt vores aftaler. Og politikerne er enige med biologerne,« forklarer Mads Ole Kristiansen.
Derfor håber han, at fangerne selv kan bruge de informationer, som bliver indsamlet ved hjælp af GPS’erne.
»Når forskerne er færdige med at analysere, kan vi dokumentere, hvor mange dyr vi har set i et område. Det er vores værktøj til, når der skal laves et nyt forslag af politikerne,« siger Mads Ole Kristiansen, som håber, at det med tiden vil blive almindeligt for fangerne, at indsamle data med en GPS.
»Fangerens øjne er i landskabet hele tiden«
\ Fakta
NOW-projektet skal afdække de dynamiske forhold mellem de levende ressourcer og fangersamfundene i Thule-området i et langtidsperspektiv.
Der fokuseres på området omkring Nordvandspolyniet med tre dicipliner: arkæologi, antropologi og biologi.
Ledende forskere er professor Kirsten Hastrup (Antropologisk Institut, Københavns Universitet), Bjarne Grønnow (forskningsprofessor, Nationalmuseet) og Anders Mosbech (Afdeling for Bioscience, Aarhus Universitet).
Projektet løber fra 2014-17 og er finansieret af Velux Fondene og Carlsberg Fondet.
Antropologerne i NOW-projektet lærer meget om fangerkulturen via både GPS-ruterne og de små videoer og billeder, som fangerne tager på de ofte flere dage lange fangstture. Biologerne kan supplere deres viden om dyrenes fordeling i landskabet med oplysninger om, hvor fangerne observerer og fanger deres bytte.
LÆS OGSÅ: Grønland skal inddrage den lokale befolkning i klimaforskning
Projektets data kan ikke bruges til at lave bestandsestimater med, men de kan give biologerne nogle gode praj om, hvor de burde kigge efter dyrene, og hvordan de skal tilrettelægge deres undersøgelser, forklarer akademisk medarbejder Kasper Johansen fra Institut for Bioscience på Aarhus Universitet. I det tværfaglige projekt er han en del af det biologiske hold, som består af forskere fra Aarhus Universitet og Grønlands Naturinstitut.
»Vi kommer typisk derop i nogle få uger og tæller dyrene, men med dette projekt har vi fangernes øjne i landskabet hele tiden. Det gør, at vi hurtigt bliver opmærksomme på nye koncentrationsområder. Den viden kan vi tage med i overvejelserne, når vi planlægger de systematiske tællinger. Fangerne siger nemlig tit, at vi kigger efter dyrene de forkerte steder på de forkerte tidspunkter,« forklarer Kasper Johansen.
For eksempel har det traditionelt været sådan, at narhvalfangsten fra byen Savissivik primært foregik langt inde i Melville-bugten. Sidste sommer viste det sig imidlertid, at narhvalfangsten hovedsageligt foregik i en fjord lige i nærheden af byen.
Klimaforandringerne sparer fangerne for benzin
Data bliver først analyseret senere i maj, når pilotprojektet bliver afsluttet. Derfor kan forskerne ikke komme med klare meldinger og konklusioner endnu. Men de kan allerede nu se mange resultater, som kan bruges på forskellige måder. For eksempel viser sejlruterne, at klimaforandringerne har ændret, hvor fangerne kan fiske og fange.
»Vi kan se, hvordan mennesker indretter sig efter klimaforandringerne. Vi dokumenterer på den måde klimaforandringerne gennem fangernes øjne, mens de sker,« siger Janne Flora.
Klimaforandringerne er ikke altid negative for fangerne. Fordi narhvalerne for eksempel har bevæget sig tættere på byen, slipper fangerne for at sejle så langt, som de skulle før i tiden – og det betyder, at de sparer penge til benzin.
Men overordnet set synes fangerne ifølge Mads Ole Kristiansen, at det er blevet mere udfordrende at være fanger i takt med ændringerne i klimaet. Især fordi fangstkvoterne ikke spiller sammen med de forandrede vejr- og isforhold.
»Fangerne er vant til et omskifteligt klima. Problemet er, at kvotesystemet ikke er ligeså fleksibelt, så kvoterne og det politiske system er et ligeså stort problem for fangerne, som klimaet er,« forklarer postdoc Janne Flora.
Fangernes viden kommer på kortet
Når Janne Flora skal fremhæve, hvad der gør fangerkulturen fascinerende, tænker hun på den viden og selvsikkerhed fangerne besidder. De videregiver ikke deres viden foran tavlen i et klasselokale, men lader i stedet de unge fangere lære gennem erfaring.
Hun håber, at GPS-projektet kan systematisere den viden, fangerne har, så den kan formidles til udenforstående. På den måde kan fangernes viden indgå, når det vurderes, hvad der skal ske med de dyr og den natur, fangerne lever af.
»De kort, som vi laver ud fra fangernes data, oversætter fangerens viden til noget, politikere og biologer kan forstå,« siger Janne Flora.
Kasper Johansen forklarer, at man overalt i Arktis forsøger at udpege biologisk vigtige områder, som det er vigtigt at tage hensyn til i takt med, at industri og politiske interesser intensiveres.
»GPS-projektet kan bidrage til, at de fangstområder, som er af afgørende betydning for lokalbefolkningen, bliver kortlagt, sådan at udviklingen også kan ske under hensyntagen til disse områder,« siger Kasper Johansen
Fangerne tog en række billeder, når de var på fangst, som nu er en del af forskningsmaterialet. Her har fangerne fanget en hvidhval (Foto: The NOW-Project / Piniariarneq)
Fangerne har både taget billeder fra deres fangstture, af deres familier og andet, de syntes var vigtigt. Her er for eksempel en familie på fangst (Foto: The NOW-Project / Piniariarneq)
En gang om året skal fangerne udfylde skemaer over, hvad de har fanget. Hvis GPS'erne og den løbende registrering af fangst, som man kan lave i app'en bliver mere udbredt, kan det gøre registreringsprocessen bedre, mener postdoc Janne Flora (Foto: The NOW-Project / Piniariarneq)
GPS-projektet 'Piniariarneq' er kun en del af det tværfaglige NOW-projekt, som både inkluderer biologer, antropologer og arkæologer (Foto: The NOW-Project / Piniariarneq)
Det er fangerforeninger, der har hjulpet antropologerne med at få kontakt til fangerne. På billedet har en fanger fyldt slæden med rensdyr (Foto: The NOW-Project / Piniariarneq)
Fangerne hiver en narhval op af fjorden (Foto: The NOW-Project / Piniariarneq)
En fangsttur kan både vare kort tid og mange dage alt efter, hvor langt fangerne skal, og hvordan vejrforholdene er. Her kommer fangerne tilbage til Qaanaaq efter fangst (Foto: The NOW-Project / Piniariarneq)
Fangstlejr ved iskanten med besøg fra en antropolog (Foto: The NOW-Project / Piniariarneq)
Selvom mange jager og fisker i fritiden, bliver der færre og færre erhvervsfangere i Grønland. (Foto: The NOW-Project / Piniariarneq)
Unge bliver dog stadig lært op, og Janne Flora og Astrid Oberborbeck Andersen tror ikke på, at fangerkulturen er ved at uddø. (Foto: The NOW-Project / Piniariarneq)
Ifølge postdoc Janne Flora er fangerne meget respekterede i lokalsamfundet i Qaanaaq. Det er dem, der sørger for, at resten af byen har noget at leve af. (Foto: The NOW-Project / Piniariarneq)
Sporene fra narhvalfangsten ses tydeligt i sneen (Foto: The NOW-Project / Piniariarneq)
Fangerne tager ofte på hundeslæde til iskanten, hvor de fisker (Foto: The NOW-Project / Piniariarneq)
Fangernes ruter ændrer sig i løbet af året, og det kan forskerne se ved hjælp af GPS-materialet. Klimaforandringerne har haft en stor betydning for fangernes fangstruter. (Foto: The NOW-Project / Piniariarneq)
