Danske forskere har fundet en vulkan i havet vest for Nuuk, Grønland.

Fundet er unikt, fordi den stammer fra dengang, hvor superkontinentet Pangea blev opdelt, og Afrika, Europa og Amerika langsomt begyndte at glide fra hinanden. Læs mere om Pangea i boksen under artiklen.

Opdelingen skabte en masse vulkaner langs hele Atlanterhavet, men de befinder sig alle sammen under havbunden og er derfor svære at finde og undersøge.

Vulkanen vest for Nuuk blev da også fundet ved et tilfælde, da et olieselskab ledte efter olie.

»Der er ikke så tit, at man støder på vulkaner fra den tid, fordi de befinder sig under havets bund. Derudover er det sjovt, at vi finder den netop vest for Grønland, fordi Atlanterhavet jo endte med at blive skabt mellem Østgrønland og Europa,« siger forskeren bag fundet, ph.d. og geolog Christian Knudsen fra Danmarks Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), da Videnskab.dk fanger ham til en snak.

Opdagelsen er for nylig offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Canadian Journal of Earth Sciences.

En keglevulkan ligesom Kilimanjaro

Christian Knudsen forklarer, at geofysiske målinger viser, at vulkanen har form som en flere kilometer høj keglevulkan. Det er den type vulkan, som vi i dag kender fra eksempelvis Kilimanjaro i Østafrika.

Ligesom Kilimanjaro lå den grønlandske vulkan også på landjorden, da den var aktiv.

Kilimanjaro, Afrikas højeste bjerg på 5895 meter. (Foto: Shutterstock)

Vulkanen er dannet, ved at der i den sejtflydende, smeltede stenmasse blev opbygget et stort gastryk under jorden.

Lavaen steg op, og på et tidspunkt blev vægten af bjergsiderne for lille til at holde på trykket, og blandingen af smeltet sten og brandvarm gas blev frigivet eksplosivt.

»Nogle af den type vulkaner kan sende sten helt op i stratosfæren i op til 10 kilometers højde. Vi kan ikke sige, om denne vulkan har sendt sten og lava så langt op, men ud fra indholdet af glas og små, runde lava-partikler i prøverne kan vi i hvert fald slå fast, at stenene har været godt oppe og flyve for at blive kølet så hurtigt ned,« siger Christian Knudsen.

Giver ny viden om Grønlands udvikling

Det er altid spændende med nye fund, og i dette tilfælde er undersøgelsen af den nye vulkan en vigtig brik i at fortælle historien om den geologiske udvikling mellem Grønland og Canada.

Sådan skriver Henrik Stendal, der er chefgeolog for den grønlandske regering, da Videnskab.dk ’hooker’ op med ham på mail.

Henrik Stendal har ikke deltaget i det nye studie, men han har læst det og fortæller, at det kommer med spritny viden vedrørende udviklingen af Grønlands geologi.

Forskerne har indtil nu tolket den geologiske udvikling udfra geologiske landkort, mens de henover havet har måttet tolke udfra geofysiske målinger af undergrunden.

»Men her er der en boring midt mellem de to lande, som giver ny information om udviklingen af området, med hensyn til hvilke bjergarter der er tale om. Men også vigtig information om dannelsestidspunktet. Dermed kan historien og udviklingen stykkes sammen med endnu større sandhedsværdi end tidligere,« skriver Henrik Stendal.

LÆS OGSÅ: Ny teori: Island ligger oven på sunket mikrokontinent

Topografisk kort over vulkanen. Forskerne har kortlagt vulkanen ved hjælp af lydbølger. (Kort: Christian Knudsen) 

Opdagede vulkan ved et tilfælde

Opdagelsen af den sjældne vulkan skete, i forbindelse med at Christian Knudsen skulle undersøge, om der kunne vrides mere viden ud af det smulder, som var kommet op fra et olieselskabs boringer efter olie i havet ud for Vestgrønland.

Olie havde de ikke fundet noget af, men…

»Jeg har sådan en ’pistol’, der kan måle grundstofsammensætningen i jordprøver. Systematisk opmåling af alt smulderet fra boringerne viste, at i en del af prøverne fra brønden AT 2-1 vest for Nuuk var der et meget højt indhold af grundstofferne zirkonium og niobium,« fortæller Christian Knudsen. 

»Det er karakteristisk for den type af vulkaner, som bliver dannet, når et kontinent bryder op – i dette tilfælde på et tidspunkt for 95 millioner år siden, da superkontinentet Pangea blev brudt op.«

Zirkonkrystal, som forskerne har brugt til at bestemme vulkanens alder. Krystallen indeholder uran, som henfalder til bly. Ved at måle på forholdet mellem uran og bly kan forskere bestemme krystallens/vulkanens alder. (Foto: Christian Knudsen)

Christian Knudsen har ikke kendskab til andre, der nogensinde har fundet en vulkan ved at kigge på prøver fra olieboringer.

Prøverne fra olieborekernen fastslog Christian Knudsen til at være 95 millioner år gamle.

»Det er en meget præcis måling. Ofte kan vi ikke være så præcise, fordi vi normalt opererer i relativ tid. Vi kan se, at noget er ældre end noget andet, som er yngre end noget tredje, men her har vi haft muligheden for at sætte en præcis alder på vulkanen,« forklarer han.

LÆS OGSÅ: 5 ting, du skal vide om vulkaner

Vulkanen var eksplosiv

Forskerne fra GEUS gik i gang med detektivarbejdet for at finde ud af mere om vulkanen. 

I undersøgelserne af små, intakte prøver fra siden af boringen så de, at de vulkanske sten indeholdt store mængder vulkansk glas og andre vulkanske fragmenter.

Når en vulkan springer i luften, sender den lava højt op i luften, og i luften køler lavaen så hurtigt ned, at den ikke når at krystallisere, men i stedet bliver til vulkansk glas.

Det tegner et billede af, at den grønlandske vulkan ikke bare brummede dovent, men derimod var særdeles kraftig og sendte smeltet sten, aske og røg højt op i luften.

Befolkningen i Nuuk og omegn behøver dog ikke at være bekymrede for denne vulkan. Den er ikke aktiv længere.

LÆS OGSÅ: Derfor kommer vulkaner i udbrud

Vulkansk glas fra vulkanen vest for Nuuk. Glasset viser, at lavaen blev nedkølet meget hurtigt. Det tyder på, at vulkanen har været eksplosiv og sendt lava, røg og aske højt op i luften. (Foto: Christian Knudsen)

LÆS OGSÅ: Hvor mange kontinenter findes der?

LÆS OGSÅ: Afrika er langsomt ved at sprække i to dele

LÆS OGSÅ: Forsvundet kontinent er fundet mere end 1.600 kilometer under Europa