CO2-udslip fra forbrænding af biomasse bliver normalt betragtet som klima-neutralt.
Forudsat at der plantes ny biomasse, bliver CO2'en optaget igen af planterne.
På baggrund af dette vedtog OECD i 1991, at udslip fra forbrænding af biomasse ikke skal regnes med i landenes CO2-regnskab.
EU's direktiv om vedvarende energikilder lægger samtidig op til et øget forbrug af biobrændstof og biomasse i de næste år.
Ny norsk forskning har set på, hvordan den såkaldte rotationstid hos planter og træer spiller ind på klimaet. For selv om der plantes nyt efter forbrændingen, tager det tid, før de nye planter er fuldvoksne og al CO2'en igen er optaget af plantelivet.
Og mens CO2'en venter på at blive absorberet, er den med til at øge CO2-koncentrationen i atmosfæren og dermed bidrage til den globale opvarmning.
Mellem et og hundrede år
Forskerne har længe været klar over, at CO2 fra biomasseforbrænding har en midlertidig opvarmningseffekt på klimaet.
Men der har ikke været nogen god metode til at udregne, hvor meget det egentlig bidrager til den globale opvarmning.
En ny metode, der er udviklet af forskere fra Cicero Center for klimaforskning ved Oslo Universitet og NTNU, Norges Teknisk- Naturvidenskabelige Universitet, viser, at det er en afgørende faktor, hvor hurtigt planterne optager CO2. Og der er stor forskel på de forskellige planter.
»I bedste fald er CO2'en absorberet efter et år, i værste fald efter hundrede år, afhængig af hvor hurtigt planterne vokser. Hvilke planter, vi bruger til biobrændstof, har derfor betydning for bidraget til den globale opvarmning,« siger Francesco Cherubini fra Program for industriell økologi ved NTNU.
Bedre end fossilt brændstof
Fordelen ved forbrænding af biomasse er, at det ikke tilfører mere CO2 til klimasystemet, som det er tilfældet med fossile brændstoffer. Optaget af CO2 fra biobrændstof går desuden meget hurtigere end fra fossile kilder.
Biobrændstof har derfor en relativt kortvarig klimapåvirkning i sammenligning med fossilt CO2, hvor påvirkningen varer i flere tusinde år.
Men forskerne bag studiet mener, at man ikke bør se bort fra den klimaeffekt, biobrændstof rent faktisk har, når den er i atmosfæren.
De argumenterer for, at udslip fra forbrænding af biomasse bør indgå i analyser af klimaeffekter.
»Forbrænding af biomasse har trods alt en klimaeffekt og er dermed ikke klimaneutralt. Det bør man tage hensyn til i beregningerne af biobrændstofs klimaeffekt,« siger Glen Peters, der også forsker ved Cicero.
Den nye metode kan bruges til at beregne klimaeffekten ved forbrænding af alle typer biomasse, lige fra etårige planter til langsomt voksende skov.
Generelt viser beregningerne, at jo hurtigere planterne vokser, desto hurtigere optager de CO2 og desto kortere tid tilbringer CO2'en i atmosfæren.
Klimagevinsten skal revurderes
Anders Strømman, der forsker ved NTNU, mener, at studiets resultater er vigtige for den politiske debat.
»Studiet viser klart, at klimagevinsten ved biobrændstof og bioenergi skal revurderes,« siger han.
Alligevel kan man ikke bare sige, at forbrænding af etårige planter altid er bedre for klimaet en forbrænding af langsomtvoksende arter.
»Mange faktorer spiller ind. For eksempel skal en del årlige planter gødes, og kunstgødningsproduktion medfører CO2-udslip. Sådanne faktorer skal tages med, hvis man vil have et fuldstændigt billede af klimapåvirkningen,« siger han.
»Men den nye metode hjælper os et langt stykke af vejen til at udregne klimaeffekten af forskellige typer biobrændstof,« siger Anders Strømman.
© forskning.no. Oversat af Magnus Brandt Tingstrøm
