KORT NYT FRA UDLANDET:
Forskerne har længe kaldt det ’Det store sæd-paradoks’. Nu findes der endelig et svar på, hvorfor bananfluer har udviklet sædceller, der kan blive 20 gange længere end deres egen krop. Det skriver sciencemag.org.
Svaret skal findes i bananfluernes seksuelle selektion, viser studiet, som er publiceret i tidsskriftet Nature.
Sædcellerne fra dyret med det videnskabelige navn Drosophila kan blive omkring 1.000 gange længere end menneskers - altså 5,8 centimeter.
Umiddelbart ville det give mere mening, hvis evolutionen havde gjort, at bananfluerne producerede flere sædceller, ikke større sædceller. Hunnen insemineres nemlig af mange hanner, og man skulle derfor tro, at de gerne vil have flest sædceller at befrugte med.
For at finde svaret på gåden avlede forskerne bananfluer under forskellige forhold og udsatte dem for forskellige grader af stress for at skabe hanner med varierende niveauer af god form og hurtighed. Derefter analyserede forskerne hannernes sæd med genetiske tests.
De viste sig, at mindre hanner, der også er langsommere og i dårligere form, er nødt til at investere flere ressourcer i at producere flere sædceller, hvilket gør, at deres sædceller bliver større.
I takt med dette har hun-bananfluerne udviklet en præference for lange sædceller. Det er altså evolutionært bananfluerne med de længste sædceller, der reproduceres mest.
Bananfluens lange sædceller kan således sammenlignes med påfuglens farvestrålende halefjer eller hjortens store gevir – alt sammen tegn på, at det er denne han, hunnen gerne vil parre sig med.
Læs også:

































