Sådan undviger bananfluer fare
Bananfluer skifter kurs som et jagerfly for at undvige fjender.

Stilbilleder fra video viser, hvordan bananfluer, der bliver overrasket af en truende skygge udenfor billedet nederst til højre, foretager et hurtigt rul for at krænge og svinge væk fra truslen. (Foto: F. Muijres, University of Washington)

Stilbilleder fra video viser, hvordan bananfluer, der bliver overrasket af en truende skygge udenfor billedet nederst til højre, foretager et hurtigt rul for at krænge og svinge væk fra truslen. (Foto: F. Muijres, University of Washington)

For første gang viser videooptagelser, hvordan bananfluer foretager den lynhurtige undvigelsesmanøvre.

Bevægelsen minder om et jagerflys undvigelsesmanøvre, men går langt hurtigere. I løbet af næsten et enkelt vingeslag på under en hundrededel sekund, svinger bananfluen ud til siden i en 90 graders vinkel.

Først ruller fluen over mod den side, den skal svinge til og løfter næsen. Derpå krænger den og vender brat, og så ruller den tilbage til vandret position.

Bananfluer undviger hurtigere end jagerfly

Manøvren er fem gange hurtigere end de sving, bananfluer normalt foretager, når de ikke er truede.

Bananfluen er også meget mere ferm end jagerflyet. Et fly skal bruge hængslede ror for at kunne dreje kroppen. Bananfluer drejer næsten ubemærket på de blafrende vinger for vende sig i luften.

»Men der er også nogle vigtige forskelle mellem fly og fluer,« skriver en af forskerne bag studiet, Florian T. Muijres, i en mail til forskning.no.

»Fluer flyver meget langsommere end fly, så løftet fra vingerne kommer næsten bare ved deres flaksen. Det minder faktisk mere om måden, helikoptere laver løft på,« fortsætter han. 

Forskere viste gyser for bananfluer

Amerikanske og nederlandske forskere har sendt fluer ind i en lille cylinder for at kunne studere den i detaljer. Cylinderens vægge er dækket af lysdioder, omtrent som en buende miniature-tv-skærm.

På tv-skærmen viste forskerne den ultimative skrækfilm for en lille bananflue: En skygge, der voksede på skærmen. En fjende!

For ikke at forstyrre skrækfilmsoplevelsen blev den lille filmopsætning belyst med usynlige, men kraftige infrarøde lamper. Tre kameraer optog i det infrarøde lys.  

Fart frem for præcision

De tre kameravinkler gav forskerne mulighed for at analysere bananfluernes bevægelser i tre dimensioner. Ud fra optagelserne lavede de en tredimensionel model. Forskerne afprøvede også manøvrerne med små flaksende fluerobotter. På den måde kunne de analysere, hvordan kræfterne fra vingerne virker på fluen.

Selvom fluen udfører en kort og lynhurtig manøvre, er selve kursændringen lidt mere så som så. Den var mest nøjagtig, når fluen vendte ud til siden og mindst nøjagtig, når den vendte hele vejen rundt.

Bananfluens undvigelsesmanøvre minder om et jagerflys (Foto: Colourbox)

Hastigheden er højere prioriteret end præcision i denne lynhurtige manøvre, skriver forskerne i afhandlingen, som er publiceret i tidsskriftet Science.

Fluer er mere avancerede end mariehøner og humlebier

Bananfluer og andre fluer er avancerede flyvere, siger May-Guri Sæthre til forskning.no. Hun forsker i insekter ved Bioforsk Plantehelse.

»Fluerne kategorien af tovingede insekter, mens de fleste andre insekter har fire vinger.«

»De tovingede er mere avancerede flyvere end de firvingede,« forklarer hun.

»Skarnbassen, mariehønen og humlebien er eksempler på insekter med fire vinger. De ser ikke specielt elegante ud, når de kommer dumpende gennem luften,« kommenterer May-Guri Sæthre.

Disse mere eller mindre klodsede flyvere bruger i højere grad flyvningen som en slags transportmetode.

En bananflue, Drosophila hydei, flakser 200 gange med vingerne i sekundet under normal færd, og endnu hurtigere ved undvigelsesmanøvre. (Foto: F. Muijres og F. van Breugel, University of Washington)

Hvis de møder fjender, har de en tyk skal eller afskrækningsmønstre, som kan hjælpe dem. Fluerne har derimod udviklet hurtig flugt som en strategi for at overleve.

Med svingkøller og aerodynamisk kropsudformning glider fluen gennem luften

»Hos fluer er det bagerste vingepar omdannet til det, som kaldes svingkøller. Fluerne bruger svingkøllerne til at holde balancen med.«

»Derfor er de så præcise flyvere. Mange har nok observeret, at blomsterfluer endda kan stå stille i luften. Jeg er lidt overrasket over, at forskerne bag dette studie ikke nævner svingkøllerne,« siger May-Guri Sæthre.

Fluerne har også flere fortrin som hurtig præcsionsflyver. Kroppen er aerodynamisk udformet, og vægten er ganske lav i forhold til størrelsen på vingerne. Fluerne glider let gennem luften. 

En imponerende og hurtig hjerne

Desuden har de meget store øjne i forhold til kroppen. Dermed kan de hurtigt se og tilpasse kursen til omgivelserne.

»Alle, der har prøvet at slå en flue, ved, hvor observerende den er, og hvor hurtigt den reagerer. Det er imponerende, at en bananflues hjerne, der er knapt så stor som et sandkorn, kan behandle information og udføre manøvre så hurtigt og præcist,« siger May-Guri Sæthre.

© forskning.no Oversat af Anna Bestle

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk