KORT NYT FRA UNIVERSITETERNE:
Landmandens afgrøder bliver store og flotte, når de bliver sprøjtet med pesticider. Men i jorden under planterne er livet anderledes miserabelt, skriver Syddansk Universitet (SDU) i en pressemeddelelse. Her vokser regnorme kun til halv størrelse, og de får ikke lige så meget afkom som andre orm, der lever i usprøjtede marker.
»Vi kan se, at ormene udvikler metoder til at afgifte sig selv, så de kan klare at leve i marker, der er sprøjtet med fungicid. Men de bruger meget energi på afgiftningen, og det har en pris: De når ikke samme størrelse som orme i usprøjtet jord, og der er færre af dem. En forklaring på dette fænomen kan være, at de bruger så meget energi på at afgifte sig selv, at de ikke har så meget energi tilbage til at reproducere sig selv,« mener forskerne bag, ph.d.-studerende Nicolas Givaudan og lektor Claudia Wiegand fra Biologisk Institut ved SDU.
Ifølge pressemeddelelsen er der ofte 2-3 gange flere regnorme i økologisk jord end i sprøjtet jord.
Resultaterne er offentliggjort i tidsskriftet Soil Biology and Biochemistry.
Læs også:
Skal man samle græsset op, når man slår sin plæne?
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.