Grønland, verdens største ø, rummer nogle af de mest omfattende forekomster af naturressourcer på kloden.
Det er blandt andet såkaldte kritiske råstoffer – materialer som litium og sjældne jordarter (REE'er), der er afgørende for grøn teknologi, hvor produktion og bæredygtighed er særligt følsom, samt andre værdifulde mineraler og metaller. Hertil kommer enorme mængder kulbrinter, blandt andet olie og gas.
Tre af Grønlands forekomster af sjældne jordarter, som ligger gemt dybt under isen, er potentielt blandt verdens største målt i mængde. De rummer et betydeligt potentiale for fremstilling af batterier og elektriske komponenter, som er afgørende for den globale energiomstilling.
Omfanget af Grønlands potentiale for kulbrinter og rigdom på mineraler har givet anledning til omfattende udforskning af både Danmark og USA i de kommercielle og miljømæssige muligheder for nye aktiviteter som minedrift.
Enorme, endnu uopdagede naturressourcer under isen
US Geological Survey (USGS), som er en amerikansk statslig forskningsinstitution, der indsamler og analyserer data om geologi, naturressourcer, naturfarer og miljø, vurderer, at det nordøstlige Grønland (inklusive isdækkede områder) rummer omkring 31 milliarder tønder olieækvivalenter i form af kulbrinter. Det svarer til USA's samlede dokumenterede reserver af råolie.
Men Grønlands isfri areal, som næsten er dobbelt så stort som Storbritannien, udgør mindre end en femtedel af øens samlede overflade. Det rejser muligheden for, at enorme, men endnu uopdagede naturressourcer gemmer sig under isen.
Grønlands koncentration af naturressourcer hænger tæt sammen med øens ekstremt varierede geologiske historie gennem de seneste fire milliarder år.
Her findes nogle af Jordens ældste bjergarter samt kæmpestore klippestykker af naturligt (ikke meteoritisk) jern.
I 1970’erne fandt man diamantholdige kimberlit-kraterrør (også kaldet 'pipes', som er dybe, lodrette vulkanske strukturer dannet af en eksplosion dybt inde i Jordens kappe, som bringer diamantholdig bjergart (kimberlit) op til overfladen, red.).
Grønlands forekomst af kimberlit er endnu ikke er blevet udnyttet – primært som følge af den betydelige logistiske udfordring forbundet med minedrift i området.
Geologisk set er det yderst usædvanligt – og spændende for geologer som mig – at ét område har gennemgået alle tre centrale processer, der danner naturressourcer, fra olie og gas til sjældne jordarter og ædelsten.
Relativt 'underudforsket'
Processerne knytter sig til perioder med bjergkædedannelse, riftdannelse (ekstension og udtynding af jordskorpen) og vulkansk aktivitet.
Grønland er formet af mange og lange perioder af bjergkædedannelse. De kompressive kræfter sprækkede jordskorpen op og gjorde det muligt, at guld, ædelsten som rubiner og grafit blev aflejret i forkastninger og sprækker.
Grafit er afgørende for produktionen af lithiumbatterier, men ifølge GEUS er Grønland relativt 'underudforsket' sammenlignet med store producenter som Kina og Sydkorea.
Størstedelen af Grønlands naturressourcer stammer dog fra perioder med riftdannelse – senest i forbindelse med Atlanterhavets dannelse i begyndelsen af Juraperioden for lidt over 200 millioner år siden.
Grønlands sedimentære bassiner på land, som Jameson Land-bassinet, ser ud til at rumme det største potentiale for olie- og gasreserver, på linje med Norges kulbrinterige kontinentalsokkel.
Meget høje omkostninger har dog indtil videre begrænset den kommercielle efterforskning.
Samtidig peger en voksende mængde forskning på, at der muligvis findes omfattende råolieforekomster hele vejen rundt om Grønland i offshore-områderne.
Metaller som bly, kobber, jern og zink, som også findes i de (overvejende isfri) sedimentære bassiner på land, er blevet udvundet lokalt i mindre skala siden 1780.
Sjældne jordarter
Selv om Grønland ikke er lige så tæt knyttet til vulkansk aktivitet som det nærliggende Island (som er unikt placeret på Den Midtatlantiske Ryg, hvor de eurasiske og nordamerikanske tektoniske plader trækker fra hinanden, hvilket skaber vulkansk aktivitet, drevet af en kappeplume) har mange af Grønlands kritiske råstoffer rod i øens vulkanske fortid.
Sjældne jordarter som niob, tantal og ytterbium er påvist i lag af magmatiske bjergarter.
Det minder om opdagelsen (og den efterfølgende minedrift) af sølv- og zinkforekomster i det sydvestlige England, som blev aflejret af varmt, hydrotermalt vand, der cirkulerede langs kanten af store vulkanske intrusioner.
Det menes, at Grønland især rummer tilstrækkelige reserver af de sjældne jordarter dysprosium og neodym under isen til at dække mere end en fjerdedel af det forventede globale fremtidige behov – i alt knap 40 millioner ton.
Disse grundstoffer betragtes i stigende grad som de økonomisk vigtigste, men også sværest tilgængelige sjældne jordarter, fordi de er uundværlige i vindkraft, elektriske motorer til klimavenlig vejtransport og magneter, der skal kunne fungere ved høje temperaturer som i atomreaktorer.
Udviklingen af kendte forekomster som Kvanefjeld i det sydlige Grønland, for slet ikke at tale om dem, der endnu ikke er opdaget i øens centrale, klippefyldte indre, kan derfor få mærkbare konsekvenser for det globale marked for sjældne jordarter, netop fordi der er relativ knaphed på verdensplan.
Et uheldigt dilemma
Den globale energiomstilling er drevet af en voksende offentlig erkendelse af de mange trusler, som afbrænding af fossile brændsler indebærer.
Men klimaforandringerne har samtidig store konsekvenser for adgangen til mange af Grønlands naturressourcer, som i dag er dækket af kilometertyk is, og som netop spiller en central rolle i energiomstillingen.
Et område næsten på størrelse med Jylland er smeltet siden 1995, og denne udvikling vil sandsynligvis accelerere, medmindre de globale CO2-udledninger falder markant i den nærmeste fremtid.
Nylige fremskridt inden for kortlægningsteknikker, blandt andet brugen af georadar, gør det muligt at se ned under isen med stadigt større sikkerhed.
I dag kan vi danne os et præcist billede af grundfjeldets topografi under op til to kilometer is, hvilket giver et vigtigt fingerpeg om de potentielle mineralressourcer i Grønlands undergrund.
Fremskridt i efterforskning under isen går dog langsomt, og bæredygtig udvinding vil formentlig være endnu vanskeligere.
Snart kan et ubehageligt dilemma blive uundgåeligt. Skal Grønlands stadigt mere tilgængelige ressourcer udnyttes offensivt for at understøtte og fremskynde energiomstillingen?
En sådan strategi vil samtidig forstærke klimaforandringernes konsekvenser for Grønland og resten af verden, blandt andet ved at ødelægge store dele af det uberørte landskab og bidrage til et stigende havniveau, der kan true kystnære bosættelser.
I dag er al minedrift og ressourceudvinding underlagt stram regulering fra Grønlands Selvstyre gennem omfattende lovgivning, der går tilbage til 1970’erne.
Men presset for at lempe disse regler og udstede nye licenser til udforskning og udnyttelse kan vokse i takt med USA's store interesse i Grønlands fremtid.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
