Fisk med mennesketænder?! Opsigtsvækkende fisk bider på krogen i USA
Fisken, der hedder en fårehovedhavrude, har flere ting til fælles med mennesker, fortæller to danske forskere.
Fårehovedhavrude fisk mennesketænder sheepshead fish

Den mystiske fisk - en fårehovedhavrude (Archosargus probatocephalus), har tænder, der ligner menneskers. Sidste uge gik et foto af fisken viralt på Facebook. (Foto: Jennette's Pier/Facebook).

Den mystiske fisk - en fårehovedhavrude (Archosargus probatocephalus), har tænder, der ligner menneskers. Sidste uge gik et foto af fisken viralt på Facebook. (Foto: Jennette's Pier/Facebook).

I sidste uge fik en fisker i USA en særpræget krabat på krogen.

Ved havnemolen Jennette’s Pier i North Carolina hev fiskeren en mystisk fisk op, hvis udseende overraskede folkene på molen.

Fiskens mund var fyldt med menneskelignende tænder, der voksede i hele dens mund.

Det skriver LiveScience.

Der er tale om en såkaldt fårehovedhavrude – på engelsk en sheepshead fish (Archosargus probatocephalus). Den har en grå krop med sorte striber ned langs siden.

Fårehovedhavruden lever i Den Mexicanske Golf og Det Atlantiske Ocean ud fra Brasiliens kyst helt op til New York, og den kan ifølge LiveScience blive op til 91 centimeter lang.

Viral fisk

Fotografiet af fisken, som du kan se herover, har høstet hundrevis af ’likes’ på Facebook, og det har spredt sig som en steppebrand blandt internationale medier såsom BBC, der skriver om fårehovedhavruden.

Og det overrasker ikke Tobias Wang, der er professor i zoofysiologi på Aarhus Universitet, som godt forstår, at folk er optagede af fisken:

»Man kan ikke undgå at blive fascineret, når man ser sådan en fisk her. Som mennesker synes vi jo, at det er sjovt, når man ser en fisk, der har tænder, som ligner vores«.

Ligesom hos mennesker er fiskens tænder dækket af et lag emalje, og indeni er der dentin (tandben, red.), fortæller Wang og henviser til et studie fra 2018, hvori forskere så nærmere på fårehovedhavrudens tænder.

Ifølge Tobias Wang er fårehovedhavrudens og menneskers tænder et godt eksempel på konvergent evolution.

»Man kan sammenligne det med fugle og flagermus, der begge har vinger. Når man ender op med strukturer, der ligner hinanden - uafhængigt af hinanden, er der tale om konvergent evolution,« fortæller han til Videnskab.dk.

Har vigtig rolle i økosystemet

Peter Rask Møller, der er lektor ved Statens Naturhistoriske Museum med speciale i fisk og akvatisk biologi, svømmede så sent som sidste år med fårehovedhavruden i Carmel ud for Californiens kyst, hvor han lærte fiskens nærmiljø at kende.

Fårehovedhavrude fisk mennesketænder sheepshead fish

Her er et billede af fårehovedhavruden taget af Peter Rask Møller sidste år. (Foto: Peter Rask Møller/SNM).

»De lever i tangskove, hvor tangen kan vokse op til at blive 60 meter lang. Her er de en vigtig del af økosystemet. Søpindsvinene spiser nemlig tangplanterne, men så er det til gengæld fårehovedhavruden, der holder søpindsvinene i skak ved at spise dem, hvilket holder tangskovene i balance,« forklarer Peter Rask Møller.

Rask Møller fortæller, at ’sheepshead’-fisken er en del af læbefisk-familien (Labridae) sammen med andre arter som napoleonsfisken (Cheilinus undulatus).

Hvis man ser på billedet af fårehovedhavruden, kan man måske godt blive lidt bange for, at den kan bide godt fra sig, hvis man svømmede i samme farvand som den, men ifølge Rask Møller skal man ikke være bange for fisken.

»Jeg husker dem ikke som aggressive. De har selvfølgelig et territorie, hvor de gerne vil vise, at de holder til, men jeg tror ikke, at de angriber mennesker. Men man ville dog godt kunne mærke det, hvis de nappede til en.«

Ligesom mennesker er fårehovedhavruden fra naturens side også omnivorer. En omnivor er et altædende dyr.

»De spiser blandt andet ved at knuse muslinger og andre dyr med tænderne. Det er en tilpasning til det, man kalder knusetænder,« siger Peter Rask Møller.

Fårehovedhavrude fisk mennesketænder sheepshead fish

Her ses fårehovedhavruden i sin fulde længde. (Foto: Peter Rask Møller/SNM).

Piratfisk look-a-like skabte panik 

Peter Rask Møller kan selv skrive under på, at den almindelige befolkning pludselig kan få øjnene op for et særligt dyr.

»Vi ser tit, at billeder som disse skaber opmærksomhed,« fortæller han.

Rask Møller husker tilbage til 4. august 2013, hvor en lystfisker hev en 21,5 centimeter lang, rødlig fisk med et imponerende tandsæt op 10 kilometer ud fra de københavnske strande.

I første omgang troede fiskeren, at der var tale om en piratfisk, men efter Peter Rask Møller og hans kollega Henrik Carl havde analyseret fisken, viste det sig, at det var en sydamerikansk pacu, der var hoppet på krogen, skrev DR dengang.

Pacuen ligner piratfisken med sine spidse tænder, der er i stand til at bide en finger over.

»Det skabte den vildeste mediestorm, som jeg har oplevet,« erindrer Peter Rask Møller.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.


Det sker