I sidste uge fik en fisker i USA en særpræget krabat på krogen.

Ved havnemolen Jennette’s Pier i North Carolina hev fiskeren en mystisk fisk op, hvis udseende overraskede folkene på molen.

Fiskens mund var fyldt med menneskelignende tænder, der voksede i hele dens mund.

Det skriver LiveScience.

Der er tale om en såkaldt fårehovedhavrude – på engelsk en sheepshead fish (Archosargus probatocephalus). Den har en grå krop med sorte striber ned langs siden.

Fårehovedhavruden lever i Den Mexicanske Golf og Det Atlantiske Ocean ud fra Brasiliens kyst helt op til New York, og den kan ifølge LiveScience blive op til 91 centimeter lang.

Viral fisk

Fotografiet af fisken, som du kan se herover, har høstet hundrevis af ’likes’ på Facebook, og det har spredt sig som en steppebrand blandt internationale medier såsom BBC, der skriver om fårehovedhavruden.

Og det overrasker ikke Tobias Wang, der er professor i zoofysiologi på Aarhus Universitet, som godt forstår, at folk er optagede af fisken:

»Man kan ikke undgå at blive fascineret, når man ser sådan en fisk her. Som mennesker synes vi jo, at det er sjovt, når man ser en fisk, der har tænder, som ligner vores«.

Ligesom hos mennesker er fiskens tænder dækket af et lag emalje, og indeni er der dentin (tandben, red.), fortæller Wang og henviser til et studie fra 2018, hvori forskere så nærmere på fårehovedhavrudens tænder.

Ifølge Tobias Wang er fårehovedhavrudens og menneskers tænder et godt eksempel på konvergent evolution.

»Man kan sammenligne det med fugle og flagermus, der begge har vinger. Når man ender op med strukturer, der ligner hinanden - uafhængigt af hinanden, er der tale om konvergent evolution,« fortæller han til Videnskab.dk.

Har vigtig rolle i økosystemet

Peter Rask Møller, der er lektor ved Statens Naturhistoriske Museum med speciale i fisk og akvatisk biologi, svømmede så sent som sidste år med fårehovedhavruden i Carmel ud for Californiens kyst, hvor han lærte fiskens nærmiljø at kende.

Her er et billede af fårehovedhavruden taget af Peter Rask Møller sidste år. (Foto: Peter Rask Møller/SNM).

»De lever i tangskove, hvor tangen kan vokse op til at blive 60 meter lang. Her er de en vigtig del af økosystemet. Søpindsvinene spiser nemlig tangplanterne, men så er det til gengæld fårehovedhavruden, der holder søpindsvinene i skak ved at spise dem, hvilket holder tangskovene i balance,« forklarer Peter Rask Møller.

Rask Møller fortæller, at ’sheepshead’-fisken er en del af læbefisk-familien (Labridae) sammen med andre arter som napoleonsfisken (Cheilinus undulatus).

Hvis man ser på billedet af fårehovedhavruden, kan man måske godt blive lidt bange for, at den kan bide godt fra sig, hvis man svømmede i samme farvand som den, men ifølge Rask Møller skal man ikke være bange for fisken.

»Jeg husker dem ikke som aggressive. De har selvfølgelig et territorie, hvor de gerne vil vise, at de holder til, men jeg tror ikke, at de angriber mennesker. Men man ville dog godt kunne mærke det, hvis de nappede til en.«

Ligesom mennesker er fårehovedhavruden fra naturens side også omnivorer. En omnivor er et altædende dyr.

»De spiser blandt andet ved at knuse muslinger og andre dyr med tænderne. Det er en tilpasning til det, man kalder knusetænder,« siger Peter Rask Møller.

Her ses fårehovedhavruden i sin fulde længde. (Foto: Peter Rask Møller/SNM).

Piratfisk look-a-like skabte panik 

Peter Rask Møller kan selv skrive under på, at den almindelige befolkning pludselig kan få øjnene op for et særligt dyr.

»Vi ser tit, at billeder som disse skaber opmærksomhed,« fortæller han.

Rask Møller husker tilbage til 4. august 2013, hvor en lystfisker hev en 21,5 centimeter lang, rødlig fisk med et imponerende tandsæt op 10 kilometer ud fra de københavnske strande.

I første omgang troede fiskeren, at der var tale om en piratfisk, men efter Peter Rask Møller og hans kollega Henrik Carl havde analyseret fisken, viste det sig, at det var en sydamerikansk pacu, der var hoppet på krogen, skrev DR dengang.

Pacuen ligner piratfisken med sine spidse tænder, der er i stand til at bide en finger over.

»Det skabte den vildeste mediestorm, som jeg har oplevet,« erindrer Peter Rask Møller.