Tyve studerende og en universitetsprofessor står og måber foran tv-skærmen. Det er et chokerende og fascinerede syn, som udspiller sig for deres øjne.
På skærmen ses en glubsk amøbe. Den æder løs af de forsvarsløse kabelbakterier, som var de en lækker portion spaghetti fra den lokale italienske bistro.
De studerende stirrer på skærmen, mens professor Lars Peter Nielsen begynder at lave febrilske fagter og udstøder underlige jubelbrøl.
Det er i foråret 2017, og for at forstå jubelbrølene skal vi syv år tilbage i tiden.
\ Læs mere
Levende elektriske ledninger
\ Kabelbakterier
Bakterierne har fået deres navn, fordi de, som elektriske kabler, transporterer energi. Når vejrtrækning og ernæring deles, sker der en transport af elektroner gennem bakteriens lange krop, som strækker sig nede fra svovlen op til ilten.
Det er muligt at dyrke kabelbakterierne i laboratoriet. Det gøres i store plastickasser med masser af mudder. Mudder og kabelbakterier tages direkte fra kasserne og bruges i eksperimenter.
I 2010 opdagede forskere fra Aarhus Universitet nemlig noget helt utroligt nede i den mudrede aarhusianske havbund. Nærmere bestemt fandt de levende elektriske bakterieledninger.
Disse trådformede kabelbakterier transporterer elektroner fra det iltfrie mudder et par centimeter nede i havbunden op til det iltrige mudder i overfladen. På den måde laver de en elektrisk strøm i havbunden.
Før vidste man ikke, at der fandtes organismer, som kunne gøre det, og det er en helt ny måde at leve på.
Kabelbakterierne er helt unikke, fordi de er i stand til at spise et sted og trække vejret et andet sted. Ved at føre et kabel op gennem mudderlaget har kabelbakterien mulighed for at dele vejrtrækning og ernæring.
Mystiske dødsfald i laboratoriet
Siden opdagelsen af kabelbakterierne er disse mærkværdige organismer blevet nærstuderet af forskere i både ind- og udland.
Opdagelsen har dannet grundlag for et helt nyt forskningsfelt og har resulteret i mange opsigtvækkende fund.
\ Nyt grundforskningscenter
Kabelbakterier og andre bakterier som kan lave strøm er et forskningsfelt i udvikling, og danske forskere er med helt i front.
Danmarks Grundforskningsfond har for nylig støttet et nyt grundforskningscenter på Aarhus Universitet, som åbner snart og skal dykke helt ned i de elektriske bakteriers verden.
Men på trods af intensiv forskning og mange nye resultater, har der også vist sig mange udfordringer ved at arbejde med noget så nyt, og noget så simpelt, som at gro kabelbakterierne i laboratoriet, giver forskerne mange grå hår i hovedet.
Hvert forår dør alle kabelbakterierne pludseligt, uden at nogen hidtil har kunnet forklare hvorfor. Er surhedsgraden i mudderet skæv, eller mangler kabelbakterierne mad?
Forklaringerne og løsningsforsøgene er mange, men kablerne forsvinder stadig i tide og utide.
\ Læs mere
Mysteriet er løst!
Vi vender nu blikket tilbage til den jublende professor og de tyve måbende studerende.
For løsningen på mysteriet om kabelbakteriernes massedød viser sig nu på mikroskopets tv-skærm, monteret i loftet af et undervisningslokale på Aarhus Universitet.
Her ser de, som de første mennesker i verden, at amøber kommer krybende ind på skærmenbilledet og begynder at grovæde kabelbakterier.
\ ForskerZonen
Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde. Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.
Selvom kabelbakterierne egentlig er for stor en mundfuld for amøberne, kan de knække de lange kabler på midten og herefter slubre dem i sig som spaghetti.
Amøben labber al bakterieindmaden i sig og spytter derefter et tomt hylster ud.
