Forskere fra University of California Riverside tog guppyfisk fra ét stykke af en flod og placerede dem i en anden del af floden tæt på.
De studerede derpå de små akvariefisk i otte år, og så hvordan de tilpassede sig et mere beskyttet leveområde.
Undersøgelsen er offentliggjort i julinummeret af tidsskriftet ‘The American Naturalist‘.
Større og færre unger
Fiskene blev sluppet ud i den øvre del af floden, ovenfor et lille vandfald, hvor de var solidt beskyttet imod rovdyr, men også havde mindre føde.
Henover omkring 30 guppy-generationer kunne forskerne se, at fiskene i området uden rovdyr var begyndt at producere større og færre afkom, mens ingen sådan ændring blev observeret i den mere farlige del af flod.
»Hunner i områder med rovdyr investerer flere resurser i reproduktionen, fordi de måske ikke får chancen igen senere hen,« siger undersøgelsens forfatter Swanne Pamela Gordon i en pressemeddelelse.
»I områder med færre rovdyr produceres der større afkom for hver reproduktionscyklus, både fordi de er mere konkurrencedygtige i deres første tid, og fordi der sædvanligvis er mindre føde i disse områder,« siger hun.
Hun fortæller, at de også får færre afkom, og at det ikke sker, blot fordi hver af dem er større, men fordi guppyen bekoster mindre energi på det.
I et trygt leveområde som dette, men hvor der er mindre føde, var det altså ikke nogen god ide for guppyen at bruge al sin energi, på at få så stort et antal afkom, som muligt.
Større chance for at overleve
\ Fakta
FAKTA OM GUPPYEN
Guppyen er en populær akvariefisk, til trods for at den kan være ret krævende at tage vare på.
Guppyen bliver kønsmoden efter omkring 2 måneder, drægtighedsperioden er på omkring 5 uger og de får mellem 10 og 80 afkom af gangen.
Æggene klækkes inde i hunnen umiddelbart før fødslen, og ungerne er derfor ikke ægte levendefødte, men såkaldte ‘ovivoparier’.
Guppyhunnen er større end hannen, og hannen er mere farverig og har en mere spids finne nede ved bugen. Hannen har også haleslør eller anden halepynt.
Kilde: Wikipedia
For at kontrollere om de to grupper af guppyer virkelig havde udviklet sig i en mere overlevelsesegnet retning, introducerede forskerne nye fiskepopulationer i floden.
De hentede nye guppyer i en anden flod i nærheden og slap dem ud både ovenfor og nedenfor vandfaldet som adskilte de to grupper fra hinanden.
Det stod hurtigt klart, at de guppyer, som havde tilpasset sig gennem længere tid, havde meget større chance for at overleve, især som unger.
Småfiskene fra den tilpassede population i den trygge del af floden havde en overlevelsesrate som lå mellem 54 og 59 procent over de nyankomne.
»Dette viser, at tilpasningsegnet forandring i et nyt miljø, kan forbedre overlevelsesraten på under ti år,« afslutter Gordon.
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov
