Har du nogensinde tænkt på, hvorfor din ansigtsmuskulatur bliver spændt, og dine mundvige begynder at pege opad, når du sidder og griner, mens du ‘doom-scroller’ sjove videoer på TikTok, Instagram og Youtube?
Ny forskning indikerer, at evnen til latter måske er helt op til 15 millioner år gammel, og at evnen deles af mennesker og store aber, skriver Phys.org på baggrund af et nyt studie publiceret i tidsskriftet Communications Biology.
Det betyder, at evnen til latter formentlig stammer fra en fælles forfader til os mennesker og store primater, der måske trak på smilebåndet og grinte for første gang for millioner af år siden.
I studiet undersøgte forskerne gamle videoer af 13 primater i fangenskab – fire orangutanger, to gorillaer, fire chimpanser og tre bonoboer – der blev kildet.
De nye fund i de gamle videoer blev derefter sammenholdt med nye optagelser af fire menneskebørn, der ligeledes blev kildet eller havde en grinende reaktion på legende aktiviteter.
Her opdagede forskerne, at menneskegrin og grin fra de øvrige store primater fulgte samme rytme og timing mellem deres grin, hvilket peger på, at evnen til latter formentlig ligger hos en fælles forfader, forklarer forskerne.
»Vi er på en måde meget ens med andre store aber, fordi vi har grinet ens i 15 millioner år,« siger studiets medforfatter Chiara De Gregorio i artiklen.
Latter kommunikerer legende, glade følelser uden brug af ord. Mange dyr kan grine, men grinet følger ikke nødvendigvis mønstrene i menneskelig latter.
Når forskere for eksempel kilder rotter, reagerer de med ultrasoniske lyde.
Til trods for at vi deler vores evne til latter med øvrige store primater, mener Chiara De Gregorio dog, at mennesket »formentlig er latterens mester«.
Vores grin er nemlig mere udviklet ved at være hurtigere og mere kompleks end primaternes.
Det kommer til udtryk gennem de varierende lyde, vi laver, når vi griner. Vores latter dækker et spektrum fra et høfligt fnis blandt kollegaer, til en latter, der giver mavekramper, når vi er blandt gode venner.
