Enorme sværme af svirrefluer mellemlander på boreplatforme i Nordsøen

På en olieboreplatform i Nordsøen for flere år siden bemærkede en ingeniør et mærkeligt fænomen: En sky af insekter landede på den øverste del af boreplatformen, der rummer dæk, udstyr, boliger og kontrolrum.

Der var tusindvis af dem. De dækkede hele den øverste struktur og bevægede sig næsten ikke. Der sad de i et par timer for pludselig at flyve op i luften og væk igen.

Ingeniøren, som hedder Craig Hannah, er også en ivrig naturentusiast og fotograf. Han så det samme ske gentagne gange og undrede sig over, om det kunne være interessant for insektforskere.

Det førte ham til University of Exeter's Centre for Ecology and Conservation, hvor vi begge er tilknyttet.

Craig Hannah indsamlede omhyggeligt små prøverør med fluer på platformen, som ligger i det britiske Britannia-oliefelt, og de begyndte regelmæssigt at dukke op på vores skriveborde.

Overset rolle som både rovdyr og bestøvere

Vi har brugt de seneste år på at studere dem, og resultaterne er nu blevet offentliggjort for første gang.

Insektskyen bestod hovedsageligt af svirrefluer, som er en lille gruppe af hvepselignende insekter, som ofte forveksles med bier eller hvepse.

De spiller en overset rolle som både rovdyr og bestøvere, og de er faktisk de næstvigtigste bestøvere efter bierne.

I modsætning til bier, som er territoriale skabninger, der som regel holder sig til deres eget område, kan svirrefluer bevæge sig over store afstande. Hvis du undrer dig over, hvorfor de så ikke har skubbet bierne af førstepladsen som bestøvere, skyldes det deres larver.

Biernes larver er afhængige af nektar og pollen, så når bier lander på blomster, samler de ind til bikuben. Svirrefluelarverne derimod spiser bladlus, så de voksne svirrefluer selv kan smæske sig i pollen og nektar.

Insekter på langfart

Det er tidligere blevet dokumenteret, at insekter kan transportere pollen over mange kilometer. Tidselsommerfugle, for eksempel, rejser hele vejen fra Vestafrika til Fransk Guyana i Sydamerika.

Evidensmængden for svirrefluer er derimod mere begrænset. Et studie fra 2019 fra vores center brugte radar til at vise, at milliarder af svirrefluer transporterede pollen over Den Engelske Kanal.

Men for første gang viser vores artikel, at det også sker over langt større afstande.

Vi fokuserede på dobbeltbåndede svirreflue (Episyrphus balteatus), som på engelsk kaldes marmeladesvirrefluen, og som har fået sit navn på grund af sine karakteristiske orange og sorte striber. De dobbeltbåndede svirrefluer udgjorde en stor del af de fluer, der landede på platformen.

Der var også mange andre svirrefluer, især den almindelige svirreflue, samt en del spyfluer og blomsterfluer (Anthomyiidae).

Det er ikke usædvanligt, at forskellige insektarter bevæger sig sammen på denne måde; vi har for eksempel tidligere observeret fænomenet i bjergpas i Pyrenæerne.

Ved at analysere pollen på de dobbeltbåndede svirrefluers kroppe kunne vi vise, at de transporterede pollen helt op til 500 kilometer væk. Det var dog kun en del af en meget længere rejse.

Ligesom fugle migrerer visse svirrefluearter med årstiderne. De bevæger sig til det sydlige Spanien i det tidlige efterår og så langt nordpå som Norge om foråret. Den nordgående rejse er mindre godt forstået og ser ud til at foregå over flere generationer, da hver flue kun lever i nogle få uger.

Denne migration er en utrolig præstation i naturen: Svirrefluer rejser ikke hele vejen til Afrika syd for Sahara, som for eksempel svaler, men de bevæger sig meget langsommere, så der skal måske en endnu større indsats til samlet set.

Vi ved fra tidligere forskning, at mange insekter foretager disse rejser ved at forbrænde kulhydrater og kropsfedt. Heldigvis er deres pollenbagage i det mindste let, så det er ikke rigtig med til at gøre rejsen mere krævende.

Når det er sagt, virker fluerne udmattede, når de lander på olieplatformene. Det lader til, at de bruger det korte ophold til at hvile sig undervejs. Craig Hannah kunne få dem ned i prøverørene med et lille puf.

Pollentallet

Fluernes pollen kom fra et langt bredere udvalg af planter, end man måske ville forvente. Over 100 arter i alt, hvilket viser, hvorfor disse insekter er så gode bestøvere.

De mest almindelige pollentyper på deres kroppe var stor nælde, hyld og mjødurt, som alle er udbredte på tværs af hele Europa.

Noget, der endnu ikke står klart, er, om pollen stadig er levedygtigt til bestøvning, når det er blevet transporteret over så lange afstande eller om det for eksempel er blevet nedbrudt af UV-lys.

Der var ikke ideelle forhold for at bevare insekterne på olieplatformen, hvilket betød, at pollenet altid var dødt, når det nåede frem til os.

Frugtbart samarbejde mellem forskere og offentligheden

Vi arbejder på at løse denne udfordring i fremtiden, enten ved at finde en bedre måde at opbevare fluerne på eller ved selv at indsamle dem et andet sted.

Vi har også en ph.d.-studerende, der undersøger svirrefluernes fysiologi for at få en bedre forståelse af, hvordan de er i stand til at migrere over så lange afstande.

I mellemtiden sender Craig Hannah stadig regelmæssigt prøver til os, og nu har han endda en ven, der leverer tilsvarende prøver fra en nærliggende boreplatform.

Det gør det muligt for os at studere alle de svirrefluearter, der lander på platformen, for at se, om de har samme pollenpræferencer som deres dobbeltbåndede svirreflue-slægtninge.

Det er et godt eksempel på, hvor frugtbart et samarbejde mellem forskere og offentligheden kan være. Så hvis du oplever insekter, der opfører sig usædvanligt, vil vi meget gerne høre fra dig.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.