Såkaldt mimicry er slet ikke ualmindeligt i naturen. Det betyder ganske enkelt, at en skabning udgiver sig for at være noget andet, end det den egentlig er. Et insekt ser ud som en pind, en harmløs orm har samme mønster som en giftig slange, en blomst minder om en flue.
Hensigten er eksempelvis at gå i ét med landskabet, at sætte en skræk i potentielle fjender eller at lokke lækkerbiskener til sig.
Nogle gange er forklædningen fabelagtig. Den vandrende pind Ctenomorpha chronus fra Australien ligner så meget en kvist, at det nærmest er umuligt at se forskel.
Dårlige efterligninger
Men i andre tilfælde er efterligningen simpelthen elendig. Enhver idiot kan jo se forskel på en almindelig hveps og en blomsterflue! Så hvordan skal de kunne snyde byttejagerne?
Sådan en ufuldstændig mimcry er en gåde for forskerne. Men nu tror svenske forskere, at de ved, hvorfor mange efterligninger nøjes med et halvdårligt kostume.
Rovdyrene ser nemlig ud til at bruge en tilsvarende snæver teknik for at genkende bytter.
Rovdyr observerer kun et træk
»Det virker som om, rovdyrene udelukkende ser på et mindre antal aspekter ved byttedyrets udseende for at skille de uspiselige dyr fra. Derfor behøver dyrene ikke at gøre det fuldt ud, for de er alligevel beskyttet,« siger en af forskerne, Baharan Kazemi, i en pressemeddelelse fra Stockholms Universitet.
Baharan Kazemi og kollegaerne har givet blåmejser en række kunstige bytter med forskellige farver, former og mønstre for at undersøge, hvordan fuglene lærer forskellen på god og dårlig mad.
Det viste sig, at mejserne kun koncentrerede sig om det mest iøjnefaldende træk, når de skulle vurdere bytterne. I dette tilfælde var det farverne. Derimod overså fuglene forskellene i mønster og form, selvom de i princippet er i stand til også at lære forskellighederne her.
Ingen grund til overanstrengelse
Det betyder altså, at spiselige bytter, der havde samme farver som dårlige bytter, faktisk opnåede næsten fuld beskyttelse, selvom de ellers var temmelig forskellige fra modellen.
Til gengæld fik bytter, som var næsten perfekt forklædt i form og mønster, men uden de rigtige farver, næsten ingen beskyttelse af dragten.
Og dermed har forskere altså en mulig forklaring på alle de dårlige efterligninger, der er ude i naturen:
Hvis rovdyret kun er interesseret i et træk, har man blot droppet at stræbe efter den perfekte forklædning.
© forskning.no Oversat af Anna Bestle
