Det nye rumkapløb: Derfor skal der mennesker på Mars
I 1960’erne drejede rumkapløbet sig om at sende mennesker ud i rummet og så til Månen. Nu handler det om Mars.
Mars astronomi planet rumforskning udforskning af rummet Elon Musk Neil Armstrong NASA ESA astronauter etik liv mikrobielt Apollo-missionen teknik videnskab forskning uddannelse viden vand methan bakterier Pilbara-regionen Australien rumsonde

 Vi står over for et nyt rumkapløb, og denne gang er hele verdens opmærksomhed på den røde planet, Mars. (Foto: NASA)

Er der liv i rummet? Den hurtigeste måde at få svar på dette spørgsmål er ved at udforske Mars, og det bliver på nuværende tidspunkt gjort af rumsonder opsendt fra Jorden.

Kapløbet for at sende de første mennesker til Mars er skudt i gang, og en række jordbaserede projekter er i fuld færd med at afdække, hvordan det vil være at bo på den røde planet.

Men ideen om at sende mennesker til Mars med en enkeltbillet er lige så tåbelig som ideen om, at vi skal kolonisere Mars, fordi vi er i fuld gang med at ødelægge Jorden.

Den første ide er både meningsløs og uetisk. Astronauterne vil rejse mod den visse død, mens den anden ide nærmest giver os tilladelse til fortsat at forurene kloden.

Jeg mener, at alt det, vi kan lære af den røde planet, bør være årsagen til, at vi rejser til Mars, når vi engang har udviklet teknologi, der kan fragte mennesker dertil uden fare.

Rumturister inden for 10 år

Elon Musk, grundlægger af Tesla og SpaceX, opridsede sin vision for en Mars-mission, der skal finde sted, før vi når frem til 2022. Men først planlægger han at sende mennesker rundt om Månen.

Jeg tror, at Elon Musk vil sende to rumturister rundt om Månen og tilbage til Jorden - ikke i 2018, som han selv har forudset, men formentlig inden for 10 år.

Han har endnu ikke eksperimenteret med passagerer ombord på en raket.

Menneskehedens rumeventyr

Det er værd lige at kaste blikket tilbage for at afdække, hvordan vi endte, hvor vi nu befinder os i forbindelse med mennesker i rummet og udforskningen af rummet.

Mars astronomi planet rumforskning udforskning af rummet Elon Musk Neil Armstrong NASA ESA astronauter etik liv mikrobielt Apollo-missionen teknik videnskab forskning uddannelse viden vand methan bakterier Pilbara-regionen Australien rumsonde

Mere end en milliard mennesker så med, da Neil Armstrong lavede et fodaftryk i månestøv. (Foto: NASA)

Den amerikanske astronaut Neil Armstrong var det første menneske, der lavede et fodaftryk i månestøv, da han kravlede ud fra 'The Eagle', Apollo 11-missionens landingskapsel, og satte sin fod på Månen med ordene: »Et lille skridt for mennesket, et kæmpe spring for menneskeheden.«

Vi har opsendt rumsonder for at udforske andre planeter i vores solsystem - heriblandt Mars, men månen er det mest fjerntliggende, som mennesket selv har udforsket.

USA havde i 1964 sendt sonden Mariner 3 til Mars, men det var først i 1965, at NASA modtog de første nærbilleder nogensinde af plantens overflade. 

De var taget af rumsonden Mariner 4, og billederne viste en tør, kraterfyldt planet uden tegn på liv. Mariner 4 aflivede dermed tidligere hypoteser om, at kanalerne på planetens overflade var fyldt med vand. 

Den sovjetiske Mars 2-mission var i 1971 i kredsløb om Mars i tre måneder, før landingsmodulet styrtede ned. Mars 3-missionens landingsmodul forulykkede også. Mars 3 nåede dog at sende 20 sekunders data hjem til Jorden, inden den brød sammen.

»One Small Step For Man....« (Neil Armstrong på månen. Video: YouTube/OfficialNASAFilms)

Der er vand på Mars

NASA's Viking 1 var det første af to rumfartøjer sendt til Mars som en del af NASA's Viking program. 

Den 20. juli 1976 landede Viking 1 på Mars som den første amerikanske rumsonde og den første vellykkede Mars-landing - efterfulgt af Viking 2 3. september 1976.

Mars astronomi planet rumforskning udforskning af rummet Elon Musk Neil Armstrong NASA ESA astronauter etik liv mikrobielt Apollo-missionen teknik videnskab forskning uddannelse viden vand methan bakterier Pilbara-regionen Australien rumsonde

Spirit og Opportunity, to identiske robotbiler, landede på Mars i januar 2004. De er fyldt med instrumenter, der skal analysere Mars-støv og boreprøver fra Mars-klipper i alle detaljer for at afdække, om der har været liv på den røde planet i tidligere tider. (Foto: NASA)

Viking-missionerne var de første, der ledte efter liv på Mars. Siden har der været andre, som de to identiske robotbiler Spirit og Opportunity, der i januar 2004 landede på Mars med få dages mellemrum fyldt med instrumenter, der skal analysere Mars-støv og boreprøver fra Mars-klipper i alle detaljer for at afdække, om der har været liv på den røde planet i tidligere tider.

Indtil videre er der ikke fundet evidens på liv, men nyligt tilgængelige teknikker er langt mere avancerede, og vi ved nu meget mere om planeten. I dag har vi rigelig evidens på vand på Mars.

Fordele ved udforskningen af rummet

Men hvad er egentlig ideen i at sende mennesker til Mars?

Mange aspekter af livet, som vi kender det i dag, ville simpelthen ikke være mulige, hvis det ikke lige var for vores nysgerrighed og interesse i rummet.

Den måde, udforskningen af rummet inspirerer os, er uhåndgribelig, men afgørende. Blandt andet for at få unge mennesker til at interessere sig for ingeniørvidenskab og teknologi, områder, der bliver mere og mere vigtige i takt med, at økonomien bliver omstillet til en stadig mere højteknologisk fremtid.

I USA oplevede man en stor stigning i tilmeldingen til ingeniørvidenskabelige og teknologiske videregående uddannelser sideløbende med Apollo-missionerne til månen.

Hvem kommer først?

Vi bruger mere og mere avancerede teknikker i udforskningen af Mars.

Det er et bredt internationalt foretagende, der involverer NASA, Den Europæiske Rumorganisation (ESA med 22 medlemslande), det føderale russiske rumagentur, Roskosmos, den indiske rumforskningsorganisation (Indian Space Research Organisation, ISRO), Kinas Nationale Rumforvaltning og Japans Rumforskningsagentur.

Vi er ikke alene vidne til samarbejde, men også konkurrence. Hvilken nation (eller privat aktør?) vil være den næste, der lander på Månen og efter det, hvem lander først astronauter på Mars?

Det er et regulært rumkapløb.

Og hvorfor Mars?

Men hvorfor lige Mars? Vi ved allerede, at Mars for mere end tre milliarder år siden havde et overflademiljø, der lignede Jordens med vulkaner, søer, varme kilder og måske endda et hav på den nordlige halvkugle.

Mars' evolution. Denne animation illustrerer, hvordan Mars' overflade muligvis så ud for flere milliarder år siden. (Video: YouTube/NASA Goddard)

Livet på Jorden på det tidspunkt var mikrobielt med evidens begravet i 3,5 millarder år gamle klipper i Pilbara-regionen i det vestlige Australien.

Og nu leder vi efter mikrober på Mars. Selvom de er mikroskopiske, er bakterier og deres slægtninge, Archaea, komplekse organismer. 

Vi har allerede fundet methan i Mars' atmosfære, hvilket indikerer, at en sådan livsform var mulig, men det er endnu ikke definitivt.

Måske ligger livet begravet under overfladen

Hvis der nogensinde har været liv på Mars, er det der måske stadig - begravet under planetens overflade, hvor det ligger beskyttet mod kosmisk og ultraviolet stråling. 

ForskerZonen

Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde. Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.

Fra tid til anden dukker det måske op til overfladen i nogle af de kanaler, der tilsyneladende er dannet ved brud i de underjordiske akviferer.

Måske virker det ikke ligefrem nervepirrende at finde afdøde eller levende mikrober, men hvis vi kan demonstrere, at de repræsenterer en selvstændig livsform, vil det får vidtrækkende konsekvenser.

Missioner til Mars er uundgåelige

Vi vil være i stand til at forudsige med sikkerhed, at der er liv i hele universet. Et eller andet sted derude findes der intelligente væsener. Resten er måske ren science fiction.

Vejen frem er flere missioner til Mars. Indtil videre har alle missionerne været envejs og ved hjælp af robotter, men der er planer om at bringe prøveeksemplarer fra Mars tilbage til Jorden, og på et eller andet tidspunkt i løbet af dette århundrede vil vi se astronauter på Mars - ikke i 'kolonier', men i forskningsstationer som dem vi ser i Antarktis. Det er uundgåeligt.

Malcolm Walter modtager støtte fra NASA, Australian Research Council og University of NSW. Denne er artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs nyt om fusionsenergi, som DTU med forsøgsreaktoren på billedet nedenfor - en såkaldt tokamak - nu er kommet lidt nærmere.


Det sker