KORT NYT FRA UDLANDET:
Ifølge et nyt studie er der færre end 400 løver tilbage på de vestafrikanske savanner. Heraf, mener forskerne, er kun 250 af løverne er i stand til at reproducere, skriver Scientific American.
Meldingen kommer fra en gruppe forskere, der har brugt de seneste seks år på at gennemsøge 17 afrikanske nationer for at studere den flygtige vestafrikanske løve.
Da forskerne begyndte undersøgelsen, forventede de at finde løverne omkring 21 beskyttede områder oprettet til dyrene. Men løverne var der ikke, skriver Scientific American.
Faktisk var forskerne kun i stand til at finde løverne omkring fire af de særlige beskyttede områder.
Den vestafrikanske løve, Panthera leo senegalensis, er mindre og genetisk forskellige fra de sydlige og østlige løver, der også er i nedgang og anslås til at være under 35.000 tilbage.
I gennemsnit er 85 procent af de store afrikanske pattedyr forsvundet mellem 1970 og 2005 – primært som offer for den stigende handel med bush-meat, ifølge Scientific American.
Resultatet af forskernes studie er netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift PLOS One.
Læs også:
Afrikas løver skal reddes af dansk vildtbiolog
Selvlysende katte til kamp mod dødbringende sygdom
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ks