Den store drøm om Mars
Elon Musk drømmer stort, men spørgsmålet er, om han drømmer for stort, og dermed kommer til at skuffe de mange, som følger ham og hans firmas vej ud i rummet. Sådan lyder analysen fra vores to rumeksperter.

Rumpioneren Elon Musk forudser bemandede Mars-missioner inden for de næste 10 år (Illustration: NASA/JPL-Caltech).

Rumpioneren Elon Musk forudser bemandede Mars-missioner inden for de næste 10 år (Illustration: NASA/JPL-Caltech).

Så kom omsider den længe ventede tale fra Elon Musk om hans planer for rumfartens fremtid. Elon Musk har jo grundlagt det store rumfirma SpaceX, der bygger både raketter og rumskibe, så hans visioner har en vis vægt.

Men umiddelbart når man hører hans store vision, kommer man til at tænke på det gamle Rom.

Når en kejser eller general havde haft en stor sejr og efterfølgende fik et triumftog i Rom, så fulgte der bag sejrherren en slave som hviskede ham i øret ’memento te mortalem esse’, der betyder ’husk, at du er dødelig’, for at han ikke skulle blive overmodig.

Musk drømmer stort, men spørgsmålet er, om han drømmer for stort, og dermed kommer til at skuffe de mange, som følger ham og hans firmas vej ud i rummet.

LÆS OGSÅ: Elon Musk: Der vil være masser af jobs på Mars

Musks visioner - en storslået drøm

Musk har aldrig lagt skjul på, at hans virkelige formål med at grundlægge SpaceX var at gøre det muligt at kolonisere Mars.

Man må da også indrømme, at både Musk og SpaceX er kommet godt fra start.

Falcon 9 er allerede en meget anvendt raket, ikke mindst fordi den er billig, og Falcon 9 er med udsigten til at genbruge første trin godt på vej til at blive markedets måske billigste satellitraket.

Rumskibet Dragon har allerede i ubemandet udgave flere gange sendt forsyninger til ISS, og fra 2018 skal det også sende astronauter til rumstationen.

Red Dragon er ved at blive gjort klar til en rejse til Mars med den nye store raket Falcon Heavy allerede i 2018, og hvis det lykkes, bliver det landsætningen af det største rumskib på Mars nogensinde.

Derefter er det planen, at der skal sendes et Red Dragon til Mars hvert andet år, og de første mennesker skal lande ca. 2024, mere end 10 år før NASA selv regner med at nå Mars med mennesker.

LÆS OGSÅ: NASA: Vand driver ned ad skråninger på Mars

Elon Musk lykønskes af NASA-chef Charles Bolden foran Dragon-kapslen, da den vendte tilbage til Jorden efter at have leveret forsyninger til Den Internationale Rumstation som det første kommercielle rumfartøj. (Foto: NASA/Bill Ingalls)

Kun begyndelsen for Musk

Men for Musk er det kun begyndelsen. Han drømmer allerede om en raket langt større end Falcon Heavy, og han vil også bygge et rumskib med plads til 100, som bliver langt, langt større end Red Dragon.

Med dette rumskib vil han så begynde koloniseringen af Mars.

Musk siger selv, at det vil kræve en million mennesker at skabe en selvforsynende koloni på Mars, der vil sikre menneskehedens overlevelse, hvis Jorden bliver udsat for en ’dommedag’, måske i form af et stort asteroidenedslag.

Svært at forestille sig en selvforsynende koloni på Mars

Det er nu lidt svært at forestille sig en selvforsynende koloni på Mars, der er en iskold, rød ørken, og hvor den eneste afveksling er støvstorme, og hvor man kun kan gå ud iført rumdragt. 

Da vi var unge, drømte vi i det mindste om et Mars med lav og mos og måske en skov i de ækvatoriale områder. En planet med en tynd atmosfære og et koldt klima, men nogle steder måske ikke meget værre end Tibet.

Mars var før rumalderen set som en planet, som det kunne være helt morsomt at bo på – også fordi vi kunne drømme om at finde spor af ældgamle og nu forsvundne civilisationer.

LÆS OGSÅ: Vand på Mars gør bemandet rejse til planeten svær

En halv plan

Musk har koncentreret sig meget om de rent tekniske sider af at kolonisere Mars.

Han nævner fire nøgler til, at en billet til Mars kommer til at koste det samme som et parcelhus i USA.

De fire nøgler er:

  • Raketten kan genbruges
  • Mars rumskibet kan optankes i bane om Jorden
  • Der kan produceres raketbrændstof på Mars
  • Man skal vælge det rigtige brændstof – i dette tilfælde Metan

Med optankning i rummet regner Elon Musk med, at rejsetiden til Mars kan nedbringes fra 8 til under 3 måneder, men om man ligefrem kan komme til at hygge sig på Pizza-baren om bord er nok tvivlsomt.

Bare det at udvikle denne teknik kan dog ikke undgå at bringe rumfarten et stort skridt fremad.

LÆS OGSÅ: NASA-chef: Liv i rummet kan findes på tre måner og en planet

Udfordringerne ved Mars-eventyr er adskillige

NASA annoncerede i september sidste år, at de havde fundet flydende vand på den røde planet i form af nogle mørke striber i kratere. (Foto: NASA/JPL-Caltech/Univ. of Arizona)

Hverken Musk eller Space X har nogen som helst chance for selv at kunne finansiere et så storslået eventyr.

Det er mere end svært at forestille sig, at nogen regering er interesseret, så han må finde privat kapital – og selv mange milliarder dollar vil næppe være nok.

Men selv om både raket og rumskib bliver udviklet, er der stadig adskillige udfordringer. Strålingen i rummet, især fra udbrud på Solen, er farlig, og et stort soludbrud kan være direkte dødeligt, hvis ikke man er godt beskyttet.

Også vægtløshed er problematisk, og der tales nu om, at det måske bliver nødvendigt at udstyre langtursrumskibe med en form for kunstig tyngdekraft ved at bringe enten hele rumskibet eller en del af det til at rotere. 

Hertil kommer problemet med at dyrke mad på Mars og i det hele taget skabe en biosfære, som er både stabil og stor nok til at forsyne flere hundrede mennesker med luft og vand.

Det er sandsynligvis et større problem end at bygge raket og rumskib.

Kan man drømme for stort?

Rumfarten har altid været båret af drømme, men spørgsmålet er, om drømmene kan blive for store.

Hvis man år efter år hører om den ene storslåede plan efter den anden, uden at de bliver til noget, så vil der uundgåeligt komme en vis skuffelse og skepsis.

I princippet er der ikke noget i vejen med Musk og hans drømme, men hans tidsskala på 40-100 år er nok ikke realistisk.

Vi vil selv være meget overraskede, hvis der om 40 år overhovedet findes et rumskib med plads til 100.

Elon Musk har også drømme om at lande på Jupiters måne Europa (Illustration: NASA/JPL-Caltech).

Finansieringen er også et problem

Hertil kommer hele problemet med finansiering.

Alene den kendsgerning, at Musks ’koloniseringsraket’ er tre gange større end den gamle måneraket Saturn 5 og har ikke mindre end 42 motorer i første trin, viser, at det ikke er et projekt, man bare sådan lige går i gang med.

Der skal helt sikkert bygges nye fabrikker, og alene transporten af raket fra fabrik til rampe kan blive et kæmpeproblem.

Det opdagede NASA allerede under Apollo-projektet – og de havde endda næsten ubegrænset finansiering og regeringsstøtte.

Erfaringen er her også på skeptikernes side. Vi har nu i årevis hørt, at et lille turisthop ud i rummet til en højde på bare 100 km var lige rundt om hjørnet.

Og selv om et hop 100 km op er et meget lille projekt, så venter vi stadig...

På længere sigt er det nok korrekt, at tiden er kommet til, at den private industri også overtager de dele af rumfarten, som hidtil alene har været varetaget af regeringer – nemlig bemandede rejser bort fra Jorden.

LÆS OGSÅ: Red Dragon skal bane vejen for mennesker til Mars

Mars er ikke nok for Musk

Mars er dog ikke nok for Musk, så han taler også om at flyve til ’andre planeter’. Han har vist tegninger af sit rumskib, som, han forestiller sig, skal lande på Jupiters måne Europa, hvor der er mulighed for liv.

Stormvinde over Jupiters røde plet, 1979 (Foto: NASA/JPL).

Musk forestiller sig også at flyve hen over Jupiters røde plet og udforske Saturns ringe.

Her har Elon Musk dog ikke fået læst på sin strålingsfysik. Alene Jupiters strålingsbælter gør det helt umuligt for mennesker at flyve til månen Europa, for slet ikke at tale om at se den røde plet på nært hold.

Det nærmeste, mennesker kan komme Jupiter, er månen Callisto, som kredser i en afstand på 1,8 millioner km fra Jupiter – og selv her er det nødvendigt at grave sig dybt ned, fordi det er usundt at opholde sig i længere tid på overfladen.

Desuden har ingen af de ydre planeter Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun en fast overflade - der er jo tale om gaskæmper.

LÆS OGSÅ: SpaceX vil sende første private rumskib til Mars

Drømme og virkelighed skal følges ad

Drømme er vigtige, men de må helst også være bare nogenlunde realistiske inden for et rimeligt tidsrum, så vi føler, at der er noget at arbejde hen i mod.

De gamle romere havde nu en god ide med slaven der advarede triumfatoren mod overmod.

Drømme og virkelighed skal helst så nogenlunde følges ad.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og her kan du læse mere om billedet herunder, der viser tegn på en planets fødsel. Det gule knæk i midten menes at være stedet, hvor planeten er under dannelse.