Majs er en af verdens tre vigtigste og mest udbredte afgrøder, ifølge FNs Fødevarer og Landbrugs Organisation. Alligevel er dens genetiske sammensætning ret snæver. Det betyder, at majs er dårlig til at modstå plantesygdomme. Manglende genetiske variation skyldes blandt andet, at bønder har det med at fremavle bestemte planter, der har mange kolber med store korn. »Vi håber at finde brugbare egenskaber i gamle majstyper og splejse dem ind i de moderne planter, for på den måde at få en forbedret type majs,« fortæller Tom Gilbert forsker ved Naturhistorisk Museum København.
»Det er rigtig spændende. Ingen har lavet denne type forskning før, så vi åbner for en helt ny gren af forskning,« siger han. Det Frie Forskningsråd har netop givet otte millioner kroner til forskning i, hvordan majs genetiske sammensætning har udviklet sig fra den første majsplante i Mexico til de sorter, som findes rundt om i verden nu. Pengene skal dække udgifterne til de næste fire år, og vil have tre fast tilknyttede forskere, samt forskere fra andre videnskabelige grene for at få et tværfagligt perspektiv på forskningen.
Stor forskel på planterne
Den orginale plante, teosinte, som majs kommer fra, minder slet ikke om den majs, der står på markerne nu. Traditionelt vil man gå ind og sammenligne dna fra den originale plante med dna fra nutidens majs, for at se på udviklingen i planten, men det vil svare til at sammenligne en chimpanse og et menneske. »Det, vi vil gøre, er at sammenligne dna fra den originale plante med dna fra majs fundet ved forskellige arkæologiske udgravninger. Med data fra flere punkter gennem historien kan gå ind og bestemme, hvornår der er sket store ændringer i majsen,« forklarer Tom Gilbert.
Tørt klima bevarer gammel majs
Dna-sekvenser gennem tiden viser, hvordan majsplanten har udviklet sig, siden den blev optaget som afgrøde for godt 8000 år siden i Mexico. Men hvordan skaffer man 8000 år gammelt majs, rådner det ikke op? »Mange af de gamle majs, vi får fra arkæologiske udgravninger, er faktisk ret velbevarede. Det skyldes blandt andet, at klimaet, hvor vi finder de gamle majs, er varmt og tørt. I nogle grotter i Mexico kan man finde store mængder af gemte majkolber,« fortæller Tom Gilbert.
Neo-spelt
Den gamle majs kan vise sig at indeholde egenskaber, som vi kan drage fordel af i nutidens landbrug. »Vi håber at finde planter, som måske er mere næringsrige eller mere modstandsdygtige over for plantesygdomme og skadedyr. Det kan være, at vi kan finde og relancere en gammel type majs - lidt som det skete med spelt. Folk er tossede med gamle kornsorter, der kan sælges som noget eksklusivt og særligt,« fortæller Tom Gilbert.
Ikke kun majs
Forskningen i majs udvikling åbner en helt ny gren af forskning. Teknikken kan bruges på alle typer planter og afgrøder, så længe der findes gammelt plantemateriale. Det er dog vigtigt at understrege, at det ikke er sikkert, at Tom Gilbert og de andre forskere finder en gammel superafgrøde, men sandsynligheden for det er til stede. »Det er et helt nyt forskningsområde. Det er ikke alene interessant at vide historien bag majsen, vi kan måske forbedre den majs, vi har i dag gennem genteknologi. Det svære er at finde de gode egenskaber, når først man har det, er det forholdsvis let at splejse egenskaberne ind i nutidens majs. Og teknikken kan bruges på alle typer planter, så potentielt kan vi forbedre mange typer afgrøder,« forklarer Tom Gilbert.
