COP28: Tør De Forenede Arabiske Emirater gå foran og udfase sin gigantiske olieproduktion?
Oliegiganten skal lede forhandlingerne ved klimatopmødet. To forskere giver her indsigt i Emiraternes enorme CO2-udledning og planer for fremtiden.
Oliegiganten skal lede forhandlingerne ved klimatopmødet. To forskere giver her indsigt i Emiraternes enorme CO2-udledning og planer for fremtiden.

Verdens syvendestørste olieproducent, De Forenede Arabiske Emirater (UAE), er vært for det 28. FN-klimatopmøde (COP28) i Dubai fra 30. november til 12. december.
Den administrerende direktør for det nationale olie- og gasselskab, Adnoc, Sultan al-Jaber skal stå i spidsen for konferencen og lede forhandlingerne.
Mange hævder, at der er en klar interessekonflikt i at have olie- og gasproducenter i spidsen for klimaforhandlingerne, fordi fossile brændstoffer tegner sig for næsten 90 procent af CO2-udledningen bag klimaforandringerne.
De Forenede Arabiske Emirater, som angiveligt afbrænder mere gas, end landet opgør officielt, har planer om at udvide olieproduktionen fra 3,7 millioner tønder om dagen til 5 millioner i 2027.
Det hævdes, at olie- og gasindustrien kan bremse udledningen af drivhusgasser ved at investere sine enorme indtægter i at fange CO2 fra den overskudsgas, som bliver brændt af i forbindelse med olieproduktionen (såkaldt flaring, red.) og lagre den i undergrunden.

Men uafhængige vurderinger fastholder, at industrien er nødt til at efterlade i hvert fald en del af de kommercielt tilgængelige reserver permanent i undergrunden for at begrænse den globale opvarmning.
Det har ingen olieeksporterende lande indikeret, at de er villige til at gøre - med undtagelse af Colombia.
Dubai ser ud til at være fast besluttet på at underminere selv denne lille sejr.
En efterforskning har offentliggjort dokumenter, der afslører, at UAE-værterne planlagde at informere en colombiansk minister om, at Adnoc 'står klar' til at hjælpe det sydamerikanske land med at udvikle sine olie- og gasreserver.
Storbritannien blev hængt ud for at udvide oliefelterne i Nordsøen, mindre end to år efter de som værtsnation for klimatopmødet i Glasgow i 2021 opfordrede verden til at fyre op under klimaambitionerne.
De Forenede Arabiske Emirater lader til at have kurs mod en lignende skæbne - og det før forhandlingerne overhovedet er begyndt.
De Forenede Arabiske Emiraters hurtigt voksende befolkning på 9,9 millioner (kun 1 million er emiratiske statsborgere) har den sjettehøjeste CO2-udledning per indbygger på verdensplan.
Borgerne er vant til at køre benzinslugende biler, og prisen på brændstof ligger et godt stykke under internationale markedspriser. Aircondition er i brug det meste af året takket være tilskuds- og støtteordninger.
Besøgende turister og konferencegæster forventer afkølede indkøbscentre, swimmingpools og frodige golfgreens, der er helt afhængige af energikrævende afsaltet vand.
På trods af flere årtiers politiske tiltag, der sigter mod at diversificere landets økonomi væk fra olie, står De Forenede Arabiske Emiraters hydrocarbon-sektor for en fjerdedel af BNP, halvdelen af landets eksport og 80 procent af statens indtægter.

Indtjeningen fra olie hjælper med at købe socioøkonomisk stabilitet, for eksempel gennem magelige, typisk godt betalte jobs i den offentlige sektor til lokalbefolkningen.
Disse forhold er et centralt princip i Den Arabiske Golfs sociale kontrakt, hvor borgerne i de seks golfstater for det meste indtager bureaukratiske offentlige stillinger, der administrerer en oliebaseret økonomi, hvor udstationeret arbejdskraft dominerer den private sektor uden olie.
Hvordan planlægger De Forenede Arabiske Emirater at reducere deres egen udledning?
Adnoc og andre internationale olieselskaber satser på udvalgte teknologier (som skeptikere kalder 'pyntegrønt' for yderligere klimaskade) for at bevare kernen i deres forretningsmodel: udvinding af olie.
Adnoc har sammen med olie- og gasindustrien investeret i CO2-binding og fremstilling af brintbrændstof fra biprodukter fra olieudvinding.
Ifølge FN's klimapanel (IPCC) vil sådanne foranstaltninger kun have en lille effekt på drivhusudledningen - også selvom de er fuldt implementerede.
De Forenede Arabiske Emirater var den første nation i Mellemøsten, der ratificerede Paris-aftalen og forpligtede sig til netto-nul-udledning inden 2050.
Med næsten ubegrænset solskin og suveræn rigdom lander De Forenede Arabiske Emirater på en global 18. plads per indbygger og en førsteplads blandt Opec-landene for solenergikapacitet .
Solenergi dækker nu omkring 4,5 procent af De Forenede Arabiske Emiraters elektricitetsefterspørgsel, og projekter på tegnebrættet vil se produktionen stige fra 23 gigawatt (GW) i dag til 50 GW i 2031.
Barakah-atomkraftværket (det første i den arabiske verden) begyndte at producere elektricitet i 2020. Selvom kun 1 procent af landets elektricitetsefterspørgsel blev dækket, kan det stige til 25 procent, når atomkraftværket er fuldt operationelt i 2030.
Oliesektoren er i sagens natur ikke arbejdsintensiv, men derimod kapitalintensiv, så sektoren sikrer ikke nok arbejdspladser til borgerne i De Forenede Arabiske Emirater.
Derfor bliver nationen nødt at omstille sig til en videnbaseret økonomi med produktiv beskæftigelse i sektorer, der ikke er knyttet til ressourceudvinding.
I De Forenede Arabiske Emirater har den suveræne formuefond Mubadala til opgave at muliggøre denne omstilling.
Der er investeret i en række højteknologiske sektorer, som spænder fra kommercielle satellitter til forskning og udvikling af vedvarende energi.
Men selv hvis De Forenede Arabiske Emirater på en eller anden måde skulle opnå netto-nul på hjemmemarkedet, betyder den fortsatte olieeksport, at den vil blive brændt et eller andet sted, og så vil klimakrisen fortsætte med at vokse.
Er det på forhånd givet, at Dubai bliver en skuffelse?
Mellemøsten er allerede ét af de varmeste steder i verden, og dele af regionen risikerer at blive ubeboelige inden for de kommende 50 år ifølge en del prognoser.
Stigende temperaturer truer De Forenede Arabiske Emiraters turisme- og konferenceværtssektorer, som er vokset voldsomt siden 1990'erne (tredjegradsforbrændinger og hedeslag er ikke just lokkemad for internationale besøgende).
En opsigtsvækkende erklæring for at fremme nationens globale lederskabsambitioner er ikke udelukket.
På et tidspunkt må et af de store olieeksporterende lande annoncere planer om at lade en del af den kommercielt udvindelige olie ligge permanent uudnyttet. COP28 er en ideel platform.
Et deltagende land kan påtage sig en sådan forpligtelse med det forbehold, at der først skal bygges infrastruktur drevet af vedvarende energi samt revidere det nationale olieselskabs forretningsmodel, så det globalt kan levere vedvarende energi, ikke fossilt brændstof.
De Forenede Arabiske Emirater har den private kapital og suveræne rigdom, der kræves for at opbygge en post-olie-økonomi. Men tør de være foregangsland?
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.