Arkæologer har gentagne gange fundet krystaller sammen med jordiske rester af homo-slægten. Faktisk vurderes det, at store menneskeaber har samlet de skinnende sten i op til 780.000 år.
Men hvorfor samlede hominiderne overhovedet på krystallerne? Det kan et spansk chimpanse-studie publiceret i tidsskriftet Frontiers in Psychology gøre os klogere på, skriver tidsskriftet i en pressemeddelelse.
I studiet har forskerne undersøgt, hvilke karakteristika ved krystaller der kan have fascineret vores forfædre.
Det skete ved at designe eksperimenter med chimpanser – en af store abearter, der sammen med bonoboen er tættest beslægtet med os homo sapiens – for at identificere de fysiske egenskaber ved krystallerne, der kan have tiltrukket de tidlige hominider.
»Chimpanser kan skelne krystaller fra andre sten,« fortæller studiets hovedforfatter, professor Juan Manuel García-Ruiz.
»Vi blev positivt overraskede over, hvor stærk og tilsyneladende naturlig en tiltrækning chimpanserne havde af krystallerne. Det tyder på, at følsomhed over for sådanne objekter kan have dybe evolutionære rødder.«
I det første forsøg blev en stor krystal placeret på en platform sammen med en normal sten af samme størrelse.
Selvom begge sten fangede chimpansernes opmærksomhed, var krystallen mere populær end den normale sten.
Ligeledes interagerede chimpanserne med den store krystal ved at vippe den, så de kunne se den fra forskellige vinkler. Men interessen for krystallen aftog over tid, hvilket er samme mønster, som ses hos mennesker.
Et andet forsøg viste, at chimpanserne var i stand til at finde mindre krystaller i bunker med blandede sten.
Når pyrit- og calcitkrystaller, som har andre former end kvartskrystaller, blev føjet til bunken, var chimpanserne stadig i stand til at udvælge krystallignende sten.
Studiet undersøgte ikke, om nogle chimpanser var mere interesserede i eller gjorde større krav på krystallerne end andre, hvilket studiets forfattere mener, der bør undersøges nærmere i fremtidige undersøgelser.
Ligeledes var chimpanserne i forsøget vant til menneskekontakt og derfor også fortrolige med genstande, som normalt ikke findes i naturen.
