Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

60 procent af verdens vilde kaffe-arter kan forsvinde

Annonce:

Det ser ikke godt ud for verdens kaffeproduktion, og hele 60 procent af alle vilde kaffearter kan forsvinde, hvis vi ikke sadler om.

Det skriver The Guardian.

Artiklen bygger på to studier udgivet i Science Advances og Global Change Biology, og de bedrøvelige tal inkluderer også den originale Arabica-bønne, der er basis for den mest populære form for kaffe solgt i verden.

De 60 procent af vilde kaffeplanter, der risikerer at uddø, skal ses i forhold til, at tallet er 22 procent for alle planter globalt.

Det er en analyse af alle 124 vilde kaffe-planter, der ligger til grund for de 2 studier, og det er især klimaforandringer, der i fremtiden vil gøre det umuligt for planterne at gro i de nuværende områder, skovrydning, plantesygdomme og lave priser på kaffe, der truer planterne.

Hvis store dele af de vilde kaffearter uddør, vil de kommercielle arter også blive påvirket, lyder det.

»Blandt de kaffearter, der kan uddø, er dem, der har potentiale til at blive brugt til at avle og udvikle fremtidens kaffe, inklusiv arter der er modstandsdygtige overfor sygdomme, og som kan overleve i det fremtidige klima,« siger Aaron Davis, der er førsteforfatter på det ene studie og leder af kaffeforskningen hos den engelske organisation Royal Botanical Gardens, KEW, der står bag forskningen, til The Guardian.

Annonce:

Sammen med sine medforfattere anbefaler han, at man går i gang med at sikre specifikke områder og kaffearter i især Afrika, hvor store dele af kaffeplanterne vokser.

Desuden kan mindre landrydning, bedre information om den kaffe, man køber, og 'frøbanker', der sørger for at gemme planterne, så de ikke uddør, være med til at løse problemet, lyder det.

sj