11-årige Vera: Er der flere universer end dette?
Det er ikke muligt for astronomer at slå fast, om der faktisk findes flere universer. Men det er en mulighed, som vi ikke kan udelukke, siger dansk astrofysiker.

11-årige Vera går til videnskab i sin fritid og har sendt os et spørgsmål, som selv de klogeste, voksne astronomer også vildt gerne vil have svar på. (Video: Videnskabsklubben)

11-årige Vera går til videnskab i sin fritid og har sendt os et spørgsmål, som selv de klogeste, voksne astronomer også vildt gerne vil have svar på. (Video: Videnskabsklubben)

Ifølge den såkaldte bran-teori findes der uendeligt mange parallel-universer. De opfører sig vidt forskelligt, for de er ikke skabt under de samme begyndelsesbetingelser. 

Men en ting er teori - noget andet er at verificere, at det faktisk forholder sig sådan i virkeligheden. Og med det udstyr, som astronomerne har til rådighed i dag, kan de ikke teste, om der er hold i teorien eller ej.

Spørg Videnskaben

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.

Du kan spørge om alt - men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.

Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk

Det er imidlertid ikke kun forskerne, der prøver at blive klogere på universet. 

Vera på 11 år går til videnskab i Videnskabsklubben og har sendt en video ind til Spørg Videnskaben for at spørge, om der er flere universer end vores?

Det vil vi egentlig også gerne selv vide - men findes der overhovedet et svar på det?

Hvis der gør, så har Anja C. Andersen det. Hun er astrofysiker og lektor ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet.

'Danmarks mest anerkendte astrofysiker' er hun også blevet kaldt i forbindelse med sin bog ‘Universet’ fra 2016.

I bogen giver Anja C. Andersen et overblik over himmelrummet, fra Solsystemet og ud til de fjerneste galakser, og over universets udvikling, fra Big Bang frem til i dag.

Når man - som Anja C. Andersen - beskæftiger sig med universet, handler det om svimlende tidshorisonter og afstande. Heldigvis formår hun at formidle det på en måde, som vi alle forstår.

Men hvad siger hun til Veras spørgsmål: Er der flere universer end det her?

»Det kan da godt være. Hvad tror du?« siger Anja C. Andersen og sender spørgsmålet direkte tilbage til Vera, men uddyber så selv:

»Det er en mulighed, som vi ikke kan udelukke. Sådan er det med videnskab: Vi har ikke klare beviser på, at der findes andre universer, men vi har heller ikke klare beviser på, at der ikke gør. Så når vi undersøger universet, har vi det hele tiden i baghovedet, at vi også skal huske at kigge efter det - og være åbne overfor det.«

Ifølge Anja C. Andersen har forskerne altså ikke fundet andre universer.

Endnu.

For det betyder jo ikke, at de ikke eksisterer. 

Muligt med paralleluniverser

Vi spurgte faktisk Anja C. Andersen om det samme tilbage i 2008.

Dengang var det vores læser Per Andersen, der stillede spørgsmålet. Det er åbenbart et spørgsmål, der fascinerer både store og små.

»Sådan set er der ikke noget til hinder for, at der kunne være flere parallel-universer, og rent faktisk arbejder flere astrofysikere i øjeblikket med teorier, der beskriver multiverser. Men selv om det skulle forholde sig sådan, at der var parallel-universer, så ville vi ikke have en jordisk chance for at se dem her fra Jorden,« sagde Anja C. Andersen dengang til Videnskab.dk

Én af de teorier, som Anja C. Andersen henviser til, er den såkaldte bran-teori. Ifølge den findes der uendeligt mange parallel-universer, som opfører sig vidt forskelligt, for de er ikke skabt under de samme begyndelsesbetingelser.

Men med det udstyr, som astronomerne har til rådighed i dag, kan de desværre ikke teste, om der er hold i den her teori eller ej. 

Bran-teorien


Der findes mange forskellige forklaringer på, hvordan man kan forestille sig andre universer end vores eget.

Nogle af disse forklaringer kendes under navnet bran-teorier.

Den grundliggende idé i bran-teorierne er, at vores tredimensionale (3D) univers ligger inde i et "rum" med flere dimensioner, det såkaldte hyperrum.

Ordet »bran« kommer fra membran — en tynd todimensional (2D) hinde. Du kan f.eks. tænke på din trommehinde som en 2D-bran i et 3D-rum.

Vores Univers skulle så være en 3D-bran i et 4D (eller højere-D) rum.

Rundtomkring i hyperrummet kan der ligge andre braner, eller universer. Man kan ikke sådan lige bevæge sig rundt mellem branerne, men måske kan selve tyngdekraften fra én bran påvirke stoffet i en anden bran.

Man kunne også tænke sig, at to braner stødte sammen og satte et Big Bang i gang.

De fleste af teorierne har vi dog ikke rigtig mulighed for at teste, så mange mener, at det ikke er værd at bruge tid på at tænke over.

Kilde: Peter Laursen

Men er der slet ingen måde at teste bran-teorien af? Tjo.

Vi kan kigge på tyngdekraften, men den ved vi stadig ikke ret meget om. Hvad vi dog ved, er, at tyngdekraften i vores univers har en stor rækkevidde, og den vil formentlig kunne påvirke objekter, der befinder sig i andre universer - og omvendt. 

Og hvis man kunne se sådan en påvirkning, vil det kunne indikere, at der findes andre universer end vores eget. Men i øjeblikket er vi ikke i stand til at undersøge, om der er en sådan effekt. 

Det betyder altså, at astronomerne ikke kan besvare spørgsmålet lige nu. 

Men - det kan de måske i fremtiden, hvis de får bedre udstyr.

Godt spørgsmål 

Men selvom der ikke er et klart svar på spørgsmålet, er det 'godt tænkt' af Vera, mener Anja C. Andersen. 

»Der er mange andre, der spekulerer over det,« siger hun.

»Og selvom der ikke er nogen, der kun forsker i paralleluniverser, er det noget, vi snakker om over kaffen, så ligesom Vera synes, at det er interessant, synes vi også, at det er en interessant tanke,« tilføjer hun. 

Det er jo lidt ligesom at spekulere over, om der er andre levende væsener, og hvordan de i så fald ser ud. Og om der er planter på andre planeter - og om de også er grønne, eller om de mon er sorte.

Ville være »super spændende«

Og hvis forskerne i fremtiden finder flere universer, vil det være »super spændende«, det er der ingen tvivl om, fortæller Anja C. Andersen.

»Det ville være helt mind blowing,« siger hun.

»Det giver en anledning til filosofiske, teologiske og videnskabelige diskussioner.«

Samtlige videnskaber får en fest, og de får travlt med at genopbygge sig selv - det er klart, mener Anja C. Andersen.

Og det er til at høre begejstringen i astrofysikerens stemme, når hun forestiller sig, at der faktisk findes flere universer. 

»Er der paralleluniverser, som vil være helt anderledes end vores? Altså universer, hvor naturlovene kan være nogle helt andre?« spørger Anja C. Andersen retorisk.

»Hvad nu, hvis tyngdekræften eller lysets hastighed er anderledes? Hvad ville det betyde for det nydannede univers, hvis man ændrede på forhold ved Big Bang?«

Tak for dit spørgsmål!

Spørg Videnskaben håber, at Vera har fået noget at tænke over. 

Hun kan også glæde sig til at modtage en eftertragtet Videnskab.dk-T-shirt for sit gode spørgsmål med en opfordring om at blive ved med at undre sig!

 

Hvad er Videnskabsklubben?

Videnskabsklubben er et gratis fritidstilbud til børn i 4.-6. klasse, som har lyst til at gå til videnskab, ligesom man kan gå til fodbold eller spejder.

I Videnskabsklubben er børnene miniforskere, der undersøger verden ved hjælp af videnskabelige metoder. 

Du kan læse mere om Videnskabsklubben, og hvordan man tilmelder sig, på klubbens hjemmeside.

Foto: Lars Svankjær

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk