Marsvin leger gemmeleg med spækhuggere
Marsvinets lyde er så højfrekvente, at de ikke spredes særligt godt i vand. Nu kommer forskere fra Aarhus Universitet med et bud på, hvorfor de høje lyde alligevel kan være en fordel.

Marsvin skal for alt i verden undgå spækhuggere, da spækhuggere er kendt for at spise andre hvaler. Her er marsvinets høje lyde en fordel, da frekvensen ligger uden for spækhuggernes høreområde. (Foto: Erik Christensen)

Marsvin skal for alt i verden undgå spækhuggere, da spækhuggere er kendt for at spise andre hvaler. Her er marsvinets høje lyde en fordel, da frekvensen ligger uden for spækhuggernes høreområde. (Foto: Erik Christensen)

Marsvin bruger lyde, når de 'snakker' sammen, og når de skal orientere sig i vandet.

Marsvinets lyde har en frekvens på omkring 100 kHz, og i modsætning til dybere lyd spredes højfrekvent lyd ikke ret godt i vand.

Man kan derfor undre sig over, hvorfor marsvin så bruger lyde, der ligger så højt, men forskere fra bl.a. Aarhus Universitet er kommet med en forklaring.

Spækhuggere kan ikke høre marsvinets lyde

Når marsvin laver lyde, kommer de nemt til at afsløre deres tilstedeværelse over for spækhuggere, som er højeffektive rovdyr med smag for bl.a. andre hvaler.

Spækhuggere har en aldeles glimrende hørelse - men de kan ikke høre marsvinet, da 100 kHz ligger langt uden for deres høreområde.

Det er altså sandsynligt, at marsvin, der jo lever på relativt lavt vand og kan nøjes med en begrænset rækkevidde på sonaren, er tilpasset til at kunne gemme sig for spækhuggere.

Der er sjældent spækhuggere i danske farvande. Men på vores side af Atlanten er marsvin udbredt fra Hvidehavet i nord til Senegal i syd – og her er spækhuggere bestemt noget, man skal vare sig for.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.