Vildt fund: 146 mio. år gamle dyr i massegrav
Forskere mener, at de har gjort et af verdens mest betydningsfulde fund ved en stor gletsjer i Chile: 46 skeletter fra flere typer fiskeøgler, som er omkring 146 millioner år gamle.

Ichthyosaurusfossiler fundet i sandsten i Chile. (Foto: W. Stinnesbeck)

Ichthyosaurusfossiler fundet i sandsten i Chile. (Foto: W. Stinnesbeck)

På Chiles sydspids ligger nationalparken Torres del Paine. Golde, dramatiske bjerge rejser sig blandt gletsjerne, og i 2004 fandt en glaciolog tilfældigvis rester af ichthyosaur-skeletter ved den store Tyndall-gletsjer.

Efter tre ekspeditioner har et tysk-chilensk forskerteam, fra blandt andet Universitetet i Heidelberg, fundet 46 skeletter fra flere typer af fiskeøgler fra den sene kridttid, for omkring 146 millioner år siden.

Næsten alle skeletterne var komplette, og der var både unge og voksne øgler iblandt.

Forskerne var overraskede over, hvor godt skeletterne var bevaret, og på nogle af dem kunne de endda se aftryk fra muskelvæv omkring knoglerne.

De fandt også omrids af små øglefostre blandt fossilerne.

»Det er et utrolig spændende fund, men det er svært at få fossilerne ud af den hårde sandsten, som de ligger i,« fortæller palæontolog Jørn Hurum ved Naturhistorisk Museum.

Det er foreløbig lykkedes dem af få fem skeletter ud, men det var ved hjælp af en diamantsav. Skeletterne er lige så stille kommet til syne i takt med, at den stor gletsjer har trukket sig tilbage.

Gletsjeren har også slebet sandstenen, så der fremstår flotte tværsnit af fiskeøgleskeletterne.

Massegraven på havets dyb

Selvom området i dag er præget af høje bjerge, var denne ødemark for 146 millioner år siden et dybt hav.

Havdybet på 2.500 meter lå i et smalt hav mellem det, der i dag hedder Sydamerika og Antarktis.

De golde bjerge står dramatisk i landskabet i Torres del Paine Nationalpark, hvor fiskeøglefossilerne blev fundet. (Foto: Wikimedia Commons)

Forskernes fund tyder på, at mange ichthyosaurer led en grusom død. Havøglerne levede og jagede i flok ved undersøiske afsatser i langt lavere vand end ved den tidligere havbund, som de er blevet fundet på.

Forskerne fandt også stor mængder af blæksprutter og småfisk, og der var sandsynligvis gode jagtforhold på grund af de næringsstoffer og plankton, som kom med strømmen op fra dybet.

Men der er også noget, der peger på, at det var et farligt sted for øglerne at være.

Indimellem forekom der undersøiske jordskred, der også trak alt, der levede omkring afsatserne, med sig. Havøglerne blev revet hundredvis af meter ned i dybet, og forskerne mener, at de druknede i kaosset efter skredet.

Havøglerne havde lunger og måtte altså derfor regelmæssigt trække op til overfladen for at puste ud.

På havbunden blev deres kroppe dækket af sedimenter, der bevarede skeletterne for eftertiden.

Forskerne fandt syv tilfælde af massedød i lagene på den tidligere havbund, hvilket er tegn på, at det er sket flere gange.

Slægtninge på Svalbard?

»Det er kun få steder i verden, at der er fundet flere lag med mange døde havøgler oven på hinanden, men sådan et område fandt vi også på Svalbard,« fortæller Jørn Hurum, der også deltaget i udgravninger af blandt andet fiskeøgler på Svalbard.

LÆS OGSÅ: Svaneøgle fra Svalbard er en hidtil ukendt art

Her fandt de blandt andet nogle af de mest velholdte fiskeøgleskeletter, der er fundet i Arktis.

Det brede spekter af Ichthyosauruser. (Foto: Levi Bernardo/Wikimedia Commons)

Eksemplarerne på Svalbard var ældre end øglerne, der blev fundet i Chile. De var fra den sene juratid, for omkring 160 millioner år siden.

»Det, der er så interessant for os, er at se, hvordan disse arter var beslægtede med hinanden. Måske var øglerne på Svalbard i slægt med dem fra Sydamerika, fordi der har været en åben havforbindelse i Stillehavet dengang.«

Fiskeøglen var en dygtig svømmer

Ichthyosaurerne var en gruppe fiskeøgler, der fandtes i store dele af verden. De levede for mellem 245 og 90 millioner år siden.

»Ichthyosaurerne lignede lidt tykke delfiner, selvom de ikke er i familie. Det er den klassiske fiskekropsbygning, der er tilpasset, så de kan bevæge sig let gennem vandet,« siger Jørn Hurum.

Man mener også, at de har været gode svømmere, og nogle af arterne vurderes til at have kunnet svømme op til 60 kilometer i timen. Sådan et rovdyr kunne blive op til 24 meter lang.

Selvom de havde lunger og derfor måtte op til overfladen for at trække vejret regelmæssigt, kan de have dykket ned til over 500 meter for at jage.

Dette var sandsynligvis også årsagen til, at de havde meget store øjne for at kunne se i mørket.

Man har indtil videre identificeret fire forskellige arter af Ophthalmosaurus blandt de skeletter, der er fundet i Chile.

»Det bliver spændende at se, hvad det næste, de finder ud af, bliver,« siger Jørn Hurum.

»Jeg tror, der sidder nogle kloge hoveder og pønser på, hvordan de skal få skeletterne ud af sandstenen på en bedre måde. Man får ikke så meget viden, hvis ikke man kan undersøge flere skeletter ordentligt.«

© forskning.no Oversat af Anna Bestle

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og her kan du læse mere om billedet herunder, der viser tegn på en planets fødsel. Det gule knæk i midten menes at være stedet, hvor planeten er under dannelse.