Svaneøgle fra Svalbard er en hidtil ukendt art
De gigantiske fortids-søuhyrer, der blev fundet på Svalbard i 2006, tilhører en helt ny art. Det slår forskerne nu fast.

'Pliosaurus funkei', som den nyopdagede art er blevet kaldt, var en frygtindgydende dræbermaskine. Dyret levede sandsynligvis af plesiosaurer - beslægtede havvæsener med lang hals og et lille hoved. (Grafik: Atlantic Productions)

'Pliosaurus funkei', som den nyopdagede art er blevet kaldt, var en frygtindgydende dræbermaskine. Dyret levede sandsynligvis af plesiosaurer - beslægtede havvæsener med lang hals og et lille hoved. (Grafik: Atlantic Productions)

To kolossale fossiler af pliosaurer - korthalsede svaneøgler - blev i 2006 opdaget på Svalbard, Norge.

(Læs også: Kæmpe svaneøgle fundet på Svalbard)

De forstenede øgler fra Svalbard lignede til forveksling andre fossiler af pliosaurer, der er fundet i England og Frankrig i løbet af de sidste halvandet hundrede år.

Men de norske eksemplarer så alligevel lidt anderledes ud, hvilket gjorde forskerne i tvivl om der var tale om en allerede kendt art af pliosaurer eller en hidtil ukendt art.

Fossilerne blev derfor midlertidigt døbt ’Predator X’ – på dansk ’Rovdyr X’.

Predator X hedder nu 'pliosaurus funkei'

Fakta

Pliosaurerne var kødædende væsener, der levede i havene for mellem 160 og 145 millioner år siden i Juratiden

De havde korte halse, en tåreformet krop og fire store luffer.

Efter flere år med analyser af kæber, ryghvirvler og forben slår forskergruppen dog fast, at Predator X – eller pliosaurus funkei, som den nu officielt hedder - rent faktisk er en hidtil ukendt art.

Sammenlignet med de kendte arter af pliosaurer havde pliosaurus funkei længere forluffer, en anderledes formet rygsøjle og afvigende mellemrum mellem tænderne.

Fik T-rex til at ligne en tøsedreng

Pliosaurus funkei strejfede omkring i havene for omkring 145 millioner år siden. Det gigantiske væsen var omkring 12 meter lang og havde et kæmpemæssigt kranium på omkring to meter.

Dens bid var fire gange kraftigere end Tyrannusaurus Rex, og forskerne mener, at den blandt andet levede af plesiosaurer – en mindre langhalset slægtning med et lille hoved.

»Pliosaurus funkei har været det ultimative rovdyr i havet,« fortæller Patrick Druckenmiller, professor i geologi ved University of Alaska Fairbanks ifølge livescience.com

I 2008 antog forskerne, at det frygtindgydende hav-uhyre kunne blive op mod 15 meter lang. De nye analyser viser, at dyret formentlig har været en del mindre, men dog stadig væsentligt større end den største nulevende dræber i havet, spækhuggeren, der kan blive op til 9 meter lang. (Grafik: Sponga, Bergens Tidende)

»Dens tænder ville have fået Tyrannusaurus Rex til at ligne en tøsedreng.«

Har været del af ukendt økosystem

De nye analyser afslører desuden, at pliosaurus funkei formentlig har været en del af et hidtil ukendt økosystem i det arktiske hav i fortiden.

De norske fossiler var nemlig kun to ud af næsten 40 arter, der er blevet fundet i Svalbard-området.

»Sammen antyder fundene, at det arktiske hav engang har vrimlet med frygtindgydende rovdyr og hvirvelløse dyr,« siger en anden ledende forsker bag udgravningsprojektet, palæontolog Jørn Hurum fra Naturhistorisk Museum, Oslo til livescience.com

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk