Vi kender Nordpolen og Sydpolen. Men nu peger International Centre for Integrated Mountain Development (ICIMOD) på en tredje, mere overset pol: ’Hindu Kush Himalaya-regionen’, som danner ramme om 30 procent af verdens gletsjere.

Tre  studier er netop offentliggjort, heriblandt en svensk-finansieret treårig undersøgelse, som alle har indsamlet historiske data, som illustrerer Hindu Kush-Himalaya regionens ekstreme sårbarhed over for klimaforandringer.

Data fra 10 af regionens 54.000 gletsjere er blevet gransket, og resultaterne viser blandt andet, at gletsjernes nedsmeltning er fordoblet over 20 år mellem 1980 og 2000. Eksempelvis er 22 procent af gletsjer-isen smeltet i løbet af de seneste 100 år i landet Butan, som ligger i Himalaya mellem Indien og Kina. I Nepal er 21 procent af isen smeltet i samme tidsperiode.

»Når gletsjerne skrumper ind, forsvinder befolkningernes vandreserver uden for regntiden også. Uden gletsjere risikerer man tørkeperioder om sommeren og oversvømmelser om vinteren,« fortæller lektor David L. Egholm fra Institut for Geoscience på Aarhus Universitet. Han har kigget på resultaterne fra de tre studier.

Påvirker vandressourcer for milliarder af mennesker

Hindu Kush-Himalaya regionen er en bjergkæde, som breder sig fra Afghanistan i vest over Indien, Nepal og Kina til Butan i øst. Selvom den ligger tæt på ækvator, findes der stadig store ismasser i bjergene på grund af deres ekstreme højde.

»Måske har der ikke været fokus på dette område, fordi der ikke er tale om store istrømme som i Grønland og i Antarktis, men snarere en masse små gletsjere, som ligger oppe i bjergene,« siger David L. Egholm og fortsætter:

»Men tilsammen udgør de en stor ismasse alligevel, og vandressourcemæssigt påvirker de langt flere mennesker end de andre steder.«

Hindu Kush-Himalaya regionen huser 210 millioner mennesker, som bor i selve bjergkæden, og er en del af levebrødet for 1,3 milliarder mennesker, som bor langs vandgrænsen ved bjergkædens fod. Derudover er kæden hjemsted for 25.000 plante- og dyrearter og har en større mangfoldighed af skovtyper end Amazonas.

Små ændringer har stor betydning

Ifølge David L. Egholm er tallene for, hvor hurtigt isen smelter i Hindu Kush-Himalaya, meget lig den udvikling, man ser andre steder i verden. På den måde er de ikke opsigtsvækkende. Men fordi området ligger meget tæt på ækvator, kan selv små ændringer i temperaturen få stor betydning for gletsjernes – og dermed befolkningernes – overlevelse.

»Du er i et miljø, hvor du står på kanten af at have gletsjere eller ej. Selv små ændringer kan betyde, at isen helt forsvinder i nogle områder,« siger David L. Egholm.

Gletsjere er den is, som langsomt glider ned ad skråningen på et bjerg. Om vinteren ligger isen på bjergskråningerne, og om sommeren udløses den som smeltevand og giver vand i floderne. Vand som er essentielt for eksempel i forhold til landbruget.

Når temperaturerne stiger, forsvinder mere af gletsjer-isen, som ellers fungerer som vandreserver om sommeren. Når isen smelter, kan områderne komme til at opleve tørke om sommeren og oversvømmelser om vinteren. Samtidig er der mindre nedbør, der falder som sne, og derfor vokser gletsjerne gradvist mindre om vinteren.

Har brug for international opmærksomhed

»Der har ikke været så meget fokus på denne region, og jeg tror, at offentliggørelsen af disse resultater er et forsøg på at få sat fokus på områdets følsomhed over for klimaforandringer

Isen forsvinder nok ikke lige foreløbig i Himalaya og Hindu Kushs bjerge. Men selv små forandringer kan betyde, at mange mennesker kan komme til at opleve tørke, oversvømmelser og begrænsede vandreserver.

Desuden kan plante- og dyreriget blive stærkt påvirket: I takt med at vejret bliver varmere, rykker planter og træer sig langsomt længere og længere op ad bjergskråningerne. De planter, som i forvejen lever på toppen, har ikke nogle steder at flygte hen, hvilket igen kan få betydning for de dyr, som lever af planterne.

Det vigtigste budskab med de nye resultater er derfor ikke at sende et skræmmebillede af, at gletsjerne er ved at forsvinde. Snarere skal de bruges til at sætte fokus på, hvilke områder der er mest udsatte, og hvilke forberedelser, man kan gøre sig, mener David L. Egholm.

»Det kan være et problem i disse områder at lave investeringer, såsom at lægge landbruget om, bygge dæmninger og få menneskene til at bosætte sig andre steder. Mange af egnene er fattige og har ikke ressourcer til at tage de nødvendige forholdsregler,« siger David L. Egholm, »Derfor har de brug for international opmærksomhed.«