Verdens højeste gletsjere smelter under klimaforandringerne
Gletsjerne i verdens bjergområder forsvinder alarmerende hurtigt. Tre nye studier retter verdens opmærksomhed mod ’den tredje pol’ i Asien, som smelter om kap med Arktis og Antarktis.

Bjergene i Hindi Kush Himalaya-regionen er blandt verdens højeste. Derfor kan der ligge is og sne på dem, selvom de ligger så tæt på ækvator. (Foto: Colourbox)

Vi kender Nordpolen og Sydpolen. Men nu peger International Centre for Integrated Mountain Development (ICIMOD) på en tredje, mere overset pol: ’Hindu Kush Himalaya-regionen’, som danner ramme om 30 procent af verdens gletsjere.

Tre  studier er netop offentliggjort, heriblandt en svensk-finansieret treårig undersøgelse, som alle har indsamlet historiske data, som illustrerer Hindu Kush-Himalaya regionens ekstreme sårbarhed over for klimaforandringer.

Data fra 10 af regionens 54.000 gletsjere er blevet gransket, og resultaterne viser blandt andet, at gletsjernes nedsmeltning er fordoblet over 20 år mellem 1980 og 2000. Eksempelvis er 22 procent af gletsjer-isen smeltet i løbet af de seneste 100 år i landet Butan, som ligger i Himalaya mellem Indien og Kina. I Nepal er 21 procent af isen smeltet i samme tidsperiode.

Fakta

Hindu Kush er en bjergkæde i Afghanistan og i det nordlige Pakistan. Det er den vestlige forlængelse af bjergkæderne Pamir, Karakoram og Himalaya.

Bjergkædens højeste spids er ’Tirich Mir’ på 7.708 meter, som ligger i Pakistan.

Hindi Kush er estimeret til at være cirka 966 kilometer lang og i gennemsnit 240 kilometer bred, og kammen på Hindu Kush er den traditionelle grænse mellem Sydasien og Centralasien.

»Når gletsjerne skrumper ind, forsvinder befolkningernes vandreserver uden for regntiden også. Uden gletsjere risikerer man tørkeperioder om sommeren og oversvømmelser om vinteren,« fortæller lektor David L. Egholm fra Institut for Geoscience på Aarhus Universitet. Han har kigget på resultaterne fra de tre studier.

Påvirker vandressourcer for milliarder af mennesker

Hindu Kush-Himalaya regionen er en bjergkæde, som breder sig fra Afghanistan i vest over Indien, Nepal og Kina til Butan i øst. Selvom den ligger tæt på ækvator, findes der stadig store ismasser i bjergene på grund af deres ekstreme højde.

»Måske har der ikke været fokus på dette område, fordi der ikke er tale om store istrømme som i Grønland og i Antarktis, men snarere en masse små gletsjere, som ligger oppe i bjergene,« siger David L. Egholm og fortsætter:

Fakta

Den sne, der falder over den højde, som kaldes snelinien, smelter kun delvist. Når sneen samles til større masser, bliver den nederste del omdannet til is, som glider uafbrudt ned ad alle skråninger på bjerget. Langsomt når isen ned i så milde egne, at den smelter. Den nedadglidende is kaldes en gletsjer.

»Men tilsammen udgør de en stor ismasse alligevel, og vandressourcemæssigt påvirker de langt flere mennesker end de andre steder.«

Hindu Kush-Himalaya regionen huser 210 millioner mennesker, som bor i selve bjergkæden, og er en del af levebrødet for 1,3 milliarder mennesker, som bor langs vandgrænsen ved bjergkædens fod. Derudover er kæden hjemsted for 25.000 plante- og dyrearter og har en større mangfoldighed af skovtyper end Amazonas.

Små ændringer har stor betydning

Ifølge David L. Egholm er tallene for, hvor hurtigt isen smelter i Hindu Kush-Himalaya, meget lig den udvikling, man ser andre steder i verden. På den måde er de ikke opsigtsvækkende. Men fordi området ligger meget tæt på ækvator, kan selv små ændringer i temperaturen få stor betydning for gletsjernes – og dermed befolkningernes – overlevelse.

Fakta

De tre studier har analyseret data fra Himalaya og Hindu Kush, som tilsammen udgør Hindu Kush-Himalaya-regionen.

Fordi regionen dækker over så mange forskellige lande, gør det det endnu sværere at udtænke politiske løsninger, såsom dæmninger til at holde på vandreserverne, som de meget forskellige lande kan blive enige om.

»Du er i et miljø, hvor du står på kanten af at have gletsjere eller ej. Selv små ændringer kan betyde, at isen helt forsvinder i nogle områder,« siger David L. Egholm.

Gletsjere er den is, som langsomt glider ned ad skråningen på et bjerg. Om vinteren ligger isen på bjergskråningerne, og om sommeren udløses den som smeltevand og giver vand i floderne. Vand som er essentielt for eksempel i forhold til landbruget.

Når temperaturerne stiger, forsvinder mere af gletsjer-isen, som ellers fungerer som vandreserver om sommeren. Når isen smelter, kan områderne komme til at opleve tørke om sommeren og oversvømmelser om vinteren. Samtidig er der mindre nedbør, der falder som sne, og derfor vokser gletsjerne gradvist mindre om vinteren.

Har brug for international opmærksomhed

»Der har ikke været så meget fokus på denne region, og jeg tror, at offentliggørelsen af disse resultater er et forsøg på at få sat fokus på områdets følsomhed over for klimaforandringer

David L. Engholm, lektor

Isen forsvinder nok ikke lige foreløbig i Himalaya og Hindu Kushs bjerge. Men selv små forandringer kan betyde, at mange mennesker kan komme til at opleve tørke, oversvømmelser og begrænsede vandreserver.

Desuden kan plante- og dyreriget blive stærkt påvirket: I takt med at vejret bliver varmere, rykker planter og træer sig langsomt længere og længere op ad bjergskråningerne. De planter, som i forvejen lever på toppen, har ikke nogle steder at flygte hen, hvilket igen kan få betydning for de dyr, som lever af planterne.

Det vigtigste budskab med de nye resultater er derfor ikke at sende et skræmmebillede af, at gletsjerne er ved at forsvinde. Snarere skal de bruges til at sætte fokus på, hvilke områder der er mest udsatte, og hvilke forberedelser, man kan gøre sig, mener David L. Egholm.

»Det kan være et problem i disse områder at lave investeringer, såsom at lægge landbruget om, bygge dæmninger og få menneskene til at bosætte sig andre steder. Mange af egnene er fattige og har ikke ressourcer til at tage de nødvendige forholdsregler,« siger David L. Egholm, »Derfor har de brug for international opmærksomhed.«

Hindu Kush-Himalaya er som en blid kæmpe

ICIMOD tjener de otte regionale medlemslande i Hindi Kush-Himalaya regionen: Afghanistan, Bangladesh, Butan, Kina, Indien, Myanmar, Nepal og Pakistan.

Ifølge generaldirektør i ICIMOD, David Molden, skal resultaterne fra de tre undersøgelser være med til at sætte verdens fokus på den tredje ’pol’, som er mindst lige så påvirket af den globale opvarmning som de to andre:

»Himalaya-regionen i Hindi Kush er som en blid kæmpe. Mens den er fysisk imponerende, er det samtidig et af de mest miljømæssigt følsomme områder i verden. Vi skal leve op til styrken af klimaforandringer i disse bjerge med samme viljestyrke til at afbøde og tilpasse os konsekvenserne.«

De tre rapporter ’The Status of Glaciers in the Hindu Kush-Himalayan Region’, ‘Snow-Cover Mapping and Monitoring in the Hindu Kush-Himalayas’ og ‘Climate Change in the Hindu Kush-Himalayas: The State of Current Knowledge’ blev udgivet i går i forbindelse med verdens officielle ‘Bjergdag’.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.