Tohovedede havslanger jagtet af danske biologer
Dansk forskerhold er netop hjemvendt fra et forskertogt til en lille ø i Indonesien, hvor de bl.a. har jagtet tohovedede havslanger.

Det er ikke til at se hoved og hale på havslangen Laticauda colubrina. Umiddelbart ser det ud som om dyret har to hoveder. (Fotos: Erik Frausing)

Under bølgen blå i havet omkring den Indonesiske ø Sulawesi lever den besynderlige havslange Laticauda colubrina.

Slangen er velkendt, men under Galathea-ekspeditionen for nogle år siden opdagede et hold danske biologer, at slangen så ud til at have to hoveder.

Ved nærmere eftersyn viste det sig, at det i virkeligheden var tale om, at kræets hoved og hale lignende hinanden til forveksling.

Forskerne har siden dengang brudt deres hjerner med at finde en forklaring på det specielle udseende.

Deres bedste bud er, at det var en form for camouflage, der effektivt beskytter dem mod angreb fra hajer og andre rovdyr.

Den teori har biologerne sat sig for at teste, så de drog for nylig afsted på ekspedition til området for at indfange flere eksemplarer af den tohovedede havslange. De er netop vendt glade og tilfredse hjem.

»På revet ud fra Bunaken i Nord Sulawesi lykkedes det os at fange 18 individer, som vi tjekkede for bidsår fra hajer og andre rovfisk. Det viste sig, at dyrene stort set var blottet for ar og sår. Det bekræfter vores forestilling om, at halens udseende beskytter dyrene og skræmmer fjenderne væk,« pointerer professor i biologi Arne Redsted Rasmussen, der til daglig er ansat ved Konservatorskolen på Det Kongelige Danske Kunstakademi.

Han har gennemført projektet sammen med tre andre forskere, der alle var med på Galathea.

Forklædning beskytter mod bagholdsangreb

Havslanger er blandt havdyr berygtede for at være særdeles farlige og at have hugtænder fyldt til bristepunktet med en dødbringende gift, så derfor kunne hajer og andre fjender aldrig drømme om at gå til frontalt angreb på dem, fortæller han.

Havslanger kan dog ikke vide sig sikre, da fjenderne har fundet ud af, at de kan bide lunser af dem bagfra.

Arne Redsted Rasmussen og hans kolleger har en mistanke om, at Laticauda colubrina har udviklet et effektivt våben mod den slags angreb ved at camouflere halen som et hoved.

»Forklædningen er tilsyneladende udviklet igennem evolutionen og giver dyrene en god beskyttelse mod bagholdsangreb, netop som vi gættede på,« konstaterer Arne Redsted Rasmussen.

Ikke en ægte havslange

Togtet skulle dog ikke kun teste hypotesen, men skulle også kaste lys over Laticauda colubrinas slægtshistorie.

Foreløbig ved man, at Laticauda colubrina er en vidt udbredt havslange-art, der lever af at fange fisk i havet.

Fakta

VIDSTE DU

Arne Reested Rasmussen er blevet så kendt for sine studier af havslanger, at han blandt menigmand går under kælenavnet Slange-Arne.

Den er ikke en ægte havslange, men ser ud til at have udviklet sig fra en art, som holder til på landjorden.

Dyret har således et ben i hver lejr - søger føde på diverse koralrev, men hviler sig og lægger æg på land.

Biologerne har en mistanke om, at Laticauda colubrina ikke er en enkelt slangeart, men formentlig et helt kompleks af arter, som stadig mangler at blive kortlagt, og det var en af de ting, man gerne ville undersøge nærmere på togtet.

Forskerne vil hjælpe truede arter

Sulawesi er placeret lige ved den berømte 'Wallace Linje', der skiller Asiens dyreliv fra den australske regions dyreliv.

Man diskuterer stadig, hvordan de mange havslange-arter passer ind i dette system.

»Vi samlede vævsprøver til DNA-undersøgelser for derigennem at kortlægge Laticauda colubrinas udbredelse og artsstatus, og det er det arbejde, som vi nu vil gå i gang med i laboratorierne,« fortæller Arne Redsted Rasmussen.

Forskergruppen, som var på togt til Nord Sulawesi, bestod af fire mand: Henrik Agner fra Søværnets søopmålingsafdeling, Erik Frausing, fotograf og biolog, Anders Hay-Schmidt fra Panum Institut Københavns Universitet og Arne Redsted Rasmusseen. Alle fire var oprindeligt med på Galathea-ekspeditionen.

Laticauda colubrina var langt fra den eneste art, som forskerne studerede under ekspeditionen.

De havde fingrene i mange andre arter for at få et samlet billede af havslangernes udbredelse i området.

Mange arter er nemlig truet af udrydning og kan derfor snildt bruge en hjælpende hånd.

En havslange får taget en vævsprøve.

»Vores mål er at rekonstruere havslangernes slægtskabshistorie. Når vi bedre kender artsrigdommen inden for havslanger, kan vi begynde at indsamle mere viden om havslangernes biologi. Den viden kan bruges til at finde ud af, hvilke naturområder, der er de mest interessante at bevare, for at også havslanger kan blive ved med at være en del af den globale biodiversitet,« slutter han.

Biologerne fangede under togtet også 11 individer af en anden havslange-art, Acrocordus granulatus, der på jævnt dansk kaldes for en vorteslange. Denne fangst var i forbindelse med et internationalt projekt med deltagelse af folk fra Natural History Museum, London og The University of Adelaid i Australien.

Vorteslangen tilhøre en oprindelig slangegruppe som består af tre arter og som er søstergruppe til alle højtstående slangearter, som f.eks. giftsnoge hugorme og snoge.

Vorteslangen opstod helt tilbage til Kridttiden og har blandt andet udviklet saltkirtel, så den kan overleve i havvand.

»Vi indsamlede DNA til en stor populationsundersøgelse som involverer væv fra hele vorteslangens udbredelse fra Indien til den Australske region, «fortæller han.

Vorteslangen kan 'føde' nye arter

Arne Redsted Rasmussen i sit S med en sprællevende havslange i hænderne.

Målet er at finde ud af denne slangearts spredningsmønster, samt hvorvidt der findes nogle isolerede populationer, der måske kan udvikle sig til selvstændige arter," fortæller han.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.