’Teleskop’ begravet under Sydpolens is
5.000 sensorer begravet over en kilometer under isen skal afgøre, hvor i galaksen den kosmiske stråling kommer fra.

Om få måneder står IceCube Neutrino Observatory færdigt på Antarktis. Det optager et område på omkring en kubikkilometer is. Instrumentet skal fange de små drilske neutrinopartikler for at finde årsagen til den kosmiske stråling.(Foto: NSF)

Om få måneder står IceCube Neutrino Observatory færdigt på Antarktis. Det optager et område på omkring en kubikkilometer is. Instrumentet skal fange de små drilske neutrinopartikler for at finde årsagen til den kosmiske stråling.(Foto: NSF)

Nogle gange tænker man, at der er gået kuk i videnskaben. Hvorfor begraver man et instrument, der skal finde kilden til stråling udsendt flere lysår fra Jorden dybt nede i isen på Antarktis?

Svaret er, at isens dernede er ultra klar. Stort set fri for luftbobler. Det gør forholdene ideelle til at detektere blåt lys, udsendt når de næsten usynlige og bittesmå neutrinoer kolliderer med atomer i isen.

Ved at klarlægge lysets mønster håber forskerne at kunne udpege det sted i galaksen, hvor den kosmiske stråling, som konstant bombarderer os, kommer fra.

Det oplyser telegraph.co.uk.

Peger mod stjernebilledet Vela

IceCube Neutrino Observatory hedder dette internationale prestigeprojekt. Pris: 169 millioner euro.

Efter ti års arbejde er ‘teleskopet', som forskerne kalder det, næsten færdigt. De sidste sensorer bliver installeret i december.

Kosmisk stråling er den største kilde til de såkaldte neutrinoer, der kommer fra rummet, så hvis man kan opsnappe neutrinoer og finde ud af, hvilken retning, de kommer fra, så sladrer det om den kosmiske strålings ophav.

Allerede nu har forskerne dog foretaget analyser af målingerne, og de afslører, at en stor del af strålingen kommer fra et område i stjernebilledet Vela på den sydlige halvkugle.

Kollisioner mellem neutrinoer og is-partikler kan kun observeres med 'teleskopet' få gange årligt, selvom milliarder af dem flyver igennem for eksempel en menneskekrop hvert sekund.

Forskerne har derfor kun fanget nogle stykker, siden de første sensorer blev gravet ned i 2006.

Fang en neutrino!

Neutrino-partiklen er interessant, fordi den kan rejse fra kilden til Jorden fuldstændig uhindret. Den har næsten ingen masse, ingen ladning, men til gengæld er der rigeligt at dem. Bortset fra lys er neutrioner de mest almindelige partikel i universet.

De bliver udsendt fra atomkernen, når neutroner bliver lavet om til protoner for eksempel inde i Solen, eller når en døende stjerne kollapser.

Fordi de farer lige igennem alt fra planeter til magnetfelter, er de ekstremt svære at fange. En sjælden gang smadrer de dog ind i et atom, og så er det med ikke at blinke som forsker.

Kollisionen producerer en partikel kaldet en muon. Fra denne partikel udsendes det blå lys, som IceCubes optiske sensorer kan måle. Muonens lys bevarer neutrinoens retning og derved kan forskerne udregne, hvor strålingen kommer fra.

På sporet af mørkt stof og mørk energi

Hvor stammer neutrinoerne så fra? 100 år efter de første opdagelser af kosmisk stråling er forskerne stadig i tvivl.

I projektet leder forskerne efter neutrioner, der er sprængfyldte med energi, udsendt fra blandt andet supernova-eksplosioner, gammastråling-udbrud eller sorte huller.

Disse målinger skal i sidste ende hjælpe med at forstå eksistensen af mørkt stof og senere mørk energi.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk