Ny tvivl om solens påvirkning af klimaet
Solen kan påvirke klimaet anderledes, end man hidtil har ment, antyder nyt studie. Det er dog nødvendigt med flere undersøgelser for at bekræfte målingerne.

Dette billede af solen i kortbølget ultraviolet lys er taget fra rumobservatoriet SOHO i 2003. (Foto: SOHO)

Dette billede af solen i kortbølget ultraviolet lys er taget fra rumobservatoriet SOHO i 2003. (Foto: SOHO)

Resultaterne strider tilsyneladende mod sund fornuft.

Når solen lyser svagere, bliver det varmere på Jorden! Modsætningen kan forklares med, hvilken type solstråler, der er tale om.

Det viser sig, at selv om strålingen totalt set aftager lidt, bliver der lidt flere af de stråler, vi kan se, nemlig det synlige lys. Og det er overraskende.

Det lys opvarmer de nederste luftlag og gør altså Jorden lidt varmere. Men der er også en anden og vigtigere mekanisme inde i billedet.

Mindre UV giver mere ozon

Når solen lyser svagere, aftager den ultraviolette stråling meget mere end hidtil antaget.

Mindre UV-stråling fører til, at der dannes mere ozon i de højere lag af atmosfæren og mindre i de lavere lag.

Dette kan ændre på, hvor energien fra UV-strålingen ender som varme i atmosfæren.

Den pulserende sol

At solen ikke lyser lige stærkt hele tiden, har man vidst længe. Den pulserer svagt i en cyklus på 11 år.

Hvert 11. år er der det maksimale antal solpletter. På de tidspunkter lyser solen også lidt kraftigere. Det kaldes solmaksimum og sker altså hvert 11. år.

Mellem hvert solmaksimum ligger et solminimum, som nu altså kan vise sig at give andre effekter på klimaet end tidligere antaget.

Kemisk indvirkning på atmosfæren

De nye resultater kommer fra data, som satellitten Solar Radiation and Climate Experiment (SORCE) har indhentet i perioden 2004 til 2007.

I denne periode var solen på vej fra sidste solmaksimum i 2002 til næste solminimum.

Reduktionen i solens UV-stråling var fire til seks gange større end tidligere antaget. Denne reduktion blev delvist modvirket af, at mængden af synligt lys blev øget. Denne forøgelse hen imod et solminimum var overraskende.

Joanna Haigh fra Imperial College i London og hendes kolleger har beregnet, hvordan de nye værdier for strålingen virker på atmosfæren.

Blandt andet har de fundet ud af, at de overraskende høje UV-værdier omkring solmaksimum giver mere af nogle kemisk meget aktive stoffer, som nedbryder ozon i de øvre lag af atmosfæren.

Derfor bliver der mindre af klimagassen ozon under solmaksimum og mere under solminimum.

Resultaterne er offentliggjort i tidsskriftet Nature.

Speciel periode

»Den seneste solperiode har været speciel. Det sidste solminimum i 2009 varede længere og var dybere end normalt. Derfor er det muligt, at disse resultater ikke er typiske for tidligere solperioder,« siger solfysikeren Pål Brekke ved Norsk Romcenter.

Han understreger også, at dataindsamlingen kun dækker over en kort periode, og at man er nødt til t undersøge lange tidsperioder.

»Disse resultater tvinger os til at erkende, at vi endnu ikke forstår alle de mulige mekanismer i solens indvirkning på klimaet,« siger Pål Brekke.

Mangler teorier

»Solstrålingen varierer totalt set alt for lidt mellem solmaksimum og solminimum til at klimaet burde blive særlig påvirket,« siger Bjørn Samset, der er fysiker og klimaforsker.

»Alligevel har vi en del analyser, som tyder på, at disse variationer kan have betydning for klimaet. Hvordan det i så fald foregår, ved vi ikke,« fortæller han.

Årsagen ligger formentlig i netop sådan nogle variationer mellem forskellige typer stråling, som forskerne har påvist.

»Vi har brug for endnu bedre teorier for, hvordan solen påvirker klimaet på Jorden,« siger Bjørn Samset.

© forskning.no. Oversat af Magnus Brandt Tingstrøm

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.