Kan vilde dyr have psykiske lidelser?
Det er menneskers skyld, når dyr bliver psykisk syge.

Hvis vilde dyr får psykiske lidelser, må det skyldes en genetisk fejl, og i så fald vil de sandsynligvis ikke overleve ret længe i naturen, ifølge etolog ved NMBU (Foto: Colourbox)

Hvis vilde dyr får psykiske lidelser, må det skyldes en genetisk fejl, og i så fald vil de sandsynligvis ikke overleve ret længe i naturen, ifølge etolog ved NMBU (Foto: Colourbox)

Der findes en del forskning, som viser, at dyr er gode for menneskers psykiske helbred. Men hvad med dyrenes psykiske helbred?

Det spørgsmål har en læser undret sig over.

»Jeg har hørt, at tamme dyr kan have psykiske lidelser, kan vilde dyr også det? Eller er det alene noget, der opstår i livet med mennesker?« skriver læseren i en e-mail. 

Svaret er, at dyr ikke bliver psykisk syge, når de kun har problemer, som er naturlige for dem.

Psykisk syge dyr overlever ikke i naturen

»Psykiske lidelser er ikke almindeligt hos dyr i naturen,« siger Bjarne Olai Braastad.

Braastad er professor i etologi. Han forsker i adfærd og velfærd hos dyr og forholdet mellem dyr og mennesker, ved Norges miljø- og biovidenskabelige unuversitet (NMBU) på Ås.

»I så fald måtte det være genetiske fejl, der kunne give lidelser, men de dyr ville sandsynligvis ikke overleve længe i naturen,« fortsætter han.

Læseren har altså ret i sin formodning om, at det er livet sammen med mennesker, der gør dyr psykisk syge.

Problemer er naturlige for vilde dyr

Braastad siger, at vilde dyr har problemer, som er naturlige for dem.

»De kan leve i frygt for rovdyr, have stridbare naboer eller have problemer med at finde mad.«

Denne frygt og utryghed er så naturlig for de vilde dyr, at det ikke giver dem psykiske problemer.

Forskeren fortæller dog, at han ikke har hørt om, at der skulle være foretaget nogen undersøgelser på psykiske lidelser hos vilde dyr.

Det hænder, at vilde dyr går amok. For eksempel gik et egern pludselig til angreb på tre personer i Tyskland for nogle år siden.
Egernet blev undersøgt for rabies, men Braastad siger, at der kan være flere årsager til, at vilde dyr bliver voldelige.

Disney dræbte lemmingen

»Dyret kan have en hjerneskade, en genetisk fejl eller en smertefuld lidelse. Eller der kan være tale om en panikhandling på grund af stress eller dårlig tilgang til mad,« siger Bjarne Olai Braastad.

Der findes også historier om dyr, der begår selvmord. Men det afviser etologen.

»Nej, dyr begår ikke selvmord. Indimellem foretager de sig noget, som har den konsekvens, at de dør, men der er nok ikke tale om bevidste handlinger, som de udfører for at dø.«

Vi har alle hørt historien om lemmingerne, som begik kollektivt selvmord. Forskning.no har tidligere skrevet, at Disney var skyld i, at denne myte blev så udbredt. Filmskaberne tog livet af en flok lemminger for at få det til at se ud som om, de havde fanget lemmingers selvmord på film.

Så det er mennesker, der gør noget galt, når dyrene ikke har det godt psykisk. Og det fremgår tydeligt i loven, at vi skal behandle vores dyr ordentligt.

Dyrene vil gerne ud og jage

Dyr begår ikke selvmord bevidst. Myten om lemmingers selvmord blev skabt af Disney. (Foto: Colourbox)

»Ja, dyr i fangenskab kan få psykiske lidelser, hvis de holdes i miljøer, hvor de får problemer, som de ikke kan løse,« siger Braastad.

Altså når de søger ting, som de ville have haft i deres naturlige miljø, men ikke kan få dem, fordi de er indespærret.

For eksempel ønsker nogle dyr at finde sociale partnere. Andre eksempler er rovdyr, som gerne vil ud på jagt, eller heste og køer som vil ud og græsse. 

Indespærrede dyr får tvangshandlinger

Hvis dyrene ikke får det, de søger, kan de få tvangshandlinger. Braastad nævner som eksempel dyr i zoologiske haver og høns i bur, som vandrer frem og tilbage langs en væg:

»Det skyldes, at de ikke kommer ud af buret for at lede efter mad. Et andet eksempel er hunde, der går rundt i ring, fordi de mangler noget i deres hverdag.«

»Sådan adfærd har ikke nogen funktion, og den opstår på baggrund af stærke frustrationer,« siger forskeren.

Dyrene kan også få depressioner og angst.

Katte og hunde får angst af skældud

»Det er meget almindeligt med angst hos hunde og katte,« siger Braastad.

Han siger, at de for eksempel kan få angst, hvis ejeren træner dem på en forkert måde, så dyret ikke forstår, hvad det skal gøre:

»Hvis det får skældud uanset, hvad det gør, forstår det ikke, hvad der er rigtigt og forkert.«

Dyr skal behandles ordentligt ifølge loven

Ifølge etologen slipper dyrene for psykiske lidelser, hvis vi behandler dem ordentligt:

»Giv dem et godt miljø og behandl dem ordentligt.«

Dyr skal have samme terapi som mennesker

De vilde dyr bliver altså ikke psykisk syge. Men de dyr, som bor i vores hjem, i zoologiske haver og i cirkus, kan opleve en del af de samme psykiske lidelser som mennesker.

En kardiolog foreslår i et foredrag på hjemmesiden TedMed, at veterinærer og læger kan bruge mange af de samme teknikker. Barbara Natterson-Horowitz mener, de burde tale sammen og lære af hinanden for at behandle både fysiske og psykiske lidelser hos mennesker og dyr.

Spørgsmålet blev stillet af en læser hos forskning.no. Går du selv rundt med en undren, som du gerne vil have videnskabens svar på, er du velkommen til at skrive til os på sv@videnskab.dk.

© forskning.no Oversat af Anna Bestle

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk