Kan den det? Skildpadde betjener touch screen med legende lethed
Nu er det tid til at give skildpadden et klap på skjoldet. For nok er den langsom, men den er ikke dum. Se i videoen her, hvordan vores dorske ven har lært at betjene en touch screen.

Det er før blevet bevist, hvordan den kloge narrer den mindre kloge. I den berømte fabel om haren og skildpadden snyder den snu skildpadde sin lynhurtige modstander og vinder kapløbet.

Det er dog hverken snyd eller bedrag, der denne gang har skænket skildpadden en velfortjent sejr.

Æren skal derimod tilegnes et hold engelske hjerneforskere fra University of Lincoln, som har lært fire rødfodede skovskildpadder (Chelonoidis carbonaria) fra Sydamerika at bruge en touch screen.

Skilpadder fik lækre jordbær som belønning

»Touch screens er en genial løsning, fordi alle dyr kan interagere med dem, hvad enten det er med en pote, næse eller næb,« fortæller leder af forskningsprojektet Anne Wilkinson i en pressemeddelelse fra universitetet.

Sammen med resten af forskerteamet har hun på Universitetet i Wien lært de fire skildpadder at finde vej til forskellige figurer på en touch screen.

I videoen kan du se, hvordan skildpadden med næsetippen rører ved enten de blå cirkler eller den røde trekant.

Den højre cirkel kan dog udnævnes som klar favorit. Forskerne sørgede nemlig for at belønne de firbenede dyr med et lækkert jordbær, hver gang den højre cirkel fik et næseskub.

Fra touch screen til madskål

Eksperimentets anden del viser, at reptilernes indlærte erfaring fra skærmen kan gøres direkte anvendelig.

På University of London, hvor to af padderne blev fragtet til, fik dyrene serveret deres aftensmad på to madskåle med præcis samme form og farve som cirklerne i videoen.

Som du nok kan gætte, fik den højre skål paddernes ubetingede opmærksomhed, mens skålen til venstre måtte stå uberørt tilbage.

»Skildpaddernes opgave var ganske enkelt at huske, at de var blevet belønnet ved at lære enkle respons-mønstre på skærmen. Herefter overførte de det, som de havde lært, til en en situation i virkeligheden.«

»Det fortæller os, at skildpadder, når de orienterer sig i den virkelige verden, ikke bare sætter deres lid til enkle motoriske tilbagemeldinger, men at de kan lære sig, hvor de finder stimuli i et miljø,« siger Anna Wilkinson.

Skildpadder kan gøre os klogere på menneskehjernen

Undersøgelsen af skildpaddernes hjernefunktion skal bruges til at kortlægge hjernens evolutionære udvikling - og i sidste ende til at sammenligne med menneskehjernens højtudviklede evne til at opfatte verden.

»Skildpadder er perfekte at studere, fordi de stort set ikke har ændret sig, siden de vandrede rundt på Jorden for millioner af år siden,« forklarer Anna Wilkinson.

Hidtil har forskningen omkring reptilers hjernefunktion været meget begrænset. Skildpaddernes evne til at omsætte erfaringen fra en touch screen til virkeligheden bidrager derfor med helt ny viden om hjernen, mener forskerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.