Kæmpe dinosaurer lagde forbløffende små æg
Nogle af de største skabninger, som engang har vandret på kloden, har tilsyneladende lagt forbavsende små æg - i nogle tilfælde på størrelse med et strudseæg. Nu tror forskerne, at de ved hvorfor.

Sauropoderne omfatter de største dinosaurer og dermed de allerstørste landdyr, der nogensinde har levet. (Foto: Wikimedia Commons/Bogdanov)

Sauropoderne omfatter de største dinosaurer og dermed de allerstørste landdyr, der nogensinde har levet. (Foto: Wikimedia Commons/Bogdanov)

Sauropoder er en gruppe gamle giganter. Disse dinosaurer havde lange halse og haler og store kroppe og fandtes i flere størrelser - fra large til XXXL.

Selv de mindste sauropoder var over seks meter i fuldvoksen størrelse. Og de største kæmper sprænger skalaerne i alle retninger:

Den længst mulige art – Amphicoelias fragillimus – må have været op mod 60 meter lang.

Den højeste – Sauroposeidon – kunne formentlig strække hovedet op til 17 meter over jorden, hvis den strakte halsen lidt.

Argentinosaurus antages at have løbet med førstepladsen i vægtkonkurrencen, med en vægt på op til 100 ton.

Så hvad skete der egentlig, når denne gruppe kæmper skulle lægge æg? Ikke det, man skulle tro, i hvert fald.

Dinoerne lagde meget små æg

Man kunne måske forvente, at sauropoderne enten lagde æg så store som biler eller en million på én gang. Men det ser det altså ikke ud til, at de gjorde.

Fundene af fossile sauropod-æg har tværtimod peget i retning af, at æggene var overraskende små, og at der var relativt få æg i hvert kuld sammenlignet med dyr, der lægger æg i dag.

En struds vejer omkring 100 kilo og lægger et 1,5 kilo tungt æg. Men en sauropod, der var 50 gange tungere, kunne lægge æg, der kun var lidt større end strudseægget, siger Graeme Ruxton fra University of St Andrews.

Dette har naturligt nok fået forskerne til at klø sig i hovedet. Graeme Ruxton og hans kollegaer har derfor brugt data fra nulevende fugle og krybdyr for at lede efter årsager til, hvorfor de store dinosaurer var så beskedne i deres æglægning.

Lang rugetid gør æg til let bytte

Forskerne har regnet ud, at der må være gået lang tid, fra dinosaur-æggene blev lagt, til de blev klækket.

Formentlig blev æggene liggende under jorden i mellem 65 og 82 dage. Til sammenligning tager det 42 dage, fra strudsen lægger æg, til kyllingen er ude.

Og æg, der bare ligger der, er forståeligt nok et let bytte for sultne rovdyr. Fordelen ved store æg og store kuld kan måske være blevet opvejet af faren for, at de udklækkede unger skulle blive til dinosaurføde, mener forskerne.

Måske svarede sauropoderne på udfordringen ved at udvikle mindre æg, som de muligvis lagde i flere adskilte reder. Sådan lyder teorien i hvert fald foreløbig.

© forskning.no Oversat af Anna Bestle

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk