Juletræer pynter på CO2-regnskabet
Dansk forsker mener, at juletræer binder mere CO2 end landbrugsafgrøder. Derfor kan grantræerne være med til at mindske den globale opvarmning, lyder det.
juletræer co2 regnskab

Juletræer binder CO2 lige så godt som den typiske danske skov med planter, moser og søer. (Foto: Shutterstock)

Juletræer binder CO2 lige så godt som den typiske danske skov med planter, moser og søer. (Foto: Shutterstock)

Vi kan gøre mange småting i hverdagen for at gavne klimaet: slukke for lyset, når vi går hjemmefra, cykle i stedet for at tage bilen - og i denne juletid kan vi sandelig også købe et juletræ og på den måde være med til at gøre den globale opvarmning lidt mindre.

På forskningscentret Skov & Landskab ved Københavns Universitet har forskere i forskellige undersøgelser analyseret kulstofakkumuleringen i danske træer.

Et gennemsyn af konklusionerne afslører nu, at juletræer er gode til at binde CO2 fra atmosfæren.

I løbet af et år binder en hektar (100 meter x 100 meter) med juletræer af typen nordmannsgran 2,6 ton kulstof fra omgivelserne. Det svarer til omkring 10 ton CO2 eller nogenlunde det samme som en normal, dansk skov.

LÆS OGSÅ: Hvad er et ton CO2?

Juletræer i stedet for landbrug?

Opdagelsen får en seniorforsker fra Københavns Universitet på klimatanker, for når han sammenligner med tal fra Kyoto-protokollen - som på mange måder er grundlaget for menneskets kamp mod klimaændringer - bider han mærke i, at landbrugets afgrøder ser ud til at være dårligere til at binde CO2 end juletræer.

juletræer co2 regnskab

Forskerne fra Københavns Universitet bruger en del instrumenter til at måle stofkredsløb omkring juletræer, både i luft og jord. I Ry tager dette kamera desuden to billeder i timen for at overvåge juletræernes topskudsvækst. (Foto: Lars Bo Pedersen, Skov & Landskab, KU)

Derfor kunne det give mening at bruge landbrugsjord til at dyrke juletræer, lyder det fra biolog og ph.d. Lars Bo Pedersen.

»Vi løser selvfølgelig ikke verdens CO2-problemer ved bare at plante juletræer, men isoleret set er det måske ikke så dårlig en idé at erstatte en lille del af landbrugsproduktionen med juletræer for at fiksere mere kulstof, ligesom vi allerede er i gang med. Inden for klima taler man jo om mange bække små, og vores oplysninger peger på, at juletræsproduktion måske kan binde mere kulstof end nogle former for landbrugsproduktion,« siger Lars Bo Pedersen, seniorforsker ved Skov & Landskab.

I Danmark dyrker vi juletræer på omkring 35.000 hektar. Til sammenligning bliver 2,7 millioner hektar brugt til landbrugsjord, så der er umiddelbart noget at tage af.

Problemet er bare, at videnskabsfolk er uenige om, hvor meget CO2 landbrugsafgrøder egentlig binder, og de i forvejen usikre tal varierer endda med kornsorten. Derfor er det faktisk ikke til at sige med sikkerhed, at juletræer er mere klimavenlige end landbrugets afgrøder.

LÆS OGSÅ: Forskernes tips til klimavenlig julepynt

Træer holder CO2 nede

Træer optager et væld af næring fra både jord og luft, blandt andet kulstof, kvælstof, kalcium og ilt gennem især rødder og blade eller nåle.

Et juletræ på to meter af typen nordmannsgranjuletræ har omkring 300.000 nåle. De er med til at øge optaget af kulstof (C) og på den måde holde mængden af kuldioxid (CO2) nede.

Gavnlige juletræer

Til gengæld er det sikkert, at juletræer binder CO2 lige så godt som den typiske danske skov med planter, moser og søer. Det er der flere grunde til:

  • Juletræer står tæt. Hvert træ fylder omkring en kvadratmeter.
  • Juletræer skyder hurtigt i vejret, formentlig fordi de får gødning, blandt andet for at bevare den fine grønne farve. Juletræer af typen nordmannsgran kan vokse op til to centimeter om dagen.
  • Juletræer har mange nåle. Juletræer har i gennemsnit nåle siddende i fem år, og gamle nåle er svære at nedbryde i jorden. Det udsætter CO2-frigivelsen i forhold til blade eller for den sags skyld landbrugsafgrøder.
  • Endelig bliver døde juletræer enten afleveret på genbrugspladser, hvor de bliver til kompost og på den måde ender et grønt, CO2-neutralt liv, eller de bliver brændt af som en fin og CO2-venlig afløser for gas, kul eller olie.

Forskernes undersøgelser er lavet på nordmannsgran, som er god til at holde på nålene og derfor er langt det bedst træ at eksportere og holde frisk i lang tid.

»Der er en miljømæssig anke i det her, for man bruger pesticider og gødning til at dyrke nordmannsgran. Det er dog langt mindre, end man for eksempel gør i landbruget,« pointerer Lars Bo Pedersen.

LÆS OGSÅ: Hvad styrer vores klima?

Stort potentiale i fremtiden

Meldingen om juletræers evne til at binde CO2 vækker naturligvis glæde hos Dansk Juletræsdyrkerforening, som på trods af usikkerheden om klimagevinsten gerne opfordrer landmænd til at erstatte korn med juletræer.

»Vi regner med at kunne udvide salget i Østeuropa, nu hvor det ser ud til, at finanskrisen er overstået. Polen har for eksempel en elite på flere millioner mennesker, som har råd til en nordmannsgran, der bliver betragtet som et luksusprodukt. Derfor ligger der et kæmpepotentiale, som vi satser på at udnytte i første omgang, så det er bare at komme i gang,« lyder det fra juletræsforeningens chefkonsulent Claus Jerram Christensen.

Danmark er verdens største juletræseksportør med gennemsnitligt 10 millioner juletræer, som bliver solgt til især Tyskland, Frankrig og Belgien.

Blandt mere eksotiske - og i transportmæssig forstand næppe særligt klimavenlige - markeder for danske juletræer er Hongkong, Singapore, Dubai og de Hollandske Antiller.

LÆS OGSÅ: Test dig selv: Har du styr på, hvordan man holder klimavenlig jul?

LÆS OGSÅ: Forskernes tips: Sådan bliver dine julegaver lidt mere klimavenlige

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.