Et nyt studie af ph.d.-studerende i astronomi og astrobiologi Giada Arney og kollegaer fra University of Washington har brugt geologiske data til at undersøge, hvordan Jorden kan have set ud under den tidsalder, man kalder Arkæikum (Jordens ældste geologiske periode, der omfatter tidsintervallet fra knap 4.000 millioner år til 2.500 millioner år før nu, red.)

De ældste klippeformationer på Jorden er fra Arkæikum, og man mener, at atmosfæren på det tidspunkt har været iltfri.

Selvom Jorden havde en iltfri atmosfære, er der fundet fossiler af bakterier og andet liv fra den tid.

Studiet blev for nylig fremlagt på The American Astronomical Society’s Division for Planetary Sciences og er accepteret til udgivelse i tidsskriftet Astrobiology.

Jordens orange fortid hjælper i søgen efter exoplaneter

Forskerne har undersøgt, om man, ved at kigge på hvordan Jorden så ud under Arkæikum, kan få flere hints til, hvor man kan lede efter liv på exoplaneter.

I Arkæikum blev metanmolekyler i atmosfæren nedbrudt af lys og dannede mere komplekse kulbrinter (organiske forbindelser bestående af kulstof og ilt).

Der er dog en anden proces, der kan skabe den orange farve ud over tilstedeværelsen af primitivt liv. På Saturns måne Titan skaber geologiske processer en lignende orange farve.

Geologi eller biologi?

For at finde ud af om en exoplanets røde farve stammer fra geologiske eller biologiske processer, bliver man nødt til at finde ud af, hvor meget kuldioxid, der er til stede.

Det kan måske betale sig at kigge efter orange exoplaneter, der ligner Saturns måne, Titan. (Kilde: NASA)

Hvis der er meget kuldioxid, er der en sandsynlighed for, at planeten er jordlignende. Hvis ikke, minder den nok mere om Titan, Saturns største måne.

LÆS OGSÅ: Enceladus! NASA flyver gennem gejser på fjern måne

Ilt skabte den blå farve

På Jorden var den arkæiske orange tåge mellem 20 og 70 kilometer tyk. I takt med at mængden af ilt øgedes i atmosfæren, fik den også et mere blåt udseende.

Ilt ødelægger metan, så da først iltniveauet begyndte at stige for omkring 2,5 milliarder år siden, forsvandt den orange tåge for bestandig.

Fremtidige undersøgelser

På nuværende tidspunkt kender man til et par exoplaneter, der har tåger eller skyer i deres atmosfære, men vi kan ikke være sikre på, at der er tale om jordlignende, hydrogenkarbonatiske tåger endnu.

Det er muligt, at fremtidige teleskoper som for eksempel James Webb-teleskopet, der bliver opsendt i 2018, kan karakterisere dem yderligere.

For at finde exoplaneter med liv kan man altså udvide sin søgning til også at inkludere orange planeter og ikke bare lede efter de blå.

Redigeret af Charlotte Price Persson og Henrik Bendix