Myndighederne beskytter fisk mod overfiskning ved at håndhæve fiskekvoter. På den måde får vi den mest bæredygtige form for fiskeri: et fiskeri, der holder sig til de fiskebestande, som kan klare presset fra garnet, mens de mere sårbare bestande slipper fri.

Indtil nu har det været en stor udfordring at kontrollere, om fiskerne holder sig til de rigtige fisk.  Det er nemlig svært at se med det blotte øje, om eksempelvis en torsk kommer fra en sårbar bestand, som myndighederne beskytter med lave kvoter, eller om den kommer fra en bestand i et område, hvor der er masser at tage af.

DNA afslører fiskens ophav

Ny dansk forskning i fiskegenetik gør det nu lettere at beskytte sårbare fisk mod overfiskning. Sådan lyder det fra Einar Nielsen, der er professor ved DTU Aqua og medforfatter på en videnskabelig artikel om sagen.

Artiklen, der netop er blevet offentliggjort i det anerkendte Nature Communications, bygger på et omfattende studium af fiske-DNA-prøver fra forskningstogter ud på bølgen blå.

»Fiskerikontrollen er meget interesseret i at finde en metode til at spore fiskenes ophav. Med vores metode er det nu blevet muligt at tage fat i enkelt fisk og finde ud af, hvor den kommer fra,« siger Einar Nielsen.

Fokusér på de relevante gener

Indtil for nyligt har det ellers været svært at få øje på forskellen mellem fisk inden for den samme art. Det skyldes, at deres DNA er så ens.

»Men i stedet for at se på hele fiskenes DNA, har vi udviklet en metode, hvor vi går ind og ser på lige præcis den del af DNA’et, hvor der er mest genetisk ’action’,« siger Einar Nielsen.

Han sammenligner det med mennesker. Hvis vi gerne vil blive klogere på, hvorfor danskere og nigerianerne har forskellige hudfarver, er det smartest at indsnævre undersøgelsen til at fokusere på den del af arvemassen, der drejer sig om pigment.

Det samme gælder forskelle inden for torsk, kulmuler, sild og tunger, som er de fire fiskearter, forskningen tager udgangspunkt i. Det gælder om at fokusere på den del af fiskenes DNA, hvor der er størst forskel på bestandene– og det er lige præcis den del af fiskenes DNA, som Einar Nielsen har fundet med sin nye forskning.

Fiskenes gener sladrer om deres hjemsted

Hvorfor er det en god idé at blive klogere på fiskenes DNA? Blandt andet fordi fiskenes genetik har det med at tilpasse sig deres geografiske miljø. Derfor er det nu blevet muligt at fastslå, hvor den ene eller anden torsk kommer fra – og det med en hidtil uset grad af præcision.

Med udgangspunkt i Einar Nielsens nye forskning er fiskerikontrollen derfor blevet bevæbnet med DNA-værktøjskasser. De kan nu sejle ud til mistænkelige fiskekuttere for at kontrollere, at fiskerne ikke fanger fisk, der kommer fra sårbare bestande.

Det betyder, at garnet strammes om de overfiskende brodne kar blandt fiskerne i stedet for de truede fisk. Hvis en fisker eksempelvis har skuden fyldt af overfiskede Nordsø-torsk, kan han eller hun ikke længere påstå, at der er tale om de mindre sårbare torsk fra Østersøen.

Undermålere kan føle sig mere trygge

Fiskeri-industrien skaffer os fisk på bordet. Hvis fiskeriet skal være langtidsholdbart, er det nødvendigt at opretholde kvoter, der sørger for, de sårbare fisk undslipper fiskernes garn. (Foto: Colorbox)

En anden fordel ved nye forskning er ifølge Einar Nielsen også, at det er blevet lettere at sikre, at fiskerne ikke går efter for små fisk.

I det østlige Atlanterhav er mindstemålet for en kulmule 20 cm, men i Middelhavet er det 25 cm. Enkelte fiskere slipper af sted med at fange for små Atlanterhavskulmuler ved at sende dem ned til salg ved Middelhavet, hvor de overholder mindstemålene.

Men med de nye metoder kan fiskerikontrollen nu se, om den 23 cm lange kulmule til salg nede ved Middelhavet rent faktisk kommer fra det østlige Atlanterhav, hvor det er ulovligt at fange så små kulmuler.

Ifølge Einar Nielsen er der store perspektiver i at kunne fastslå fiskenes ophav ved hjælp af den slags metoder:

»I vores forskning har vi kun set på de fisk, som fiskerimyndighederne er mest interesserede i. Men denne her metode kan jo udvides til at gælde alle mulige andre slags fisk, dyr og organismer i det hele taget. Hvis vi ser på de rigtige gener, kan vi i princippet se, om et bøgetræ kommer fra Frankrig eller fra Danmark,« siger Einar Nielsen.