Gåden om kosmiske strålers oprindelse er måske løst
Astronomer har fundet en ledetråd til, hvordan kosmiske stråler dannes i supernova-rester. En mangeårig gåde kan dermed være opklaret.

Billedet af supernovaen SN 1006 er sammensat af billeder taget i mange forskellige bølgelængder. (Kilde: Radio: NRAO/AUI/NSF/GBT/VLA/Dyer, Maddalena; Cornwell, X-ray: Chandra X-ray Observatory; NASA/CXC/Rutgers/G. Cassam-Chenaï, J. Hughes et al., Visible light: 0.9-metre Curtis Schmidt optical telescope; NOAO/AURA/NSF/CTIO/Middlebury College/F. Winkler and Digitized Sky Survey)

Billedet af supernovaen SN 1006 er sammensat af billeder taget i mange forskellige bølgelængder. (Kilde: Radio: NRAO/AUI/NSF/GBT/VLA/Dyer, Maddalena; Cornwell, X-ray: Chandra X-ray Observatory; NASA/CXC/Rutgers/G. Cassam-Chenaï, J. Hughes et al., Visible light: 0.9-metre Curtis Schmidt optical telescope; NOAO/AURA/NSF/CTIO/Middlebury College/F. Winkler and Digitized Sky Survey)

Når en tung stjerne dør, vil den eksplodere i en supernova. Levn fra disse eksplosioner ses som smukke supernova-rester, og i disse supernova-rester finder man kosmiske stråler. Man har indtil nu ikke vidst, hvordan disse stråler blev skabt i supernova-resterne, men det ved vi måske nu.

ESO's Very Large Telescope og NASA's Hubble Space Telescope har observeret resterne af en supernova, der eksploderede i år 1006.

Denne supernova er blevet beskrevet verden over og blev dengang set som en ny stjerne på himlen. Den var så lysstærk, at den også kunne observeres på dagshimlen.

Hjemstedet for denne supernova med navnet SN 1006 blev for nyligt fundet, sammen med en ring af materiale der udvider sig – resterne fra den voldsomme eksplosion.

Kortlagde al materiale i supernova-rest

Astronomer har længe troet, at nogle af de kosmiske stråler, som vi observerer, har deres oprindelse i supernova-rester. Kosmiske stråler er partikler, der har en meget høj energi, og de bevæger sig med en hastighed tæt på lysets.

For at løse gåden om, hvordan disse kosmiske stråler bliver dannet i supernova-resten fra SN 1006, har astronomer måtte kortlægge al materialet i supernova-resten.

Da man observerede supernova-resten nøje, fandt man en chokfront, og i denne chokfront fandt man mange protoner, der havde meget høje hastigheder.

Kosmiske stråler i chokfronten

Disse protoner er ikke de kosmiske stråler, som astronomerne ledte efter, men sådanne protoner kan interagere med materiale i chokfronten og skabe kosmiske stråler.

Dette kunne derfor være forklaringen på, hvordan kosmiske stråler bliver dannet i supernova-rester.

Tycho Brahe Planetariet er en 'ESO Outreach Partner Organisation' og er ansvarlige for at formidle ESO's resultater til den danske befolkning. Læs mere om samarbejdet her.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og her kan du læse mere om de farvestrålende ravfossiler med insekter fra Kridttiden, indlejret i gyldent harpiks, der størknede for 99 millioner år siden.