Derfor ændrede Coca-Cola sin legendariske opskrift
Coca-Cola og Pepsi proklamerede for nylig, at de ville ændre på opskriften i læskedrikkene. I denne video får du den videnskabelige forklaring på, hvorfor den tudsegamle opskrift måtte ændres.

Selv midt i Saharas ørken kan du blive tilbudt at købe en kold, læskende Cola til at slukke tørsten med - Coca-Cola er et af de mest alment kendte ord i verden. Derfor var det en verdensomspændende nyhed, da det for nylig kom frem, at den legendariske opskrift skulle ændres.

Godt nok troede Coca-Cola-koncernen ikke selv på, at der var noget farligt ved opskriften på deres populære læskedrik. Men den indeholdt mindre mængder af kemikaliet 4-methylimidazol, der ifølge undersøgelser skulle være kræftfremkaldende, og Coca-Cola ville derfor være nødt til at sætte kræft-advarsler på etiketten, hvis de fortsatte med den gamle opskrift.

Men hvad er 4-methylimidazol for en størrelse? Hvad er det, der gør det farligt? Og hvor mange liter Cola skulle man egentlig drikke på en dag, før det reelt blev farligt?

Alt det og meget mere får du svar på i denne video fra University of Nottingham i England.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.



Det sker