Dansk forsker fastslår fejl i stofskifteloven
Der har sjældent været sat spørgsmålstegn ved den universelle stofskiftelov 'Kleibers lov' fra 1932, men nu kan en dansk forsker påvise, at der er en fejl i loven. Det ændrer det oprindelige stofskifteforhold mellem dyregrupper markant.

Thomas Kiørboe og Andrew G. Hirst har undersøgt data om forskellige dyregrupper i havet, og det er på den baggrund, at de er kommet frem til, at Kleibers lov indeholder en fejl. (Foto: Shutterstock)

Thomas Kiørboe og Andrew G. Hirst har undersøgt data om forskellige dyregrupper i havet, og det er på den baggrund, at de er kommet frem til, at Kleibers lov indeholder en fejl. (Foto: Shutterstock)

Stofskiftet er det, der sørger for, at vi bliver holdt i gang, ved at forbrænde den mad, vi indtager og omsætte det til energi.

I dyreverdenen er det vigtigt at kende stofskiftets størrelse hos for eksempel landbrugsdyr. På den måde ved landmanden, hvor meget mad, han skal give sine dyr, og hvor effektivt den omsættes.

De kan blandt andet bruge den universelle lov, Kleibers lov, til at få en idé om mængden af mad, der skal til.

Men nu slår en dansk forsker fast, at der er en fejl i Kleibers lov, som hidtil har været delvist overset. 

»Kleibers lov fungerer, så længe den kun skal beskrive de enkelte organismegruppe som for eksempel bakterier, fisk, og pattedyr. Men hver gang vi skifter fra én gruppe til en anden for eksempel fra bakterier til smådyr, passer Kleibers lov ikke,« siger Thomas Kiørboe, der er professor ved Centre for Ocean Life ved Institut for Akvatiske Ressourcer på Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

Elefanten vil koge

For at forstå den nye opdagelse, skal vi først se på, hvad Kleibers lov egentlig er for noget.

Kleibers stofskiftelov siger, at stofskiftet ikke vokser proportionelt med kropsvægten. Det vil sige, at hvis en person vejer 50 kilo, og en anden person vejer 100 kilo, så er den tunge persons stofskifte ikke dobbelt så stort.

Hvis to dyr eller mennesker med forskellig vægt bytter stofskifte, så vil der ifølge Kleibers lov ske mystiske ting. Som eksempel forklarer Thomas Kiørboe, hvad der vil ske, hvis en mus og en elefant bytter stofskifte.

»Musen ville ikke have drivkraft nok. Den vil gå i stå, fordi elefantens stofskifte set i forhold til dens egen vægt er mindre. Modsat vil elefanten begynde at koge, fordi musens stofskifte vil forbrænde meget energi på én gang,« forklarer Thomas Kiørboe.

Dette er Kleibers oprindelige model over loven fra 1932, som viser forholdet mellem forskellige dyr og deres stofskifte. Ifølge grafen kan vi se, at forholdet mellem en mus og en elefant er ret stort, men den danske forsker Thomas Kiørboe slår nu fast, at forholdet mellem forskellige dyregrupper er mindre end hidtil troet. (Foto: Physiological Reviews)

Han tilføjer, at Kleibers lov passer og giver god mening – men kun noget af vejen.

Kleibers lov får en nuance

Thomas Kiørboe og hans engelske partner Andrew G. Hirst har brugt to år på at undersøge data fra forskellige grupper af organismer og dyr i havet. De har blandt andet set på:

  • Deres stofskifte
     
  • Deres evne til at finde føde
     
  • Hvor meget de vokser

»Det overraskende er, at stofskiftet såvel som evnen til at finde føde målt i forhold til organismernes størrelse, set over hele spektret fra den mindste organisme til det største dyr kun varierer med en faktor 100 mellem dyregrupperne. Det stemmer ikke overens med Kleibers lov, der siger, at stofskiftet ændres med en faktor 1.000.000,« siger Thomas Kiørboe.

Stor mængde data ledte til svar

Der har været andre forskere, som tidligere har indikeret nogle af de samme fejl i Kleibers lov ligesom Thomas Kiørboe. Heriblandt den danske forsker Axel Hemmingsen i 1960'erne.

Men de havde ikke samme mængde data til rådighed, fortæller lektor Hans Malte, som ikke har været med til at lave den nye undersøgelse, men forsker inden for samme område.

Han mener, at det nye studie er interessant, selvom det ikke er umiddelbart praktisk anvendeligt.

»Det er interessant, at de har samlet alle de her data og sammenstillet dem. Men der er tale om grundvidenskab, mere end noget der direkte er praktisk anvendeligt,« siger Hans Malte, der er lektor ved Institut for Bioscience på Aarhus Universitet.

Thomas Kiørboe mener dog, at den nye viden kan anvendes til at udarbejde mere præcise modeller over økosystemer. Det kan bruges til at vurdere, hvordan eksempelsvis klimaændringer, forurening og fiskeri påvirker de enkelte økosystemer. 

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk