Bier bestøver færre blomster
Der er længe blevet rapporteret om færre bier, og nu har en canadisk undersøgelse for første gang bekræftet, at der bliver bestøvet færre blomster. Det kan få konsekvenser for den vilde flora og for fødevareproduktionen.

En humlebi bestøver en lilje på marken i Canada (Foto: David Inouye)

En humlebi bestøver en lilje på marken i Canada (Foto: David Inouye)

 

På en afsidesliggende, canadisk mark fyldt med liljer og fri for pesticider og anden forurening er et af de længste studier nogensinde med fokus på biers bestøvning blevet udført af James Thomson og hans forskerteam fra afdeling for økologi og evolutionær biologi på University of Toronto.

I 17 år er marken blevet overvåget og undersøgt tre gange om året, og resultaterne viser, at antallet af blomster, som bierne bestøver, er støt faldende.

Det er nærliggende at tro, at det skyldes færre bier, men det er ikke den dominerende årsag, forklarer Thomson i en pressemeddelelse.

Klimaforandringer kan spille med

»Antallet af bier er muligvis faldet. Men vi mistænker et mismatch mellem tidspunktet, hvor blomsterne åbner sig og tidspunktet, hvor bierne kommer frem fra deres vinterhi, for at være en vigtigere faktor end antallet af bier,« siger James Thomson.

Noget tyder altså på, at klimaforandringer spiller ind, og det er også forskernes hypotese.

»Resultaterne er desillusionerende,« siger Thomson.

»De antyder, at bestøvning af blomster er sårbart overfor klimaforandringer, selv i et relativt beskyttet miljø, der er frit for pesticider og menneskelig indblanding.«

LÆS OGSÅ: Bufferzoner forbedrer biodiversiteten markant

Mere ensformig flora

Tidligere undersøgelser har vist, at antallet af såkaldt specialiserede bier, der kun bestøver en bestemt type blomster, er faldet. Det fortæller Lise Hansted, der er adjunkt ved Institut for jordbrug og økologi ved Københavns Universitet.

Men Thomson og hans team er de første, der har påvist en generel nedgang i bestøvning. Og nedgangen kan få konsekvenser for naturen, forklarer Lise Hansted.

Fakta

 

VIDSTE DU

Der findes over 200 arter af bier i Danmark, og de kan deles op i generalister og specialister. Generalisterne kan bestøve alle slags planter, mens specialisterne holder sig til en enkelt slags.

 

»Det vil påvirke sammensætningen af den vilde flora, hvis der bliver bestøvet mindre. Det vil give en mere ensformig og kedelig natur, og nogle planter risikerer at forsvinde.«

Lise Hansted forklarer videre, at det at fjerne bierne vil være som at fjerne et led i fødekæden. Men det er svært at forudsige, hvad der vil ske i naturen, når man ikke ved, hvilke planter, det går ud over.

Værdifulde bier

»Bierne er utrolig meget værd i forhold til fødevareproduktionen,« siger Lise Hansted. Hun forsker selv i betydningen af at sætte bier ud i frugtplantager, og de første resultater viser klart, at det giver en forbedret høst, når frugtavlere sætter ekstra bier ud for at bestøve deres træer og buske.

Men hvis bierne ikke bestøver frugttræer, vil frugtavlerne miste penge, fordi de får et mindre udbytte. Det påvirker priserne og udbuddet, og på den måde forbrugerne. Det undersøgte og bekræftede Peter G. Kevan og Truman P. Phillips fra University of Guelph i en undersøgelse allerede i 2001, fortæller Lise Hansted.

LÆS OGSÅ: Humlebier forsvundet fra danske marker

Hypoteser om klimaets betydning

Der er visse hypoteser om klimaets betydning for bestøvning, fortæller Peter Borgen Sørensen, seniorforsker hos Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet.

»En af hypoteserne går ud på, at insekter, hvis udvikling er styret af varme, udvikler sig hurtigere, fordi klimaforandringerne giver mere varme. Planterne vokser derimod ikke nødvendigvis tilsvarende hurtigere, fordi der bliver varmere - de er også styret af lys, og dagen bliver jo ikke længere. Insekterne bliver altså klar til at bestøve, før planterne kan tage imod, og det kan lede til, at bierne sulter, hvis de ikke kan få deres næring fra andre plantetyper,« forklarer Peter Borgen Sørensen.

Det kan på sigt tyde på en ond cirkel, fordi bierne sulter og ikke vil overleve, og dermed bliver der færre af dem - og så bliver der bestøvet endnu færre planter og på sigt endnu mindre føde til bierne.

Denne hypotese kunne altså godt forklare, at Thomsons liljer bliver bestøvet mindre. Men Peter Borgen Sørensen understreger, at ændringer i klimaets betydning for bestøvning ikke er velundersøgt.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk