Astrofysikeren: Et uendeligt univers har uendelige muligheder
Der må være liv andre steder i rummet, men næppe civilisationer, som kan rejse ved lysets hastighed. Sådan lyder det fra astrofysiker Michael Linden-Vørnle fra Tycho Brahe Planetarium.

Har bakterier fra jorden slægtninge i rummet? (Foto: Colourbox)

Har bakterier fra jorden slægtninge i rummet? (Foto: Colourbox)

Michael Linden-Vørnle, er det sandsynligt, at der er liv i rummet?

»Det ER sandsynligt, for uanset om livet på jorden er opstået ved en form for naturlig proces, ved en mekanisme, der findes i universet, eller ved rene tilfældigheder, så vil der være noget andre steder.«

»Universet er tilsyneladende uendeligt stort, så selvom noget er meget usandsynligt, så skal det ske engang imellem, for at sandsynligheden ikke er lig nul.«

»Diskussionen er nærmere, om liv er almindeligt eller sjældent. Og spørgsmålet er, om primitivt liv - mikrober og bakterier - er noget, vi kan finde mange andre steder, mens intelligent liv måske er uhyre sjældent. Det beror måske i højere grad på tilfældigheder og udviklingen lokalt, om intelligent liv er kommet på banen.«

Tør du sætte procenter på sandsynligheden?

Ufoer er et begreb, du ikke kan tro på eller ej. Men du kan vælge at tro på forskellige bud på, hvad der ligger bag ufo-beretningerne, f.eks. naturlige forklaringer eller fremmede rumskibe.

Michael Linden-Vørnle

»Nej, det tør jeg ikke! Der er så mange ubekendte. Vi har Drakes ligning, hvor vi prøver at give bud på, hvor mange intelligente, teknologiske civilisationer, der findes i Mælkevejen. Problemet er, at så mange størrelser er ukendte, bl.a. om livet opstår eller ej, og hvad der skal til, for at det udvikler sig intelligent, at det reelt er gætværk at sætte tal på det.«

Hvad mener du om tanken om rumvæsner, rumskibe og rejser ved lysets hastighed?

»Når folk spørger, tror du på ufoer, så spørger de i virkeligheden til din tro på en bestemt fortolkning, nemlig rumskibshypotesen. Svaret er klart, rugende nej, jeg tror ikke, vi bliver besøgt af rumvæsner. Men igen, vi kan ikke udelukke, at civilisationer findes i rummet, som har fundet et gennembrud til en ny fysik, der gør, at de kan rejse hurtigere end lysets hastighed.«

»En vigtig ting, du lærer af videnskaben, er, at der ikke findes endegyldige sandheder. Afviser du noget kategorisk, vil der til sidst være nogen, der står og griner af dig og siger, 'du sagde, at det ikke kunne lade sig gøre'. Engang sagde én, at det er lige så usandsynligt at flyve som at komme til månen. Det var en dobbeltbommert.«

»Vi lever i et stort - formentlig uendeligt - univers, og rammerne for, hvad der er muligt og umuligt, er langt fra fundet. Så du kan ikke sige, dette og hint kan ikke lade sig gøre. Men jeg er på ingen måde overbevist af de ufo-beretningerne, der pege rpå, at vi med jævne mellemrum bliver besøgt udefra.«

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.