Abemødre hjælper ungerne med at score
Respektindgydende bonobomødre hjælper deres mindre attraktive sønner i kampen om at få en dame, viser en ny undersøgelse. Belønningen er bonobobørnebørn.

Den højest rangerede han i den undersøgte flok, Camillo, bliver ifølge forskerne ofte observeret sammen med sin mor. (Foto: Caroline Deimel, Lui Kotale Bonobo Project)

Den højest rangerede han i den undersøgte flok, Camillo, bliver ifølge forskerne ofte observeret sammen med sin mor. (Foto: Caroline Deimel, Lui Kotale Bonobo Project)

Ville du bryde dig om, at din mor tog med dig i byen og stod ved din side, når der skulle kæmpes om pigerne?

Som bonobo-han er du nødt du finde dig i en sådan indblanding, viser en ny undersøgelse.

Måske synes hannerne dog, at denne adfærd er helt fin - undersøgelsen tyder nemlig på, at de får en fordel ud af mødrenes indsats.

Moderlig medvirken i opgørene om de brunstige bonobo-hunner øger således chancerne for at sønnerne får en omgang i høet, siger forskerne på Max Planck Institute for Evolutionary Biology.

Undersøgelsen er offentliggjort i tidsskriftet Proceedings of the Royal Society B: Biological Sciences' netudgave.

Støtter sine sønner

Bonobo er et andet navn for dværgchimpanse. Flokken, som forskerne studerede, lever i Selonga-nationalparken i Den Demokratiske Republik Congo.

Det er ikke usædvanligt, at mødrene til dyr, som holder sig i samme flok hele livet, kan påvirke parringsmulighederne for deres unger.

Da bonoboerne sjældent forlader deres flok, ville forskerne finde ud af, om den samme moderlige påvirkning også gjaldt for dem.

De undersøgte ni hanner i flokken for at se, hvem der havde størst succes med at parre sig.

Det er bonobo-børnebørn som denne, mødrene sikrer sig, når de blander sig i sønnernes kamp om hunnerne (Foto: Pierre Fidenci)

Ikke overraskende var det de aber med den højeste sociale status, som fik spredt deres gener i størst omfang, men mødrene til de lidt lavere rangerede hanner bidrog til, at der kom en vis udjævning, skriver forskerne i en pressemeddelelse.

Hanner og deres mødre virker nærmest uadskillelige, og voksne hunner nyder høj status i bonoboflokke, skriver forskerne.

Derfor har de mulighed for at have optræde som sønnernes støtte, når de er i infight med deres medhanner om hunnernes gunst.

Mødrene bistod med deres nærvær i såkaldte agonistiske konflikter med konkurrerende hanner - konflikter, som defineres som kommunikationskamp med trusler og andre signaler.

Indblanding giver flere børnebørn

Mødrenes tilstedeværelse i kampen om damerne betød, at også andre end de stærkeste hanner fik sig en dame, viser undersøgelsen.

Forskerne mener, at mødrene blandt andet står last og brast med sønnerne i konflikten, fordi de selv indirekte vinder på anstrengelsen.

»Hunnerne yder ikke denne type støtte til hanner af andres kød og blod. Ved at hjælpe sine sønner har de en chance for at øge antallet af børnebørn,« siger Martin Surbeck, der er en forskerne bag undersøgelsen, i pressemeddelelsen.

© forskning.no. Oversat af Magnus Brandt Tingstrøm

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk