-1 × -1 = 1 er ondt!
CLASSIC: Dr. Gene Ray fra Florida har løst universets gåde. Tiden er firkantet, og der går fire døgn fra solopgang til solopgang – og alle, der ikke tror på den, er onde og modbydelige.

Gene Ray - manden bag tidskube-teorien.

Gene Ray - manden bag tidskube-teorien.

Svaret på fysikkens store spørgsmål kan man finde på Dr. Gene Rays webside om tids-kube-teorien.

Websiden består af tusindvis af centrerede linjer i forskellige farver og størrelser, og hvis man vil til bunds i, hvad tids-kube-teorien er for en størrelse, er der ikke andet at gøre end at begynde øverst oppe og forberede sig på lidt af hvert undervejs.

En central pointe i Gene Rays teorier, at tiden er kubeformet. Det betyder blandt andet, at vi har fire samtidige døgn på Jorden, og at tallet 4 besidder nogle ganske specielle egenskaber.

Gene Rays videnskabelige bevisførelse lader dog meget tilbage at ønske. Den består mest af grove fornærmelser mod enhver, som ikke tager hans teorier for gode varer.

Typiske Gene Ray-ytringer lyder som følger:

Hej idiot -­

er du for dum til at erkende,

at der er 4 forskellige samtidige døgn

inden for en enkelt af jordklodens rotationer?

 

En mor og hendes baby har samme alder,

eftersom en 1 dag gammel baby har en 1 dag

gammel mor.

 

Onde røv-lærere undertrykker tids-kube-teorien,

og røvdumme studerende tillader den slags

ondskabsfuldheder.

Kube-løse institutioner spreder ondskab,

og studerende har ikke integritet

nok til at udfordre dem.

Verdensomspændende marmorkugleturnering

Otis Eugene Ray blev født i 1927 og arbejdede indtil engang i 1980'erne som elektriker i Florida.

Fakta

CLASSIC-ARTIKEL

Hver fredag 'genudsender' vi en artikel i serien om 'Vanvittige videnskabsmænd'. Serien handler om mændene og deres storslåede, men fejlslagne forsøg og pseudovidenskabelige krumspring.

Denne artikel blev bragt første gang 23. maj 2010.

Han har opfundet og patenteret adskillige smarte fiske-redskaber og udgav på et tidspunkt bogen 'Hr. Marmorkugle - Marmorkugler for alle'.

Dengang var hans store interesse spil med de farvede keramikkugler, og i 1978 opnåede han sågar patent på et marmorkugle-golfspil.

Så kendt var han som Floridas egen marmorkugle-ekspert, at avisen St. Petersburg Times og andre lokale medier i 1987 fandt det væsentligt at fortælle deres læsere om Gene Rays nyfundne interesse for filosofi.

Angiveligt var det forholdet mellem pyramiden og cirklen, der optog Hr. Marmorkugle. Pyramiden repræsenterer med sin firkantede kegleform den moderne kulturs ubønhørlige vækst på bekostning af det cirkelformede, der er naturligt, levende og bæredygtigt - omtrent sådan lød Gene Rays civilisationskritik.

Med sin nyudklækkede filosofi slog han til lyd for en verdensomspændende marmorkugle-turnering med en førstepræmie på adskillige millioner dollars. Turneringen skulle finde sted i en enorm kugleformet arena et sted i USA. Den attraktive gevinst og de cirkulære omgivelser ville ifølge Gene Ray tiltrække et stort antal mennesker, som var modtagelige for hans pyramide/kugle-filosofi.

Til St. Petersburg Times fortalte Gene Ray dengang i 1987, at han havde planer om at oprette Kuglens Orden, som skulle udbrede hans tanker.

Dumt og ondskabsfuldt

Den 20. juni 1978 fik Gene Ray patent på marmorkugle-golfspillet.

Hvad der foregår i Gene Rays hoved de følgende ti år er vanskeligt at svare på, men i august 1997 er han pludselig helt færdig med at skamrose kuglen.

I stedet yder han nu al sin opbakning til firkanten.

Det sker på websiden www.timecube.com, hvor han tilbyder 10.000 dollars til enhver akademisk institution, der kan modbevise hans tids-kube-teori (og 1.000 dollars til ikke-akademikere).

Flere gange om måneden føjer han nye besynderlige uddybninger til websiden, som langsomt vokser sig længere og længere og efterhånden opnår kultstatus på internettet.

Hen ad vejen udvikler Gene Ray også en respektindgydende tro på egne evner og omtaler konsekvent sig selv som 'verdens største tænker' og 'det klogeste menneske på Jorden'.

Det giver næsten sig selv, at tanker fra 'verdens klogeste menneske' må have noget uudgrundeligt over sig.

Fakta

Vanvittige videnskabsmænd fylder både videnskabshistorien og populærkulturen. De lever iblandt os og giver fiktive fætre som Dr. Strangelove og Dr. Frankenstein kamp til stregen i disciplinerne opfindsomhed, gåpåmod og tossede teorier.

Det er ikke indfald, som hvem som helst kan brokke sammen over en kop kaffe.

Her er nogle få eksempler:

Mennesker har terningeform. Tiden er ikke lineær, men firkantet, og der går 96 timer på et døgn. -1 × -1 = 1 er dumt og ondskabsfuldt. Tallet pi er præcis 3,20. 4 er det største og det mindste tal i universet. Alle ure går forkert. Tids-kube-teorien modbeviser Gud. Lineær tid er forkert og selvmorderisk. Der findes absolut bevis for, at Du er pyramidisk.

Akademisk tidskube-teori

Umiddelbart adskiller Gene Ray sig ikke synderligt fra andre skøre kugler med besynderlige idéer. Men den nidkærhed, hvormed han forsvarer sine teorier, har ikke desto mindre skaffet ham en trofast skare af tilhængere, som mener at have forstået, hvor han vil hen med sine fornærmende videnskabelige udredninger.

Søger man på internettet efter 'Gene Ray' eller 'timecube' vil man hist og her støde på folk som Bei Dawei fra Hsuan Chuang University i Taiwan. Han skrevet en akademisk artikel med titlen 'At bevise menneskets dumhed: tids-kubisme, gnosticisme og udfordringen fra radikal kosmologi'.

Her fremsætter forfatteren blandt andet den formodning, at tids-kube-teorien er en udførlig metafor, som Gene Ray har skabt for at beskrive en matematisk/fysisk virkelighed, der ikke kan begribes med ord.

Bei Dawei bemærker også et sammenfald mellem Gene Rays tanker og traditionel kinesisk filosofi, som går ud på, at al sand visdom begynder med, at man erkender sin egen dumhed.

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk