Wikipedia kan lære os at være kritiske
Wikipedia bliver ofte beskyldt for at være utroværdigt - men det åbne internet-leksikon kan lære brugerne at være kritiske og argumentere for deres sag, mener dansk forsker

Viden udvikler sig på nettet, imens leksikonet står på hylden

Viden udvikler sig på nettet, imens leksikonet står på hylden

Hvornår faldt Berlinmuren - sådan helt præcist? Mor og far diskuterer over middagsmaden. Ingen vil bøje sig, og begge kan helt sikkert huske hvor de var, da østtyskerne stormede muren. En tyk bog hentes ned fra hylden, der bladres lidt, og svaret lægges frem. Så er det afgjort, og maden kan nydes i fred.

De tykke bøgers autoritet

Sådan beskrives vores traditionelle forhold til leksikalsk viden af Elisabeth Hoff-Clausen fra Handelshøjskolen i Århus: »Når vi tænker på leksikonviden, tænker vi på store tykke, læderindbundne bøger i reolerne. Vi går til dem for at få det endelige, autoritative svar, der kan lukke diskussionen. Bøgerne ændrer sig jo ikke, som de står der på hylderne - deres viden er fast og stabil.«

Men nu samler bøgerne støv på hylden, mens danskerne, og alle andre, i stadigt stigende grad henter viden på internetleksika som Wikipedia. Og det ændrer vores syn på viden, mener Elisabeth Hoff-Clausen. Hun er post.doc. ved Handelshøjskolen i Århus, og forsker i tillid og troværdighed på nettet. Internetleksikonet Wikipedia har været et af hendes forskningsområder, og hun er fascineret af, hvordan vores opfattelse af viden ændres i takt med de nye mediers udbredelse.

Fakta

VIDSTE DU

Der findes nu over ti millioner artikler i Wikipedia, hvoraf mere end 87.000 er på dansk.

Statistik om wikipedia

Viden er til forhandling

»Almindelige mennesker har, blandt andet via leksika, vænnet sig til at tænke at viden er en fast og stabil størrelse. Men når de begynder at anvende eksempelvis Wikipedia, bliver det synligt, , at viden altid er undervejs - vi omfortolker, forhandler og diskuterer den. I et netleksikon er der ikke én ekspert, men mange brugere, der skriver på artiklerne Diskussionen er synlig, man kan se rettelser og indvendinger, og derfor bliver det tydeligt at viden er til forhandling, og er en dynamisk størrelse.«

Dermed kommer Wikipedia-brugernes opfattelse af viden tættere på forskernes forståelse af, hvad viden er, mener hun: »Men at viden ændrer sig, det har man jo altid vidst i forskningens verden. Vi bygger hele tiden videre på vores fælles viden, og det vi troede vi vidste i dag, kan vise sig at være forkert eller misvisende i morgen.«

»Wikipedia gør det tydeligt, at viden er til forhandling«
- Elisabeth Hoff-Clausen

Elisabeth Hoff-Clausen, post.doc. ved Handelshøjskolen i Århus (Foto: ku.dk )

Viden under ansvarWikipedia er udsat for megen kritik, men forsvares ofte med, at der også er fejl at finde i de traditionelle leksika.

Det er da også mange eksempler på, siger Elisabeth Hoff-Clausen, men understreger samtidig en vigtig pointe: »Der er den afgørende forskel, at for de traditionelle leksika er der personer og organisationer, der med deres civile navn og faglige omdømme står inde for det publicerede, og i sidste ende kan holdes til

ansvar

for det fremførte. Det er værd at tage i betragtning, når man anvender Wikipedia - ansvaret for at være fejlinformeret eller ikke tilstrækkeligt informeret er ens eget.«

Kritik udvikler dømmekraft
Ulemperne for brugerne er således, at oplysninger hentet fra et open source-leksikon stiller meget store krav til dømmekraft og kildekritik. Men når det er sagt, vil Elisabeth Hoff-Clausen også godt understrege at Wikipedia kan ting som traditionelle leksika ikke magter:

brugere, der er med til at skrive og redigere artikler, har wikipedia en stort potentiale - det kan udvikle deres dømmekraft og kritiske sans, idet de bliver mødt af modstand og argumenter fra andre brugere. Derfor bliver man nødt til at skærpe sine argumenter og kildehenvisninger.

For de mere passive brugere, tilbyder stedet en mulighed for at skaffe sig information om emner, der enten er for nye eller for 'populære' til at være repræsenteret i andre leksika.

Popularitet giver troværdighedLige nu er Wikipedia meget populært, men hvis populariteten daler, daler også antallet af ildsjæle, der holder øje med redigeringer formentlig også. Og så er det ikke sikkert, at Wikipedia kan opretholde et rimeligt kvalitetsniveau, frygter Elisabeth Hoff-Clausen:

»I og med, at Wikipedia hviler på frivillig indsats, er det - i hvert fald i den form, Wikipedia har nu - afgørende for pålideligheden at opretholde populariteten blandt potentielle og eksisterende bidragydere. Firkantet sagt: jo mere populært Wikipedia er, desto bedre bliver det.«

Sådan bruger du Wikipedia 

Elisabeth Hoff-Clausen, post.doc. ved Handelshøjskolen i Århus giver følgende gode råd til at bruge Wikipedia

  • Brug Wikipedia som udgangspunkt for research - ikke som endestation.
     
  • Wikipedia kan give dig en ide om, hvordan emnet skal forstås - hvor du skal starte og hvad du skal undersøge nærmere - men pas på ikke at blive begrænset af hvad Wikipedia ved.
     
  • Brug Wikipedia fra de større sprogområder - der er flere brugere og dermed større viden til deling.
     
  • Tjek hvor mange brugere og rettelser, der er på de emner, du søger på. Jo flere rettelser og didskussioner, jo flere engagerede brugere og desto større sikkerhed for emnet.
     
  • Læs diskussionerne om emnet - hvad er brugerne uenige om og hvorfor? Her er både viden, forskellige synspunkter samt gode argumenter for og imod at hente.
     
  • Tjek vigtige fakta i navngivne kilder - bøger, artikler eller hjemmesider hvor eksperter eller forskere med navns nævnelse tager ansvar for den viden, de lægger frem. Så kan du referere tilbage til dem, hvis oplysningerne betvivles.

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk