Voksne kan sjældent gennemskue, om børn lyver

De fleste forældre har nok prøvet at komme hjem til et scenarium, hvor mistanken hurtigt falder på deres lille August eller Emma.

Måske er slikskabet tømt, eller et af hjemmets fineste arvestykker ligger smadret på stuegulvet.

Men når børnene anklages for uheldet, erklærer de sig uskyldige og bebrejder måske hunden eller en af deres søskende. Spørgsmålet er, om de taler sandt.

Forældre vil typisk påstå at kunne afsløre, om deres børn lyver ud fra mumlen, nervøst kropssprog og flakkende øjne.

Det er dog sjældent tilfældet, konkluderer et nyt amerikansk studie, der er udgivet i tidsskriftet Law and Human Behaviour.

Kun 47 procent af løgnene afsløres

Forældre, som tror, at deres børn lyver, har kun held med at identificere løgnen i 47 procent af tilfældene, viser studiet.

Det er ikke mere imponerende, end hvis forældrene gættede tilfældigt på, om deres børn talte sandt eller ej, skriver forskerne bag.

Det nye studie er et metastudie, der kombinerer resultaterne fra mange andre studier på området, og dets konklusioner er baseret på 45 forskellige eksperimenter med i alt 7.893 voksne og 1.858 børn.

Studiet medtager kun bevidste løgne, og altså ikke de tilfælde, hvor børn uvildigt lyver.

Børn bliver hurtigt gode til at lyve

Selvom det måske er foruroligende læsning for forældre til potentielle små løgnere, overrasker konklusionen ikke Kristine Jensen de López. Hun er professor i udviklingspsykologi og leder af Børnesprogklinikken samt Center for Developmental & Applied Psychological Science på Aalborg Universitet.

Børn bliver nemlig ret hurtigt lige så dygtige løgnere som deres forældre, fortæller hun.

»Evnen til at lyve knytter sig til det, man på dansk kalder ’teori af den andens sind’. Det er evnen til at vide, at andre ser verden anderledes end én selv,« siger Kristine Jensen de López. Hun tilføjer:

»Altså evnen til overhovedet at forstå, at man skal skjule nogle ting, og at man kan lyve. Og eksempelvis vide, at selvom man har gemt sig under et tæppe, så kan andre stadig se, at man er der. Det er allerede i tre-fire års alderen, at børn udvikler den evne.«.

Allerede i skolealderen er børn faktisk ved at være på voksenniveau i forhold til at kunne skjule en løgn, fortæller Kristine Jensen de López.

Små børn er dårligere løgnere

Studiet definerer de deltagende som børn, indtil de er 17 år. Men kigger man på studiets delanalyser af børn, opdelt i aldersgrupper, påvirker det resultaterne:

For de tre- til femårige børn kan voksne gennemskue deres løgne i omkring 60 procent af tilfældene.

Studiet styrker altså hypotesen om, at børn bliver bedre til at lyve med alderen, påpeger Kristine Jensen de López.

»Små børn er dårligere til at skjule en løgn og har nemmere ved at afsløre sig selv. De er endnu ikke så kognitivt uddannede i kompleksiteten i alt det, man skal gøre, for at ens løgn hænger sammen og ikke bliver afsløret,« siger hun.

»Derfor er forældre bedre – dog ikke gode – til at gennemskue en løgn hos et mindre barn end hos et ældre.«

Ja/nej-spørgsmål afslører sjældnere løgne

Som allerede nævnt er det nye studie en metaanalyse, og de studier, konklusionen er baseret på, er dog ikke nødvendigvis udført på samme måde, hvilket kan påvirke resultaterne, skriver forfatterne bag i studiet.

Der findes nemlig ikke én standardiseret metode til at undersøge børns løgne.

Kristine Jensen de López hæfter sig også ved de metoder, som bruges i delstudierne.

»De mange delstudier gør ofte bare brug af ja/nej-spørgsmål, som de deltagende børn skal svare på. Der er brug for metoder, hvor man er mere kontekstuel; en slags interview, hvor man faktisk interagerer med børnene om løgnen,« mener hun.

»Det er i sprog og handlinger, at man kan se tegn på, at noget ikke hænger sammen. Et ’ja’ eller ’nej’ er jo en meget begrænset del af en løgn. Den lyvende skal have sit alibi og undgå at blive afsløret. Hvis forskerne brugte nogle metoder, der inddrager adfærd og sprog og ikke bare et ’ja’ eller ’nej’, ville voksne nok kunne gennemskue flere af børns løgne,« siger hun.

Studiet er brugbart for både forældre og retssikkerhed

Trods de metodemæssige betænkninger ved det nye studie er Kristine Jensen de López positiv over for dets stærke evidensgrundlag, og ifølge hende bidrager konklusionerne med vigtig, ny viden.

»Studiet er baseret på gode analyser, og det giver os en vigtig viden om, at godt nok er voksne dårlige til at se, om børn lyver, men det er ikke lige så udtalt for førskolebørn. Det er som sagt naturligt nok,« siger hun.

At det nye studie er publiceret i det juridiske tidsskrift Law and Human Behavior er ifølge Kristine Jensen de López desuden sigende for, hvad dets konklusioner kan bruges til:

»Studiet kan formentlig bruges på retssikkerhedsområdet som viden til det meget vigtige spørgsmål, om man kan stole på et barns vidneudsagn i retten, når det eksempelvis handler om overgreb. Det psykologiske felt om retssikkerhed er stort, og der hersker megen uenighed.«

»Så studiets konklusioner er altså både interessant viden for forældre, men også for retssikkerheden,« slutter hun.