Verdenskendt glaciolog død i tragisk ulykke på Indlandsisen
»Indlandsisen er et skide farligt sted. Det kan gå galt på et splitsekund,« siger dansk kollega. 
indlandsisen polarfoskning glaciologi klimaforandringer koni

Konrad Steffen - også kaldet Koni - havde 20 vejrstationer på Indlandsisen. Her er han ved en af dem. (Foto: Jørgen Peder Steffen, Niels Bohr Institutet)

Konrad Steffen - også kaldet Koni - havde 20 vejrstationer på Indlandsisen. Her er han ved en af dem. (Foto: Jørgen Peder Steffen, Niels Bohr Institutet)

Den internationalt anerkendte glaciolog Konrad Steffen, også kendt som Koni, forsvandt i søndags, da han i forbindelse med feltarbejde på Indlandsisen styrtede ned i en dyb gletsjerspalte. 

Ulykken skete i Swiss Camp i Vestgrønland - en forskningsstation, Konrad Steffen selv etablerede i 1990.

Jason Box, der er professor ved GEUS - De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland - var til stede, da den tragiske ulykke skete. 

»Koni faldt i en spalte med vand, mens resten af os uvidende arbejdede i nærheden. Det sidste, han sagde, var, at han gik tilbage for at se på data,« siger Jason Box til CBS News.

Liget bliver aldrig fundet

Konrad Steffens søn var også blandt deltagerne på ekspeditionen, fortæller en anden dansk glaciolog, Jørgen Peder Steffensen. Han var ikke selv i lejren, men har fået tragedien genfortalt af kollegaer.

»Sønnen Simon var tit med faderen rundt. Det er ganske forfærdeligt, og det er ekstra slemt for de efterladte, at der ikke er et lig at begrave. Koni vil aldrig blive fundet, men vil blive støbt ind i isen,« siger Jørgen Peder Steffensen, der er professor i glaciologi på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet. 

Ulykken skete på et tidspunkt, hvor der var dårligt sigte på grund af sne og vind. 

»Som jeg har fået det fortalt, brugte holdet sikkerhedsudstyr, men de havde taget det af for at gå ind og spise. Koni skulle bare lige 50 meter væk fra gruppen for at skifte hukommelseschip og downloade de data, der var på chippen,« fortæller Jørgen Peder Steffensen til Videnskab.dk.

»Men der var opstået en spalte i isen, som sandsynligvis var dækket af et tyndt lag sne, så han ikke kunne se den. Bum, så røg han igennem et lillebitte hul.«

Spor i den tynde is

Da de øvrige ekspeditionsdeltagere opdagede, at Konrad Steffen var forsvundet, begyndte de at lede efter ham.

Efter lang tids søgen fandt de spor i den tynde is på bunden af gletsjespalten. 

»(Vi) fandt en 2,5 meter lang revne i det 3 centimeter tykke gulv i kløften 8 meter nede,« skrev Jason Box ifølge CBS en tråd på Twitter.

Det gik galt på et splitsekund

På Niels Bohr Institutet er Jørgen Peder Steffensen og de øvrige glaciologer, som selv har en forskningsstation på Indlandsisen, berørt af ulykken. 

»Det gør dybt indtryk på os. Indlandsisen er et skide farligt sted at være. Det kan gå galt på splitsekund, hvis man er uopmærksom,« siger Jørgen Peder Steffensen, som kendte Konrad Steffen både professionelt og privat. 

I mange år kom den schweiziske professor og hans hold forbi København Universitets forskningsstationer, senest EGRIP, hvor der bliver boret efter iskerner. 

»De kom i hold på 6-8 mand i små flyvere, for Koni havde en masse vejrstationer, som skulle vedligeholdes. Så brugte han vores lejr som flyveplads, hotel og tankstation,« fortæller Jørgen Peder Steffensen.    

»De blev der altid i 3-4 dage ad gangen, og Koni havde altid schweizisk Gruyére-ost med til os,« fortsætter han.

indlandsisen polarfoskning glaciologi klimaforandringer

I 2015 flytttede forskerne fra KU deres lejr 450 kilometer over Indlandsisen. I den forbindelse benyttede Koni Steffen og hans hold lejren som mobil tankstation - hver aften på en ny position. På billedet er hans fly parkeret til venstre. (Foto: Jørgen Peder Steffensen)

En bjergbestiger-agtig fyr

I internationale medier og på Twitter begræder forskere fra hele verden tabet af Konrad Steffen, som dedikerede sit liv til at studere den hastigt smeltende iskappe i Grønland og Antarktis. 

Den schweiziske glaciolog har over 15.000 videnskabelige citationer på bagen og beskrives som en førende, indflydelsesrig klimaforsker. 

Siden 2012 har han været videnskabelig direktør for Schweiz’ Føderale Institut for Skov, Sne og Landskabsforskning. 

Tidligere var han direktør for et stort amerikansk forskningsinstitut på Colorado University, hvor han også var schweizisk generalkonsul, og ifølge Jørgen Peder Steffensen havde han tætte forbindelser til »de øverste politiske cirkler«.

Flere gange besøgte Konrad Steffen Københavns Universitets forskningsstationer i selskab med beslutningstagere og journalister, senest i selskab med den schweiziske ambassadør i Danmark.

»Selv om han blev direktør og kom i de øverste cirkler, gav han aldrig slip på sit feltarbejde. Det var meget vigtigt for ham,« siger Jørgen Peder Steffensen, der beskriver Konrad Steffen som en stor, fremtrædende person. 

»Han var en høj, bjergbestiger-agtig fyr med blå øjne og raske bevægelser. Han fyldte meget i rummet, var behagelig at være sammen med, og så var han i stand til at køre alle andre i sænk,« siger Jørgen Peder Steffensen. 

»På isen har jeg oplevet, at Koni som 63-65-årig ankom i en flyver klokken 3 om morgenen, mens jeg sad og passede radio. Alle de unge, han fløj sammen med, var segnefærdige. Men Koni satte sig bare og fik en bajer.«

Forskning i Arktis er farligt

Konrad Steffen blev 68 år gammel.   

Hans tragiske uheld minder de danske glaciologer om, hvor galt det kan gå på Indlandsisen. For selvom de fleste af os læser om klimaforandringer i trygge rammer bag en computerskærm, ligger der i mange tilfælde et farligt forskningsarbejde under iskolde og ekstreme forhold bag ved de videnskabelige resultater.

»Vi er nødt til at få klarlagt, præcis hvad der skete med Konrad Steffen, for at undgå at det sker igen,« siger Jørgen Peder Steffensen, som hele tiden har i baghovedet, at forskningsarbejdet i Arktis kan være farligt.

»I 2014 og 2018 har vi haft isbjørne i vores lejr, og selv om ingen danskere er omkommet i mange år, har vi kolleger, som er kommet galt afsted. En af vores kolleger for vild i en snestorm i minus 30 grader og blev først fundet efter 60 timer. Han mistede begge ben og en arm af forfrysninger.«

Sidst, en dansker omkom i forbindelse med feltarbejde på Indlandsisen, var i 1960’erne. Den omkomne var studerende hos den danske professor Børge Fristrup.

»Børge kom sig aldrig rigtig over det,« husker Jørgen Peder Steffensen.

Videnskab.dk har kontaktet Jason Box, men han er i skrivende stund ikke vendt tilbage på henvendelsen. 

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk


Det sker