Verdens første jingleforsker er dansk

Vi tænker ikke rigtigt over dem. Jinglerne i radioen. Men de er rent faktisk utroligt vigtige for de programmer, vi lytter til.

Hver gang Radioavisens ’kending’ lyder, er vi per refleks ikke i tvivl om, hvad der venter os.

Alligevel er jinglerne lidt skjult. Tit bliver vi først bevidste om dem, når de bliver ændret. Måske er det derfor, ingen har forsket i de små stykker lyd – indtil nu.

»Det er mit klare indtryk, at jeg er den eneste i verden, der forsker i det her,« siger Torben Sangild, der forsker i jingler ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Københavns Universitet.

»Jeg kan selvfølgelig ikke udelukke, at nogen har skrevet artikler på japansk. Men jeg føler mig som den første og er begyndt helt på bar bund.«

Jinglerne er et spejl på radio-historien

Torben Sangild kastede sig over de pudsige, små lydsnase for et lille år siden. Han undrer sig over, at han er den første, der har gjort det.

»Det kan virke som en meget lille ting. Men jinglen er en fuldstændig integreret del af radioens formsprog.«

»Derfor er det meget relevant at undersøge dens syntaks. Altså måden, den fungerer på,« siger Torben Sangild.

Han fortæller, at jinglerne samtidig er et spejl på radioens historie – og historien i det hele taget.

Thomas Blachman brander P1

Jingler har ifølge Torben Sangild to overordnede funktioner.

• En informativ funktion, der siger: ’Nu kommer der et nyt program’.
• En “branding”-funktion.

»Kanalerne bruger jingler til at brande sig med. Sådan en jingle kaldes for ’station-ID’. Det har P1 for eksempel gjort.«

»P1 har fået Thomas Blachman til at lave en jingle med en stemme, der siger: ’du lytter til P1’. Det er branding,« fortæller Torben Sangild.

Kendingsmelodier er ørehængere

En jingle, som indleder et program, kaldes i radiosproget for en ‘kending’.

Det kommer af ’kendingsmelodier’. Altså de stykker lyd, som bliver lavet specielt til de enkelte programmer.

»En ’kending’ betyder, at lytterne let kan genkende programmet. Når man har hørt en kending 8 gange, hænger den ved. Så er man aldrig i tvivl om, hvad det er for et program eller podcast, man lytter til.«

»Kendingen bliver en form for ørehænger. Også selvom den ikke har et ’hook’ som en popmelodi. Men den bliver gentaget så mange gange, at den sidder fast i hjernen,« siger Torben Sangild.

Jingler er noget meget personligt

Derfor kan folk tit huske jingler fra deres barndom, når de hører dem. Godt nok de kan ikke huske, hvem der var vært, eller hvad programmet handlede om. Men jinglen eller kendingen hænger ved.

Det viser, ifølge Torben Sangild, at vi har et nært forhold til jinglerne. De er en del af programmets identitet, som vi vender os til.

»Det er nok derfor, der ofte er nogen, der bliver provokerede, når der bliver lavet en ny jingle til et program,« konstaterer Torben Sangild.

Han fortæller, at Danmarks Radio ofte får mange lytterhenvendelser, når de ændrer en jingle. Mange vil brokke sig. Men nogle vil rose den nye jingle – og sågar have den på CD.

Barnlig jingle provokerer P1-lyttere

I øjeblikket er der særligt en DR- jingle, der provokerer lytterne.

Det er jinglen til radioprogrammet ’Sproglaboratoriet’ på P1.

»Mange synes, at den lyder for barnlig. At sådan en jingle ikke hører sig til for et seriøst sprogprogram,« fortæller Torben Sangild.

(Bedøm selv den danske komponist Snöleopardens jingle på DRs website.

Jingler er vigtig kulturarv

Jingler sætter altså i os og bliver en del af vores hverdag. Derfor bør vi også anerkende, at de er vigtig kulturarv, mener Torben Sangild. Kulturarv, der bør blive forsket i.

Man han har et problem. Det er svært og dyrt at få lov til at forske i Danmarks Radios lydarkiver.

Forskerne skal selv betale for hver time, de bruger arkivet, via de sparsomme forskningsmidler. Og mulighederne for at søge i det er meget begrænsede.

»Kulturpolitisk mener jeg, at det her bør anerkendes som kulturarv. BBC i Storbritannien og den norske statsradio har givet adgang til deres arkiver. Nu mangler vi bare DR.«

»Alt, hvad DR har lavet, er blevet betalt af folket via licensen. Så vi burde få digitaliseret arkivet og lavet en ordentlig database. Det er ikke noget, DR gør af sig selv, for de har ikke penge til det,« siger Torben Sangild.

Det er nyt at opfatte radio som kulturarv

Han fortæller, at det først er for ganske nylig, vi i Danmark har fået øjnene op for, at radioprogrammerne er en vigtig del af vores kultur.

»Før jeg begyndte at forske i det her, troede jeg ligesom så mange andre, at DRs arkiver bugnede med gamle programmer. Det gør de ikke.«

»Man begyndte først systematisk at gemme programmerne i 1989. Før det er arkivet mildest talt hullet,« siger Torben Sangild

Han håber, at DR med tiden får en database, hvor man kan søge på en særlig jingle eller andre stykker lyd. På den måde får verdens første jingleforsker lettere ved at bevare mindet om de små stykker kulturarv.