Vær Superman for en stund, og bliv mere hjælpsom
Du hjælper andre folk både hurtigere og mere, hvis du har prøvet at have superkræfter først.

Superman er både god til at flyve og til at skifte tøj i en telefonboks, selvom sidstnævnte er noget Superman kun har gjort sjældent i sin karriere. (Foto: Xurble)

Superman er både god til at flyve og til at skifte tøj i en telefonboks, selvom sidstnævnte er noget Superman kun har gjort sjældent i sin karriere. (Foto: Xurble)

Følelsen af at flyve som Superman gør noget ved os. I hvert fald for en kort stund efter oplevelsen viser et nyt studie fra Stanford University, USA.

Studiet er blandt de første, der udforsker, hvordan tildelte egenskaber i en virtuel virkelighed (VR) påvirker frivillig hjælpsomhed i den virkelige verden.

I et computerlandskab blev i alt 30 mænd og 30 kvinder rekrutteret til studiet.

En gruppe af testpersoner havde avatarer som kunne flyve, mens en anden gruppe måtte nøjes med at være passagerer i en helikopter.

Finder savnet barn med diabetes

Derefter blev deltagerne i hver kategori - de der kunne flyve, og de der bare måtte nøjes med at være passagerer - tildelt forskellige opgaver.

Den ene opgave handlede om at finde et savnet barn med diabetes, som var forsvundet i byen. Barnet skulle reddes og gives en ampul insulin. Den anden opgave drejede sig ganske enkelt om at udforske byen.

Fakta

Virtuel virkelighed er en form for datateknologi, som simulerer fysiske omgivelser. Giver en illusion af, at man befinder sig i sin egen verden.

Der bliver brugt specielle skærme, handsker, sensorer, stole og andet udstyr for at stimulere flere sanser på en meget virkelighedsnær måde.

VR gør det muligt for brugeren at påvirke elementer i den kunstige virkelighed. Såkaldte 'totaloplevelsessystemer' bruges både inden for specialoplæring og i underholdningsindustrien.

Kilde: Store norske leksikon

Folk, der fik evnen til at flyve på egen hånd, var væsentlig mere hjælpsomme i et eksperiment, som fulgte efter VR-oplevelsen, uanset om de var sat til at redde det lille barn eller blot at udforske byen.

Dette gjaldt uafhængigt af opgaven. At redde drengen alene øgede altså ikke hjælpsomheden, sammenlignet med det at flyve rundt som Superman og bare tjekke byen ud.

'Jeg er en hjælper'

Forskerne tror, at forklaringen ligger i, at VR-oplevelsen af at finde drengen ikke var livagtig nok, men at det var anderledes med hensyn til følelsen af at flyve selv:

Evnen til at kunne flyve er del af de stereotyper og tanker, som mennesker forbinder med heltedåd eller superhelte som for eksempel Superman. Forskerne tror, at dette er med til at fremme folks 'hjælpe-adfærd'.

Det kan også tænkes, at superkraften i VR-miljøet førte til en ændring af testpersonernes opfattelse af sig selv, i hvert fald forbigående.

De spekulerer også på, om dem, der fløj, følte sig mere aktive og involverede i oplevelsen end helikopter-passagererne, og at dette også kan have påvirket deres adfærd efterfølgende.

Eksperimentet efterfølgende

Billede fra hjælpsomhedseksperimentet i studiet. Kuglepenne væltes udover gulvet kort tid efter VR-oplevelsen, og forskerne undersøger reaktionen hos testpersonen nederst i billedet. (Foto fra studiet)

I hjælpsomheds-eksperimentet efter spillene blev deltagerne bedt om at sætte sig på en stol, mens en person rodede lidt med VR-udstyret.

Denne person tabte tilfældigvis en kop med 15 kuglepenne foran deltageren og ventede fem sekunder på en reaktion.

Hvis ikke deltageren gjorde noget inden for den tidsramme, blev kuglepennene samlet op én pen af gangen, hvilket fortsat gav mulighed for at hjælpe.

Deltagerne, som havde fløjet, var hurtigere til at hjælpe. De samlede også flere kuglepenne op end deltagerne, som bare havde siddet i helikopteren.

Seks deltagere fra helikopter-gruppen hjalp ikke til overhovedet.

Forskerne havde ikke brugt ord som superhelt over for deltagerne i studiet for at hindre, at dette skulle påvirke forsøgspersonernes adfærd.

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk