Kønne kvinder vinder valget
Kvinder, der ser godt ud, har gode chancer for at blive valgt til politiske embeder, imens mandlige kandidater kan være grimme, bare de virker kompetente. Det viser ny forskning fra USA.

Helle Thorning-Schmidts udseende har stor betydning for, om folk vil stemme på hende. (Foto: Socialdemokraterne)

Helle Thorning-Schmidts udseende har stor betydning for, om folk vil stemme på hende. (Foto: Socialdemokraterne)

Hvor meget betyder Helle Thornings udseende for hendes chancer for at blive Danmarks næste statsminister?

En del. Det afslører en ny amerikansk undersøgelse fra Northwestern University i Chicago, Illinois. Social-hjerneforskere har påvist, at mandlige politiske kandidater bliver bedømt på hvor kompetente de ser ud, imens det for kvindelige kandidater gælder om at være en fryd for øjet.

»Undersøgelsen afslører, at kvindekønnet er ekstra belastet, og at det er vigtigt for kvindelige kandidater at være attraktive, hvis de skal klare sig godt ved et valg,« siger Joan Chiao, som står bag forskningsprojektet til Science.

Et sekund er nok

Hun og kollegerne ville undersøge, hvor meget kønnet spiller ind, når vi afgiver vores stemmer. Det gjorde de ved at præsentere et panel af voksne mennesker for en række fotografier. De forestillede 46 kvindelige og 60 mandlige kandidater fra valget til Repræsentanternes hus i 2006.

Billederne var lavet om til sort/hvid for at undgå, at særlige farver i hår og påklædning skulle påvirke panelet. Og de mest kendte kandidater blev sorteret fra for at minimere risikoen for, at politiske sympatier skulle påvirke undersøgelsens resultat.

De 38 kvinder og 35 mænd i panelet blev hver især præsenteret for hvert kandidat-fotografi i et sekund. Derefter skulle de svare på:

Hvor tiltrækkende kandidaten virkede. Hvor kompetent kandidaten virkede. Hvor dominerende kandidaten virkede. Hvor åben kandidaten virkede.

Kvindelighed betyder valg

Så skulle paneldeltagerne se nærmere på samtlige 106 kandidat-fotografier, og angive hvilken kandidat de ville stemme på, hvis der var tale om et præsidentvalg. Begge køn lagde vægt på, at den kandidat de ønskede som præsident, skulle se kompetent ud.

Men for de kvindelige kandidaters vedkommende var det endnu vigtigere, at de var tiltrækkende. Det var ikke vigtigt i de mandlige kandidaters tilfælde.

Karen Sjørup, som er kønsforsker og lektor ved Roskilde Universitetscenters institut for Samfund og Globalisering, mener, at undersøgelsen kan have ret i, at kvindelige kandidater gør klogt i at fremhæve deres kvindelige skønhed.

»For nogle år siden lavede vi et forskningsinterview med Lene Espersen, som fortalte, at hun lagde stor vægt på at være kvindelig. Derfor blev hun dengang kaldt 'den talende kavalergang'. Men når vi ser på hende i dag, har det ændret sig. I dag bliver hun af mange betragtet som et autentisk og sympatisk menneske, netop fordi hun har holdt fast i det kvindelige,« siger Karen Sjørup.

Bevidst styling

Hun mener, at de kvindelige partiledere er klar over, hvor vigtigt det er, at de fremhæver deres kvindelighed.

»Helle Thorning-Schmidt og Margrethe Vestager spiller meget bevidst på deres kvindelige styling. De er klar over, at kvinder også i høj grad bliver målt ud fra æstetiske parametre, imens mænd alene skal udvise åbenhed, kunnen og vilje til magt,« siger Karen Sjørup.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk