I disse dage vender en stor, dansk forskningsekspedition hjem efter en begivenhedsrig rejse.

Turen er ikke gået til eksotiske lande eller ukendte have. Den er bogstavelig talt gået under jorden i Danmarks ældste by, Ribe.

Her har Northern Emporium-projektet, et hold af arkæologer fra Aarhus Universitet og Sydvestjyske Museer, brugt mere end et år på at grave minutiøst ned til tre meter under gadeniveau (læs endnu mere om projektet i boksen under artiklen).

Vi er nået frem til sporene af det første sted i Norden, hvor der opstod den særlige form for samfund, vi kalder en by.

Tusindvis af fund under Ribes gader

Vil man vide noget om vikingetiden, er Ribe stedet at lede. Dybt under gadeniveau ligger fundene i tusindvis.

Undervejs i udgravningen har vi dagligt fundet alt fra perler, amuletter, mønter og tabte kamme til hundelorte og afgnavede ben.

Blandt fundene har der været store overraskelser, som da et stykke af en lyre, komplet med stemmeskruer, dukkede op af jorden. Det er et fund, som sætter et helt nyt lydspor på vikingernes handelsby.

Fund af runeindskrifter har også flere gange fået os til at spærre øjnene op, hvilket du kan læse mere om i artiklen ’Unikke runer fra vikingetiden fundet i Ribe’.

’High definition’-arkæologi lokker ny viden op af jorden

Men det er noget andet, vi har været særligt på jagt efter. Det, som gjorde Ribe til et specielt sted i vikingetiden, var, at der her opstod en by: Her levede menneskerne nemlig ikke primært som landbrugere til eget husbehov – de var håndværkere, skippere, handlende, gæstgivere og – hvem ved – måske lyrespillere.

Man har kendt til eksistensen af det tidlige Ribe i mange år, men det er uhyre dyrt og tidskrævende at udgrave de metertykke lag.

Tidligere udgravninger har kun kunnet nå til bunds i små områder. Men for to år siden trådte Carlsbergfondet til med støtte, som gjorde det muligt at tage hul på en ny, stor udgravning.

Samtidig er der kommet masser af nye metoder i arkæologi, fra 3D-laseropmåling til DNA-forskning og jordkemi, som kan lokke helt ny viden op af jorden.

Disse ’high-definition’ metoder har Danmarks Grundforskningsfonds byarkæologiske center på Aarhus Universitet – UrbNet – givet projektet med i ryggen.

3D-skanninger bruges som noget nyt til at dokumentere og analysere de mange gulvlag (gult) og smudslag (blå) fra vikingetidshusene. I det udklippede område ses vævevægte og andre større genstande in situ på gulvene. (Grafik: Sarah Croix)

Hvordan opstår en by?

Det tidlige Ribe er ikke så lidt af en gåde. Hvordan opstod en by i en del af verden, hvor ingen før havde boet i byer?

Det er det spørgsmål, vores udgravning har forsøgt at besvare.

Sporene fra tidligere udgravninger har været svære at tolke.

Forskere har diskuteret, om Ribe i flere generationer blot var sæsonmarked, inden nogen begyndte at bosætte sig permanent.  

Et at de vigtigste resultater, vi nu har fået, er, at der allerede få år efter at aktiviteterne startede på stedet, senest fra 720’erne, har stået solide huse i Ribe.

Dermed var der sandsynligvis også en mere eller mindre fastboende befolkning, som stod bag stedets handel og håndværk – en form for bysamfund.

Ribes udvikling lag for lag

I Oldtidens Mellemøsten og antikkens Middelhavsverden lå byerne tæt med hver deres templer, palæer, markeder og bymure.

Hver by var et center for sit opland. Men det tidlige Ribe havde flere hundrede kilometer til nærmeste naboby.

Til gengæld er det tydeligt, at mange kom til byen langvejs fra.

Det var en by, der levede af sit netværk.

Igennem historien har netværk af handel og information været en vigtig del af bylivet. Men netværk er langt sværere at observere arkæologisk end bymure og monumenter.

På det punkt har Ribe et særligt trumfkort: Ved et heldigt træf ligger byens ældste lag så urørte, at man kan afdække historien næsten årti for årti.

Derved bliver det tydeligt, hvordan byens forbindelser udvikler sig.

Ribe var med til at skabe vikingetiden

Netværksbyen Ribe, med den gode udsejling til Nordsøen, var afhængig af sejskibe.

Da Ribe begyndte at vokse frem omkring år 700, var sejlskibstrafik i sin spæde vorden på Nordsøen. Men frem mod år 800 – det tidspunkt, vikingetiden traditionelt set begynder – får sejlskibet sit store gennembrud i Norden.

Den proces har handelsbyer som Ribe været med til at stimulere.

Samtidig med at sejlskibene kommer i brug begynder byernes håndværksvarer at finde vej ud over hele Skandinavien. Ribe var på den måde med til at skabe vikingetiden

I Ribe kan vi især se forandringerne i håndværkernes værksteder. Fundene herfra er udgravningens virkelige scoop. Gang på gang kommer vi helt tæt på nogle af de tidligste byboere i Norden og på de håndværk, som gjorde dem til noget særligt.

Håndværkernes netværk – og den første globale udkonkurrering

Ribes håndværkere var afhængige af byens netværk, både for at få adgang til råmaterialer og til at afsætte deres produkter.

Vi har fundet rige spor af mange håndværk: jernsmede, ravskærere, læderarbejdere, kammagere, og ikke mindst smykkesmede, der arbejdede med tin, bly, kobberlegeringer, sølv og guld.

Kammagerne, der fremstillede fint dekorerede kamme og andre redskaber af ben og hjortetak, brugte i begyndelsen råvarer som kronhjortetak, som findes lokalt.

Det ændrer sig omkring vikingetidens begyndelse, hvor de begynder også at bruge rensdyrgevirer, som må være handlet fra Norge.

Perlemagernes netværk ændrede sig lige så dramatisk.

I de ældste lag har vi fundet spor af en stribe små værksteder, der hver måske kun har været brugt i nogle dage eller uger. Råmaterialet – farvede glasstumper – må være medbragt til Ribe langvejs fra, og vi kan se, at hver håndværker har haft et lidt forskelligt udvalg af farver med.

Gennem et par generationer fortsætter perlefremstillingen, og glasperlerne skifter flere gange mode.

Men omkring vikingetidens begyndelse ophører produktionen. I stedet begynder der at ankomme masseproducerede perler fra Mellemøsten i store partier.

Ribes perlemagere er de første håndværkere i Danmark, der bliver udkonkurreret af globaliseringen.

Nogle steder i Ribes dybe kulturlag er træ og andet organisk materiale bevaret. Det kan føre til helt usædvanlige fund som dette stykke af en lyre med seks stemmeskruer, som blev fundet i lag fra første halvdel af 700-tallet. (Foto: Sydvestjyske Museer)

Nordens første by blev skabt, før den globale handel kom til

Ribes netværk fik i løbet af vikingetiden en imponerende rækkevidde.

Men de netværk, der først fik byen til at vokse frem, var meget lidt globale. Det peger flere af vores nye resultater på.

Analyser af det glas, perlemagerne brugte, viser ganske vist, at glasset var fremstillet Palæstina og Ægypten. Men det var flere århundreder gammelt, da det ankom til Ribe. Det må være plukket fra gamle romerske mosaikker, sikkert i romerske byer som Köln eller Trier.

En romersk smykkesten af karneol, dekoreret med et billede af Venus, var med hård hånd vristet ud af den guldring, den må have siddet i. (Se smykket i galleriet i toppen af artiklen.)

Smykkestenen har åbenbart ikke haft interesse i Ribe. Det havde guldet derimod. Det er med stor sandsynlighed ting som denne, fra plyndrede romerske grave, der har forsynet Ribes første guldsmede med råmateriale.  

Andre fund peger i samme retning. Et enligt skår af fint dekoreret romerske keramik, terra sigillata, må være samlet op ved romerske ruiner eller grave og bragt til Ribe som en amulet eller souvenir.

Selvom disse ting i sidste ende kom langvejs fra, kan de i praksis være hentet kun få dagsrejser borte.

Fundene viser, at Nordens første by blev skabt, før handel med Middelhavsområdet og Mellemøsten slog igennem. Det var andre netværk, der satte skub i udviklingen i Ribe.

Dem vil resultaterne af vores udgravning kunne fortælle os mere om i de kommende år.

Som en Galathea-ekspedition til vikingetiden

Afslutningen af en stor udgravning er som at komme hjem fra en forskningsekspedition med lasten fuld af prøver, data og fund, som ingen endnu har haft tid til at pakke ud og studere nærmer.

Mange af de vigtigste forskningsresultater har vi sandsynligvis stadig til gode.

Der skal bruges bunker af laboratorietid på at analysere prøver med spor af aktiviteter i byens huse. Mange terabytes af opmålingsdata skal bearbejdes og analyseres. Og håndværkernes netværk skal kortlægges med materialeanalyser og isotopstudier.

Ligesom med de berømte Galathea-ekspeditioner har Northern Emporium-ekspeditionen til vikingetidens Ribe samlet et materiale, som vil blive brugt af forskere gennem de næste mange årtier til at besvare gamle spørgsmål.

Og ikke mindst til at stille nye.