Tusind år gammel civilisation brugte kraniekirurgi
Arkæologer har fundet et kranie med pænt borede huller i - fundet afslører, at der fandtes kraniekirurgi i Peru for tusind år siden. Sommetider overlevede patienterne indgrebet.

Wari var en civilisation, som blomstrede i Peru i Sydamerika, længe før europæerne kom til kontinentet.

Undersøgelser af kranier fra grave har vist, at denne civilisation mestrede en teknik, som kaldes trepanation. Den handler simpelthen om at skære eller bore hul i kraniet på patienter.

Trepanation er kendt fra mange forskellige kulturer, og bliver brugt den dag i dag ved nogle typer af hovedskader.

Ingen ved, hvorfor imperiet kollapsede

Danielle Kurin er forsker ved University of California Santa Barbara, USA. Hun og hendes team har undersøgt 32 skeletter fra en region i det peruanske højland, som var en del af Wari-imperiet.

De arkæologiske fund, som er undersøgt, stammer fra perioden mellem år 1000 og 1250, fremgår det af en pressemeddelelse fra universitetet.

Wari-civilisationen faldt fra hinanden omkring år 1000. Ingen ved hvorfor.

Trepanation var kendt i andre dele af Wari-riget fra tidligere, men i det undersøgte område, finder man, at denne form for kirurgi først blev taget i brug, efter at imperiet var kollapset.

Danielle Kurin mener, at trepanation blev taget i brug for at kunne håndtere nye udfordringer som vold, sygdom og fordrivelse i kølvandet på de samfundsmæssige omvæltninger.

Letter på trykket i hjernen

Trepanation kan bogstaveligt talt lette på trykket i hovedet og kan bruges ved fysiske skader, hvor der er blodansamlinger, der presser på hjernen.

Man kan også forestille sig, at trepanation er blevet brugt ved andre tilstande end fysiske skader, for eksempel for at slippe onde ånder ud.

»Når du får et slag i hovedet, som får hjernen til at svulme op, eller har en form for neurologisk, åndelig eller psykosomatisk lidelse, bliver det at bore hul i hovedet en fornuftig ting at gøre,« forklarer Danielle Kurin i pressemeddelelsen.

Patienterne overlevede operationerne

Alt tyder på, at indgrebene blev foretaget for at redde liv. Hår på hovedet blev barberet væk før operationen, og efterfølgende blev der smurt lægemidler lavet af urter på for at læge såret.

Der blev afprøvet forskellige teknikker og redskaber under de kirurgiske indgreb. Både skrabe- og skæreredskaber, og i nogle tilfælde bor, var i brug.

Operationerne var i nogle tilfælde vellykkede. Patienterne overlevede. Dette kan man se ved, at nyt benvæv er vokset frem i snitfladen i hovedet.

Trænede på døde

Det var imidlertid langt fra alle, der overlevede. Forskerne finder også kranier, som viser, at ejermanden døde.

I nogle af disse tilfælde kan det se ud som om, kraniet fra den afdøde har været brugt til medicinsk træning.

I et tilfælde er der boret rækker med huller i et kranie hos en afdød person. Hvert hul er boret lidt dybere end det forrige.

»Så du kan forestille dig en fyr i denne historiske peruanske lægeskole, som øver sig i at bore for at vide, hvor mange omdrejninger der skal til for pænt og nøjagtigt at trænge igennem kraniet,« siger Danielle Kurin.

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk